Gratis behandlings-tilbud til ældre efterladte hos Det Nationale Sorgcenter

Aktuelt er der ledige pladser til gratis psykologisk hjælp til ældre efterladte

 

Vi har lige nu ledige pladser og er klar med 12 sessioners psykoterapi til efterladte over 65 år med komplicerede sorgreaktioner. Terapien er evidensbaseret og tilbydes af erfarne psykologer ved Det Nationale Sorgcenter i København.

 

Behandlingstilbuddet bliver fulgt tæt af forskere fra Aarhus Universitet, som en del af et forskningsprojekt, der gøre os klogere på hvordan vi bedst hjælper ældre efterladte i sorg.

 

Første foreløbige resultater ser positive ud

Behandlingen er nu blev evalueret på en mindre gruppe af 11 ældre efterladte i et pilotstudie. De første foreløbige resultaterne peger på, at behandlingstilbuddet har en lovende positiv virkning på komplicerede sorgreaktioner. Projektet og de første foreløbige resultater bliver fremlagt på en sorgkonference i København d. 23. september af 2022 af Katrine B. Komischke-Konnerup.

 

Men før at vi med sikkerhed kan sige noget om effekten af behandlingen, forventer vi at skulle følge 160 ældre efterladte, som har modtaget behandling. Derfor ønsker vi også at komme ud med budskabet om vores tilbud til så mange efterladte som muligt.

 

Hvis I kender til efterladte som har mistet en partner for over et halvt år siden og som oplever vedvarende og komplicerede sorgreaktioner, så kan I henvise dem til Det Nationale Sorgcenter. Udfyld venligst kontaktformularen på denne hjemmeside eller indtal dine oplysninger på telefon:  40 566 766

 

På vegne af Det Nationale Sorgcenter og

Forskningsgruppen fra Aarhus Universitet

Projektkoordinator Katrine B. Komischke-Konnerup, psykolog, Ph.d.-stipendiat

Forskningsenhedsleder Maja O’Connor, autoriseret psykolog, Ph.d.

Projekt om sorg og kunst i Nordjylland

 

Kære

 

Jeg er ved at hjælpe overlæge Per Thorgaard, Aalborg Universitetshospital, med et projekt, han har startet for at undersøge, om kunst og kultur kan hjælpe os til at leve med kronisk sorg og sygdomme.

 

Man sendes gratis ud til kunststeder i Nordjylland, hvor der hen over en dag vil være aktiviteter med kunstnerne, samtaler med hinanden, god mad og en relevant fagperson fra sygehuset.

 

De fire steder er: Kunsten, Musikkens Hus, hos kunsterparret Marit Benthe Norheim og Claus Ørntoft plus et sted i naturen.

 

Bagefter er der samtaler, så man kan evaluere, om det har en effekt, at man både får kultur serveret og selv arbejder med at skabe det.

 

Projektet skal i gang med et testforløb allerede til december, og det bliver med patienter med kræft, med fødselskomplikationer og kronisk sorg.

 

Diagnosen kronisk sorg er ny, så man behøver ikke at have den for at medvirke, men man skal have levet med sorg i en række år og stadig være meget præget af den.

 

Ønsket er at skabe et tilbud, der kan give et bedre liv til flere, men det skal lige rettes til, så derfor skal der sættes en testudgave i gang allerede i år. Allerede fra næste år kan det blive en fast del af behandlingstilbuddene i Region Nordjylland.

 

Jeg håber, du har mod på at deltage. Det er gratis, og du vil få meget mere information om tid og sted snarest.

Send en mail til: [email protected] og jeg formidler videre.

 

Jeg har skrevet en artikel om projektet, da det blev sat i gang tidligere på året. Siden er det ændret en smule, men ideen er den samme. Artiklen kan læses her:

https://pov.international/kunst-i-behandling-kraeftsyg-flygtning-hjertepatient-ptsd/

 

Mange gode tanker,

Charlotte Rørth

www.charlotteroerth.dk
Ole Kjærs Vej 20
9000 Aalborg

 

NEFOS – Netværk for selvmordsramte – Nye samtalegrupper i efteråret 2022, der mangler deltagere flere steder

 

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om opstart af nye samtalegrupper flere steder i landet: København, Roskilde, Solrød, Odense og Aalborg.

 

Nefos fortæller at:

  • Alle grupper på Sjælland er fyldt op
  • Men gruppen for forældre der har mistet barn mangler de deltagere til i Odense / evt. flyttes til Kolding.
  • Partnertab i Odense mangler deltagere
  • og endelig søskende og forældretab i Aalborg mangler deltagere.

 

Samtalegrupperne er for dig, der har oplevet at en i din familie, eller en af dine venner, har taget sit eget liv. Disse grupper foregår forskellige steder i landet og starter i slut august og september 2022.

 

Læs om samtalegrupper: For efterladte efter selvmord (nefos.dk)

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte NEFOS på:

Telefon: 6312 1226 eller 5190 9584 – Hverdage kl. 09-00 – 13.00

Eller sende en mail til: [email protected]