Selvmord blandt ældre – pårørende søges til interview

Vi er to journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I øjeblikket arbejder vi på et tema om selvmord blandt ældre, og vi leder derfor efter en pårørende, som er villig til at stille op til et interview.

 

Hvis du har mistet en nær, der har taget sit eget liv i en sen alder og er villig til at tale med os om det, vil vi meget gerne i kontakt med dig.

 

Vi ved, at dette er et følsomt emne, og derfor er vi opmærksomme på at behandle oplysninger med den største respekt. Selvmord blandt ældre er ifølge os, et emne som ikke er blevet sat nok i fokus, hvorfor vi vil gøre vores bedste for at belyse dette.

 

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i vores projekt, så vil vi gerne fortælle mere om det.

 

Kontaktoplysninger:

Daniel Nørup Agerholm

E-mail: [email protected]

Telefon: 41 66 66 92

 

SELVMORDETS ANATOMI – Gratis særarrangement 14. marts – København

Lad os tale om det!
En samtaleaften om mørke familiemønstre og hvordan vi bryder med dem

 

I forbindelse med den aktuelle forestilling, SELVMORDETS ANATOMI, inviterer vi 14. marts til samtaleaften med et stærkt panel.

 

 

Er det muligt at bryde med et mørkt familiemønster?

Hvordan bliver du påvirket af selvmord i familien?

Og hvordan laver man teater om så voldsomme temaer?

 

Moderator: Simon Kratholm Ankjærgaard (journalist & forfatter)

Panel: Mikkel Frey Damgaard (journalist), Anne Kaplan (psykolog) & Ida Grarup (scenograf)

 

Arrangementet er gratis og foregår i teatersalen inden forestillingen 14. marts kl. 18:45 – 19:30.

 

Du kan sagtens deltage uden at have billet til forestillingen, men skulle du have lyst til at se teaterstykket i næste uge, kan du via dette link få to billetter for en billets pris:

https://www.osterbroteater.dk/foresti…/selvmordets-anatomi/…

 

Tilmeld dig til samtalearrangementet her eller via Osterbroteater.dkhttps://form.jotformeu.com/90633122058349

 

 

 

Danmarkspremiere på filmen ‘Evelyn’ og paneldebat om selvmord – Biografen Dagmar i København

Er man en kujon, hvis man tager sit eget liv?

Kan selvmord gå i arv?

Hvordan lever man med sorgen?

 

Kom til Danmarkspremiere på den Oscar-vindende dokumentarist, Orlando von Einsiedels nye film ‘Evelyn’ og deltag bagefter i debatten om selvmord med vores panel af efterladte, eksperter og selvmordsoverlevere.

 

Torsdag den 21. marts kl. 18.30 i Biografen Dagmar, Jernbanegade 2, 1612 København

 

 

I ‘Evelyn’ konfronterer en familie endelig deres sorg over tabet af deres søn og bror, Evelyn, som tog sit eget liv som 22-årig. På en fælles vandretur gennem Englands bjergtagende natur – en rejse ad de ruter, som Evelyn selv elskede at vandre – bringes de overlevende søskende sammen om endelig at finde ro.

 

Efter filmen skal vi snakke om tabu, sorg og overlevelse og vi håber du har lyst til at være med.

 

 

Filmen vises også den 26/3 og 31/3, hvis ikke du kan deltage den 21/3.

 

Se mere om arrangementet:

Facebook event:

https://www.facebook.com/events/2337346033165959/

Event på hjemmesiden:

https://cphdox.dk/program/film_2019/?id=1231

Filmbeskrivelsen:

https://cphdox.dk/program/film_2019/?id=1099

Efterlysning – Medvirkende til artikel i ugebladet SØNDAG

Jeg er journalist og skriver for ugebladet SØNDAG. Til en artikel om efterladte efter selvmord leder jeg efter kvinder, hvis mand (barn, forælder, søskende) begik selvmord. Kvinder, som ikke tidligere har været i landsdækkende medier, er cirka 40-60 år og bor øst for Storebælt.

Du skal være villig til at stå frem med fulde navn og få dit portræt taget. Interview vil handle om, hvordan du er kommet videre. Havde du en fornemmelse af, at afdøde havde det dårligt? Hvordan kom du igennem den første svære tid og senere? Hvem støttede du dig til? Hvilke følelser har der været – fx svigt, selvbebrejdelse, vrede?

 

Du er velkommen til at kontakte mig på: [email protected] eller tlf. 4291 2044

 

På forhånd tak for hjælpen

Mette Andersen, journalist

 

HAR DU MISTET TIL SELVMORD OG HAR DU MOD PÅ AT FORTÆLLE HISTORIEN PÅ TV? 

 

Antallet af personer fra LGBT-miljøet,  der vælger at tage sit eget liv, er tre gange så højt som hos heteroseksuelle. Den statistik skal laves om og et skridt på vejen er at sætte fokus på det ved dette års Rainbow Awards. Derfor søger vi en person, som har mistet en nær ven eller et familiemedlem fra LGBT-miljøet til selvmord, og som har mod på at fortælle historien på TV. Rainbow

 

Awards bliver vist på TV 2 ZULU og er en prisuddeling, der hylder personer, som har gjort en forskel i LGBT-miljøet.

 

Hvis du gerne vil høre mere så skriv til:

[email protected]

Josefine Stork, tilrettelægger Warner Bros