Nye, gratis og specialiserede sorgterapi-tilbud til efterladte +65 med komplicerede sorgreaktioner

 

Vi har i dag modtaget mail fra Det Nationale Sorgcenter, heri står følgende:

 

Vi tilbyder i Det Nationale Sorgcenter nu psykologisk behandling til efterladte over 65 år med en kompliceret sorgreaktion. Behandlingen tilbydes indtil videre i perioden 2020-2022 til borgere i Region Hovedstaden og på Fyn. Behandlingen foregår fysisk i vores afdelinger i Odense og København. Ældre fra det øvrige Syddanmark, udover Fyn, er også velkomne, hvis de vil tage turen til Odense. Behandlingen er evidensbaseret kognitiv terapi og foregår både individuelt og i gruppe.

 

Man kan læse mere om vores sorgterapi til ældre her: https://sorgcenter.dk/news/gratis-sorgterapi-til-efterladte-over-65-aar/

 

Om henvendelsesveje her: https://sorgcenter.dk/ring-mig-op/terapi-til-voksne-over-65/

 

Og interesserede kan evt. selv printe vores folder vedr. tilbuddet her:

https://sorgcenter.dk/wp-content/uploads/2020/02/DNS_A5_aeldresorg_print_selv_NY.pdf.

 

Ved selv-print skal printeren indstilles til: Faktisk størrelse, vend på den korte side, udskriv på begge sider af papiret. Vi sender også meget gerne nogle trykte foldere, hvis man sender adresse og ønsket antal til [email protected].

 

De bedste hilsner

Morten Hedelund
Autoriseret psykolog

 

Link til hjemmesiden, hvor der kan læses om andre gode tilbud Sorgcenteret har, bl.a. hvordan man taler med børn om Coronavirus: https://sorgcenter.dk/

 

Alle aktiviteter i april måned udsat indtil videre!

 

Statsministeren har på et pressemøde 23. marts meddelt, at strategien i forbindelse med Coronavirus fortsætter til og med 13/4 2020.

For at begrænse smitten af COVID-19 har Landsforeningen for efterladte efter selvmord besluttet at udsætte alle vores aktiviteter i april måned indtil videre. Der vil blive skrevet mail til medlemmerne.

 

Følgende er udsat:

2. april – Skam, der nedarves, Temaaften i Vejle

5. april – Walk & Talk i Hillerød

7. april – Generalforsamling og caféaften i Odense

15. april – Caféaften i Thisted

16. april – Caféaften med oplæg i Aalborg

21. april – Fra chok og stilstand til levende liv, Temamøde i København

26. april – Walk & Talk i Odense

26. april – Walk & Talk i Næstved

30. april – Caféaften i Holstebro

 

For yderligere info kontakt: Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail [email protected]

Har du behov for en samtale, er du altid velkommen til at kontakte Ellen på ovennævnte telefonnummer eller mail.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Alle aktiviteter i marts måned udsat indtil videre!

På baggrund af udmeldingen fra Statsministeren onsdag aften vedr. foranstaltninger ift. COVID19 (Corona virus) har Landsforeningen for efterladte efter selvmord besluttet at udsætte alle vores aktiviteter i marts måned 2020 indtil videre. Der vil blive skrevet mail til medlemmerne.

 

Følgende er udsat:

15. marts – Bestyrelsesmøde i Landsbestyrelsen i Fredericia

17. marts – Generalforsamling og foredrag “Skal vi tabe et tabu? i Aarhus

18. marts – Generalforsamling og caféaften i Thisted

22. marts – Walk & Talk i Odense

22. marts – Walk & Talk i Næstved

26. marts – Generalforsamling og oplæg “Når det værst tænkelige sker” i Herlev

26. marts – Cafeaften med foredrag “Min nye vej” i Holstebro

28. – 29. marts – Selvhjælpsseminar i Fredericia

 

For yderligere info kontakt: Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail [email protected]

Har du behov for en samtale, er du altid velkommen til at kontakte Ellen på ovennævnte telefonnummer eller mail.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Efterlysning til bachelorprojekt: Leder ludomani til selvmord?

 

Mit navn er David og jeg er journaliststuderende. I mit bachelorprojekt arbejder jeg på en artikelserie omkring ludomani-relaterede selvmord. I Storbritannien anslås det, at der hver dag er mindst én person, som begår selvmord som følger af spilafhængighed, men vi kender ikke til antallet i Danmark.

 

Hver tredje person, der søger behandling mod ludomani har haft tanker om selvmord, og den gennemsnitlige person i behandling har levet med sin ludomani i fire år, før de søger hjælp. Derfor kan der være mange, som aldrig når at få den hjælp, de har brug for.

 

Så jeg vil meget gerne høre fra efterladte, der kan genkende, at pengespil har været en årsag til selvmordet. Det vil være en stor hjælp til at belyse et problem, som vi ikke kender ret meget til i Danmark.

 

Hvis du kunne tænke dig at medvirke til en artikel, kan jeg kontaktes på mail: [email protected] eller telefon: 5055 1520. Du er også meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale om historien.

 

Med venlig hilsen

David Skaanning

Ny landsbestyrelse

 

Ved generalforsamlingen søndag den 1. marts blev der valgt nye medlemmer til landsbestyrelsen.

 

Bestyrelsen 2020 fik følgende sammensætning:

Ellen Bæk, Mou – Genvalgt

Hanne Tang, Vestervig

Helle Damm-Henrichsen, Vejle – Genvalgt

John Jespersen, Odense

Ole Specht Jensen, Sorø – Genvalgt

Preben Bøgelund, Lystrup – Genvalgt

Maria Vogt, Brørup – Nyvalgt

Charlotte Jespersen, Virum, Suppleant – Genvalgt

Tamira Snell, København, Suppleant – Nyvalgt

 

Læs mere om landsbestyrelsen her

 

Bestyrelsen konstituerer sig på det første bestyrelsesmøde, der holdes søndag den 15. marts. Her vil vi få taget billeder af de nye bestyrelsesmedlemmer.

 

Læs årsberetningen som blev godkendt på gereralforsamlingen: Beretning_2020