Ungesøndage – et fællesskab for unge efterladte

 

TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16 – ca. 25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

 

Mål med Projektet

  • At deltagerne kan åbne for egne svære følelser og dele erfaringer om selvmord med andre.
  • At deltagerne får viden, som giver dem indsigt i og forståelse for deres egne reaktioner.
  • At deltagerne føler sig som en del af et fællesskab og tager hjem med en følelse af hjælp til at mestre og tage ansvar for egen heling.
  • At de unge skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.

 

 

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget sammenligneligt. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

 

Vi er i gang på Fyn, i Aarhus og Aalborg.

København starter efter sommerferien, første gang er søndag d. 14. september (opslag følger senere)

 

De fire søndage udgør et samlet forløb, men det er muligt at deltage i enkelte af dem, hvis det passer bedre ind i ens kalendere. Foreningen opfordrer dog til deltagelse i alle fire søndage, da dette giver bedst mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende og drage mest muligt udbytte af forløbet.

Selvom du ikke var med første gang, kan du sagtens nå at komme med i forløbet. Der er tilmelding til de enkelte søndage.

 

Ringe –  Ungesøndage fortsætter d. 11. maj.

Vi startede på Fyn med fire tilmeldinger den første gang. Vi håber der kommer flere tilmeldinger til 11. maj, ellers flyttes arrangementet til efter sommerferien. Mød op og vær med til at bestemme datoer og indhold for søndagene efter sommerferien.

Se opslaget og tilmeld dig senest 4. maj kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/488/

 

Aarhus – Ungesøndage fortsætter d. 4. maj.

Se opslaget og tilmeld dig senest 27. april kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/485/

 

Aalborg – Ungesøndage fortsætter d. 4. maj.

Se opslaget og tilmeld dig senest 27. april kl. 18.00:  https://efterladte.nemtilmeld.dk/482/

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål om forløbet.

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

Mulighed for at søge støtte

 

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

 

Et medlem har gjort os opmærksom på muligheden for at søge støtte fra Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. På deres hjemmeside står:

 

ER DU SYGDOMSRAMT?

Trænger du til at komme lidt væk og komme til kræfter, inden du begynder på arbejde igen?

Vi hjælper mennesker til et rekreationsophold, så de hurtigt kan komme til kræfter og tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Du kan finde yderligere information og ansøgningsdetaljer på foreningens hjemmeside. Linket til foreningen er lagt på vores hjemmeside: Tilbud om hjælp – Efterladte.dk

Direkte til foreningens hjemmeside: Sygdomsramte borgere

 

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen

 

 

 

Selvhjælpsseminar 2025 – Vejle

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord tilbyder selvhjælpsseminar d. 28. – 29. juni 2025

Sted: Milling Hotel Vejle, Willy Jørgensens Plads 3, 7100 Vejle

 

Med en blanding af undervisning, samtale, personlig refleksion og gruppearbejde er selvhjælpsseminaret et tilbud til efterladte, som ønsker hjælp og støtte efter et tab ved selvmord, uanset hvornår tabet er sket og uanset, om man tidligere har fået hjælp.

 

Seminarets undervisere er Louise Schmidt Seholt og Hanne Svensmark, som også leder seminaret. Ellen og Ejnar Bæk er med som værter.

 

Læs mere i opslaget om program, tilmelding og pris mv.: Selvhjælpsseminar 2025 – Vejle – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Nyhedsbrev april 2025

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev april 2025 – Forårshilsen fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

 

Læs om:

  • Forår og sang
  • Årsberetning 2024
  • Afgående og nye bestyrelsesmedlemmer
  • Seminar på Christiansborg
  • Frederiks valg, ny bog
  • Nordisk møde
  • Kort nyt: Kontingent, gaver og donationer
  • Ungesøndage
  • Aktiviteter i foråret og sommeren 2025
  • Facebook, Instagram, legater og gaver med mere.

 

God læselyst og god påske!

 

Vi tilbyder selvhjælpsseminar d. 28.-29. juni 2025, se opslaget: Selvhjælpsseminar 2025

 

Mange tak til trofaste medlemmer og nye medlemmer. Vi er meget afhængige af medlemskaber, da de skaber et økonomisk fundament for vore aktiviteter. Vi udsender kontingentopkrævning sidst i april til betaling 15. maj. Vi håber, at du fortsat vil støtte os med dit kontingent.

