Kirken i farver: Egon besøger Unni Bille-Brahe

Egon Laursen har været så venlig at sende os dette gode indslag om Unni Bille-Brahe, vi synes at indslaget fortjener at bliv delt.

 

Kirken i farver: Egon besøger Unni Bille-Brahe

Om indslaget: Seniorforsker Unni Bille-Brahe har hele sit lange liv beskæftiget sig med selvmord, og hun er en af verdens kyndigste mennesker på området. I en samtale med Egon Lausen forklarer hun ikke blot om, hvad der driver mennesker til at vælge selvmordet, men hun sætter også fokus på de problemer de efterladte står med når ulykken er sket.

Se indslag fra 2006: Her

 

Unni Bille-Brahe var med til at stifte Landsforeningen for efterladte efter selvmord i 2002 og var en årrække formand for landsforeningen. Unni Bille-Brahe var født den 21. maj 1930 og døde den 13. juli 2017 i en alder af 87 år.

 

Læs om Unni Bille-Brahe’s levnedsløb på: WIKIPEDIA

 

Læs mindeord i Nyhedsbrev august 2017 (side 5): Her

 

Læs synspunkt – Hvorfor er det så svært at snakke om selvmord? Nyhedsbrev september 2011 (side 2): Her

Stories under the Moon – vores historier

Journalist og forfatter Bo Østlund har lavet et nyt univers på facebook – Stories under the Moon – vores historier. I dag handler historien om at miste ens far ved selvmord.

 

 

DEN TORSDAG VORES FAR HÆNGTE SIG

I denne film fortæller de tre søskende Ditte, Diana og Lasse fra Ringe på Fyn om dén dag for snart tre år siden, da deres far Henning hængte sig i sit værksted – og om hvordan tragedien en sen torsdag eftermiddag den 26. maj 2016 siden har påvirket deres liv.

 

Filmen varer ni minutter.

Link til filmen:

https://www.facebook.com/watch/?v=844954335867333

 

 

Efterlysning – Cases til program DR2 – Når kærlighed dræber

Jeg er journalist, og i gang med et program til DR2, der skal handle om – når kærlighed dræber. I programmet vil der både være cases omhandlende drab, men muligvis også selvmord. Jeg ved og forstår det er et følsomt emne, og jeg håber det ikke er for anmasende en forespørgsel.

 

 

Der er ingen statistik på området, men flere fremhæver, at mange selvmord også kan skyldes et knust hjerte – enten en ulykkelig forelskelse eller at ens partner er gået fra én. Derfor leder jeg efter pårørende til mennesker, hvor det kan have været en af grundene, som kunne have lyst til at tale med mig, og overveje at dele deres historie.

 

Programmet vil ud over cases også indeholde interviews med eksperter, der forklarer hvad vi ved om mekanismerne, strukturerne og forskningen bag – og hvordan man kan forebygge.

 

Programmet skal behandle emnet på en seriøs, nuanceret og lødig måde – og beskrive de mekanismer, der ligger i os som mennesker, hvordan man forstår så uforståelige begivenheder – og lever med dem – og hvad man skal være opmærksom på for at forhindre lignende situationer i at ske.

 

I første omgang vil jeg bare gerne tale helt uden for referat og fortroligt til baggrund.

 

Håber at høre fra jer,
Bedste hilsner

Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding

mail: [email protected]

tlf. 20321090

Fejl i kontingentopkrævninger

 

Vore medlemmer har her sidst i april modtaget opkrævninger vedr. kontingent 2019. Desværre har jeg ikke været opmærksom på en ændring i forhold til PBS’ deadline.

 

Det betyder, at udmeldte medlemmer kan have modtaget en opkrævning, at ændringer i medlemsskaber, f.eks. fra enkeltmedlem til pensionist, ikke er slået igennem, og at, der er sendt opkrævninger til gamle adresser.

 

Er der fejl i din opkrævning, vil vi bede om, at du skriver en besked til os på [email protected], og vi vil få fejlen rettet.

Jeg beklager meget de ulemper denne misforståelse har medført.

 

Med venlig hilsen

Hanne Tang

Kasserer