OmSorg – en lydvandring i sorgens landskab med indledende koncert og afrundende samtale

 

OmSorg – har vi alle så inderligt brug for! Og at tale om sorg, som et livsvilkår ingen kommer udenom, det tror jeg vores liv ville blive rigere, ærligere og dybere af, hvis vi turde gøre noget mere…. Sorgen er jo kærlighedens omvending, – uden modet til at stille sig sårbar og risikere sorg og tab, ingen dyb kærlighed ❤️

 

Vi er i kyndige hænder på sanger Ingeborg Fangel Mo og pianist Julie Andkjær Olsen, og efter vandringer åbner de op for en samtale om at møde sorgen og arbejde kunstnerisk med den.

 

Lydvandring om sorg kan snart opleves igen, i to midsommeraftener:

 

Vel mødt til Mahler, vandring og samtale!

Efterlysning fra en ung kvinde – Sjælland

 

Vi har modtaget nedenstående efterlysning fra en ung kvinde. Smilla skriver:

 

Hej

 

Jeg hedder Smilla. Jeg er 16 år gammel, min far begik selvmord i januar. Jeg vil rigtig gerne have nogen at tale med, helst på min egen alder. Hvis du bor på Sjælland, kan vi evt. mødes – jeg bor i Køge.

 

Hilsen Smilla

 

Jeg har aftalt med Smilla, at jeg formidler kontakten. Har du lyst til tale evt. mødes med Smilla, bedes du skrive en mail og fortælle et par ord om dig selv til: [email protected]

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk

 

 

Artikel i GAFFA juni 2022 om selvmord

 

GAFFA har sendt os link til juni magasinet, som i løbet af få dage kan hentes i fysisk form på caféer, biblioteker og i pladebutikker.

 

På siderne 16 – 19 bringes en artikel om bandet Liss, der mistede deres forsanger til selvmord sidste år. Overskriften er:

Den nye begyndelse blev en hjerteskærende afslutning.

 

En god og relevant artikel om selvmord, om de tanker efterladte gør sig, fakta fra forskere, muligheder for hjælp ved selvmordstanker og hjælp til efterladte efter selvmord.

 

Link til en digital version af magasinet her:
https://gaffa.e-pages.pub/titles/gaffa/9520/publications/806/pages/1

 

Et tip – Omdan filen til PDF, det gør den mere læsevenlig.

 

Efterlysning – Hjælp til Dagbladet Holstebro

Hej,

 

det virker så ufølsomt bare at skrive følgende (sådan må det ikke opfattes): Men jeg vil gerne lave en artikelserie om selvmord – med et særligt fokus på dem, der står tilbage.

 

Selvmord er et emne omgivet af tabu, og noget der ofte “ses ned på”, fremfor hvis man var død på anden vis. Men hvorfor skal det være sådan? Mit håb med artiklerne er i stedet at få noget åbenhed om emnet samt at beskrive den verden, de efterladte befinder sig. Det skal ske via portrætter af flere personer.

 

Jeg er journalist ved Dagbladet Holstebro, og er derfor desværre underlagt et krav om geografi: De personer, jeg søger, skal gerne bo eller have arbejdsmæssig eller anden tilknytning til Holstebro, Struer eller Lemvig kommuner.

 

Jeg håber på, at du/I vil hjælpe med at afmystificere noget af den måde, vi italesætter selvmord på. I så fald er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 2545 6978 eller [email protected]

 

Venlig hilsen

Palle Hyldahl Brændsgaard

 

—-

 

Med venlig hilsen

 

Palle Hyldahl Brændsgaard

Journalist, Dagbladet Holstebro

2545 6978

[email protected]

Kirkestræde 1-3 . 7500 Holstebro

Stines søndag – At vandre med sorgen

Lyt til Stines søndag d. 1. maj 2022: At vandre med sorgen

Tusind tak for en meget smuk og rørende udsendelse 🌹🌹❤️❤️

 

At vandre med sorgen. Det har Ingeborg Fangel Mo gjort det meste af sit liv. Hun mister sin far som barn, sin mor som ung og sin mand til selvmord sidste år. Nu står hun alene med 4 børn. Der er dage hvor livet synes for tungt at bære, men troen på livet og livets muligheder holder hende oppe. Ikke mindst når hun bruger sorgen som katalysator i arbejdet med børneopera, hvor hun skaber et rum til alt det svære, vi bærer med os i livet.

