Voksne efterladte, der har mistet en nærtstående person for mere end 6 måneder siden, søges til forskningsprojekt om sorg.

 

Enhed for Sorgforskning er ved at udvikle et spørgeskema og interview til identificering af efterladte med forlænget sorglidelse. I den forbindelse søger vi efterladte, der har lyst til at stille op til et interview og udfylde et spørgeskema. Interviewet vil foregå på Aarhus Universitet eller tilbydes alternativt online.

 

Er du over 18 år, og oplever du stadig, at sorgen kan fylde, håber vi meget på din deltagelse.

 

Hvis du er interesseret, bedes du besøge vores hjemmeside: https://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/enhed-for-sorgforskning/forskningsprojekt/

 

Du kan kontakte os på [email protected] eller

telefon + 45 93 50 86 82 for at få mere at vide om projektet og din deltagelse heri.

 

På forhånd tak!

 

Med venlig hilsen

Enhed for Sorgforskning

“Der er ingen vej udenom” et lille hæfte om sorg

Vi har modtaget mail fra bedemand Kai Erik Laursen. Han har været selvstændig bedemand i 25 år og er nu gået på pension.

 

Kai Erik skriver:

Som tidligere selvstændig bedemand har jeg lavet noget materiale. Jeg vil tilbyde at I må bruge det frit, uden omkostninger.
Det drejer sig om “MIN SIDSTE VILJE“. Samt en folder “DER ER INGEN VEJ UDENOM“. Det er om sorgen.

 

Det hele kan hentes på min hjemmeside: www.lau49.dk

Man downloader det som PDF filer, som kan læse på enhver pc.

 

Link til filen: Der-er-ingen-vej-udenom

Link til filen: Min-sidste-vilje

 

Tak til Kai Erik Laursen!

 

“De Dødes Dag – Sammen om at mindes” Nyt arrangement i Århus

Et helt nyt arrangement ser dagens lys lørdag den 6. november 2021 fra kl. 13-17.

 

“De Dødes Dag – Sammen om at mindes” er en fælles årlig tilbagevendende mindedag for alle os, der har mistet.

 

I løbet af dagen vil der være forskellige tilbud. Koncerter, oplæsninger, andagter, fællessang og meget mere rundtom på Nordre og Vestre Kirkegårde i Aarhus, hvor mindedagen finder sted.

 

Arrangementerne er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

De Dødes Dag er arrangeret i et samarbejde mellem Folkekirken i Aarhus og Aarhus Kommune.

 

Læs mere: https://www.fkaa.dk/de-doedes-dag. Du kan klikke på de hvide bokse nederst på siden for at se, hvad der sker på dagen samt hvilke optaktsarrangementer der vil foregå i de aarhusianske kirker.