Efterlysning – Har du lyst til at svare på spørgsmål?

Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil gerne nå ud til endnu flere efterladte, derfor er vi i fuld gang med at oprette en Instagram konto. I den forbindelse søger vi efterladte der har lyst til at besvare disse to spørgsmål:

 

  • Hvorfor er du med i foreningen “Efterladte efter selvmord”?
  • Hvordan har det hjulpet dig at deltage i arrangementer arrangeret af foreningen?

 

Besvarelsen behøves kun at fylde lige fra 10 linjer til 20/30 linjer skrevet på telefon. Du vælger selv, om vi må bruge dit navn, eller du gerne vil være anonym. Såfremt du har lyst til at sende et billede med til teksten, er du meget velkommen til det, men dette er ikke en nødvendighed.

 

Vi håber, at så mange som muligt vil hjælpe os i gang på det nye medie. Besvarelser sender til mail: [email protected]

 

På forhånd tak!

 

For spørgsmål kontakt: Sara Lorentsen, mobil 4043 9699

 

Nyhed – Lokalt arbejde i Esbjerg

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har gennem en periode arbejdet med at få lokalt arbejde i gang i Sydvestjylland. Vi er taknemmelige for, at Mona Dastrup og Jannie Pedersen har påtaget sig at være tovholdere for lokalt arbejde i Esbjerg.

 

Landsforeningen inviterer til  caféaften tirsdag d. 6. juni, kl. 19.00 – 21.00, i Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg.

 

Aftenens program er samtale og samvær. Landsforeningen er vært med lidt smørrebrød. Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord. Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser. Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne. Vi aftaler hvornår vi skal mødes næste gang.

 

Se opslaget og tilmeld dig via linket:

Cafeaften – Esbjerg – Efterladte.dk

Gratis – HUSK tilmelding senest d. 1. juni kl. 18.00

 

Evt. spørgsmål, kontakt formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail [email protected]

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

Efterlysning – Hjælp Jyllands-Posten

 

Kære alle

 

For et år siden skrev en kollega og jeg flere artikler i Jyllands-Posten om selvmord i forbindelse med ludomani i Danmark.

Vi skrev bl.a. om Frank fra Jyllinge og om Morten fra Struer, som hver især – i hhv. 2021 og 2020 – tog deres eget liv på grund af spilafhængighed.

 

Forfærdelige fortællinger, som vi efter mange etiske overvejelser, valgte at bringe for at afdække de yderste konsekvenserne af en lidelse som ludomani. Artiklerne satte skub i både debatter og politiske initiativer omkring emnet. Det er som nævnt et år siden, og vi undersøger nu, hvad der sket siden da.

 

Derfor leder vi igen efter pårørende til en ludoman, der har begået selvmord som følge af ludomani.

 

Enhver henvendelse til os vil blive behandlet med den dybeste respekt og fortrolighed. Vi ønsker at høre fra alle, der har kendskab til sammenhængen mellem selvmord og ludomani, og et decideret interview kommer selvfølgelig kun på tale, hvis det har interesse for de pårørende – også anonymt. Ellers taler vi blot til vores baggrundsinformation uden båndoptager.

 

Tak for jeres hjælp.

Jeg kan kontaktes på telefon 40 56 52 51 og mail [email protected].

 

Venligst
Kenneth Thygesen, journalist, Jyllands-Posten

 

PS:
Her er artiklerne om Frank og Morten fra foråret 2022:
Artikel om Frank

Artikel om Morten