 

Gæst: Ingeborg Fangel Mo, operasanger.

Vært: Stine Rosengren.

Efterlysning – Hjælp til Berlingske

Kære alle.

 

Jeg er journalist på Berlingske. Jeg er i gang med at skrive en artikel om selvmord og selvmordsforsøg ved hjælp af smertestillende piller. Derfor vil jeg gerne i kontakt med en, som er pårørende til et ungt menneske, der har taget sit eget liv på denne måde. Det vil jeg gerne for at problematisere adgangen til denne type af smertestillende. Mange tak for jeres tid.

 

Jeg kan kontaktes på [email protected] eller på mobilnummer: 27264222.

 

venlig hilsen Anna Sofie

Anna Sofie Harboe Andersen

Journalist
M: +45 27 26 42 22
E: [email protected]

En ledig plads på selvhjælpsseminaret – Fredericia

Pladsen er besat, der er mulighed for at komme på venteliste i tilfælde af flere afbud, send mail til [email protected]

—————

Vi har fået et afbud til selvhjælpsseminaret d. 30. april – 1. maj, vi kan derfor tilbyde en plads på seminaret. Er du interesseret i pladsen, bedes du kontakte Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

 

Se opslag og program: https://efterladte.dk/aktivitet/selvhjaelpsseminar-2022-fredericia

Pladsen fordeles efter princippet “Først til mølle”

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk

Formand

STOR TAK til Spar Nord Fonden for donation til udstillingen “RAMT” – Aalborg

Landsforeningen for efterladte efter selvmord – Lokalkreds Nordjylland har modtaget en flot donation på 25.000 kr. fra Spar Nord Fonden som tilskud til flytning og opstilling af udstillingen “RAMT”, som kan ses i Folkekirkens Hus Aalborg frem til 28. april.

 

Donationen blev overrakt ved en højtidelighed torsdag d. 31. marts. STOR TAK til Spar Nord Fonden! ❤️🌹

 

På billedet ses fra venstre: Birte Hornemann – FM i Bankråd Aalborg, Per Bang – NF i Bankråd Aalborg, Ejnar Bæk, Ellen Bæk, og Aase Worm fra Lokalkreds Nordjylland og Jacob Jensen, Direktør i Spar Nord Aalborg.

 

Gruppebillede – Modtagere af donationer.

 

 

Læs om udstillingen: https://efterladte.dk/udstilling-skal-rykke-ved-tabuerne…/

 

Nyhedsbrev april 2022 – Forårshilsen

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev April 2022 – Forårshilsen til vore medlemmer og samarbejdspartnere.

 

Læs om:

  • Skønt med lidt medvind!
  • Bestyrelsen 2022 og Årsberetning 2021,
  • Hvordan kan det være en fornøjelse?
  • Tak for støtte,
  • Vil du holde foredrag om selvmord?
  • Kunstterapi i Aalborg,
  • Tak til Elisabeth og Janni!
  • Aktiviteter forår og sommer 2022,
  • Praktiske oplysninger med mere.

 

God læselyst!

 

Følg med på foreningens hjemmeside: Efterladte.dk og facebookside: Facebook.com/efterladte – siderne opdateres løbende.

 

HUSK tilmelding! Vi vil bede om tilmelding til indendørs aktiviteter via: Landsforeningen for efterladte efter selvmord (nemtilmeld.dk), eller til kontaktpersonen på opslaget.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen