Har du tid og lyst til at hjælpe andre, der også har mistet ved selvmord?

Foreningen efterladte efter selvmord er en lille forening som er afhængig af frivillige hænder.

Landsforeningen blev stiftet i 2002 – og siden er flere lokalkredse kommet til – alle ledet af frivillige, som selv er efterladte efter selvmord.

 

I løbet af marts måned afholdes generalforsamlinger. Landsforeningen starter søndag den 5. marts 2017 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense, og derefter kommer lokalkredsenes generalforsamlinger i løbet af måneden.

 

Følg linket http://efterladte.dk/aktiviteter/ her kan du se, hvornår vi holder generalforsamling i lokalkredsen nærmest dig.

 

Kunne du have tid og lyst til at hjælpe andre, der også har mistet ved selvmord?

 

I lokalkredsene er de primære opgaver bl.a. at arrangere jævnlige Café- og foredragsaftener. At skabe et forum hvor selvmord ikke er tabu, og hvor muligheden for at snakke, blive støttet og dele erfaringer med andre i lignende situation opstår i et hyggeligt, uformelt samvær.

 

I Landsbestyrelsen er de primære opgaver bl.a. planlægning af Temamøder, Selvhjælpsseminar, Ungeseminar, Frivilligseminar, Søge midler fra puljer og fonde, Holde regnskab med midlerne, Medlemspleje, Vedligeholdelse af hjemmesiden, Opdateringer på Facebook, Kontakttelefonen og støtte til lokalkredsene.

 

I fællesskab finder vi ud af, hvilke opgaver og funktioner du har lyst til at være med til at løfte. Vi samarbejder om opgaverne, så ingen bliver overladt til opgaverne selv.

 

Vi imødekommer gerne nye ideer og ønsker for foreningen og dens fremtidige virke.

 

Kom og giv en hånd med, det er både hyggeligt og lærerigt at være med i arbejdet. For yderligere information og spørgsmål kontakt da gerne et medlem fra lokalkredsene eller af landsbestyrelsen http://efterladte.dk/om-os/bestyrelsen/

 

Venlig hilsen

De frivillige i Foreningen efterladte efter selvmord

Fortæl din historie… Journalist søger nordjyske efterladte

Kære alle

 

Jeg er journalist ved NORDJYSKE Medier. Jeg søger nordjyske medvirkende til en række artikler, der handler om pårørende til et menneske, som har taget sit liv.

 

Jeg vil fortælle historien om, hvad der skete, om hvorfor og om dit liv i dagene og ugerne efter samt om, hvordan du har det nu – altså er udgangspunktet din historie og dig som pårørende.

 

Som efterladt kan der følelsesmæssigt være stor forskel på, om man eksempelvis er barn af eller forælder til en, der har taget sit liv. Derfor søger jeg: En forælder, et ”barn”, en søster eller en bror samt en ægtefælle eller en kæreste.

 

Jeg håber, du vil dele din beretning og lade mig fortælle den.

 

Jeg kan kontaktes på telefon 2281 3315 eller på mail [email protected]

 

Mange hilsner

Susie Skov

Journalist

NORDJYSKE Medier