 

Husk at støtte op om de lokale aktiviteterne. Der er frivillige, som har sammensat gode og oftest gratis arrangementer for efterladte efter selvmord. Se opslagene: https://efterladte.dk/aktiviteter/liste/.

Tilmeld dig til aktiviteterne via: https://efterladte.nemtilmeld.dk/  eller til kontaktpersonen på opslaget.

 

Følg med på foreningens hjemmeside: https://efterladte.dk/  og

Facebookside: https://www.facebook.com/efterladte samt på

Instagram: https://www.instagram.com/efterladte.dk/ – siderne opdateres løbende.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du velkommen.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Ellen Bæk

På vegne af landsbestyrelsen

 

Nyhed – Temaaften i Aabenraa

 

Vi vil gerne have lokalt arbejde i gang i Sønderjylland for efterladte efter selvmord.

 

Vi indbyder til temaaften for pårørende og andre interesserede med overskriften:

 

Fra smerte til minde – Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?

Dato: Tirsdag d. 13. maj kl. 17.00 – 19.30 

Sted: Ungdomsskolen, Dr. Margrethes Vej 13, 6200 Aabenraa.

 

Morten Holler og Torben Jensen fra Landbestyrelsen holder oplæg, fortæller om foreningens formål og tilbud til efterladte efter selvmord. Christina Løtzsch og Helle Lindberg Vollert fra lokalområdet hjælper med arrangementet.

 

Link til opslaget: Temaaften: Efterladt efter selvmord – Fra smerte til minde – Aabenraa – Efterladte.dk

 

Det er gratis at deltage, håber vi ses. Tilmelding senest søndag d. 11. maj kl. 18.00 via NemTilmeld:

https://efterladte.nemtilmeld.dk/475/

 

For spørgsmål kontakt: Formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

Hold dig orienteret om vores aktiviteter på hjemmesiden: https://efterladte.dk/aktiviteter/liste/

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

Vil du hjælpe Emma med interview til speciale?

Hej med jer,

Mit navn er Emma, jeg er 27 år og jeg er i gang med at skrive mit speciale i Pædagogisk Psykologi på Aarhus Universitet.

 

Mit speciale handler om sorgen over at have mistet en nærtstående person og sorgens betydning i livet efter som ung voksen. Min ambition er at belyse sorgen ud fra unges egne perspektiver, da dette er et overset område i dansk forskning.

 

Interviewpersoner søges

Jeg søger derfor 2-3 personer, der har lyst til at tale med mig om sorgens betydning efter at have mistet en nærtstående person. Jeg er interesseret i at tale med unge mellem 15-30 år. Interviewet kan både være fysisk (helst i Københavns området) eller online, og tager ca. 45 minutter.

 

Interviewet vil selvfølgelig blive anonymiseret og opbevaret på sikre databaser på Aarhus Universitet.

 

Skriv endelig til mig, hvis i har brug for, at jeg uddyber projektet eller har andre spørgsmål ☺

Kontakt mig gerne på mail:
[email protected]

 

Med venlig hilsen

Emma Hedensted

Tlf. 5363 1653

Vi har fået en ny lokalkreds – Lokalkreds Holstebro

 

Cafégruppen i Holstebro har besluttet at blive en lokalkreds.

På stiftende generalforsamling d. 24. marts 2025 blev Lokalkreds Holstebro stiftet.

 

Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Tina Sørensen, Struer (Formand og kontaktperson)

Lise Bahn, Vinderup (Næstformand)

Agnieszka Lauridsen, Aulum (Kasserer)

Lars Mikkelsen, Ulfborg (Suppleant)

Henrik Kristensen, Struer (Suppleant)

 

Medlemmer af Landsforeningen for efterladte efter selvmord der er bosiddende Holstebro og omegn er automatisk medlem af ”Efterladte efter selvmord – Lokalkreds Holstebro”.

 

Se vedtægterne: Lokalkreds Holstebro – 2025 udgave: Holstebro

 

Læs referat af stiftende generalforsamling d. 24. marts 2025: Referat fra generalforsamling og konstituering Holstebro 2025

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen