Aflysning af Walk & Talk i Hillerød

Helle Fristed og Lise Tarkiainen har besluttet at lukke “Walk&Talk”-gruppen i Hillerød, og aflyse gåturene den første søndag i hver måned.

 

Begrundelsen er, at det kniber så meget med fremmøde, og ofte går Lise og Helle alene.

Helle og Lise siger: “Tak til alle jer der har gået med os gennem årene…måske ses vi igen…”

 

På vegne af landsbestyrelsen vil jeg sige tak til Lise og Helle for den store frivillige indsats, I har brugt mange søndag formiddage på Walk & Talk.

 

Mange hilsner

Ellen Bæk

Nyhedsbrev August 2020

 

Vi har udgivet  Nyhedsbrev August 2020.

Nu mødes vi igen – med forsigtighed og afstand. Vi er glade for at kunne præsentere en plan for efterårets aktiviteter her i Nyhedsbrevet.

 

Læs om:

  • Ingen skal stå alene – heller ikke efter et selvmord
  • Bestyrelsesmøde i en coronatid
  • NEFOS – Netværk for selvmordsramte nye samtalegrupper i efteråret 2020
  • Kort nyt
  • Musikforedrag med duoen ”ME AND MARIA”
  • Livslinien – STORT tillykke med 25 års jubilæet!
  • Aktiviteter efteråret 2020
  • Praktiske oplysninger

 

God læselyst!

 

OBS – På grund af Coronarestriktioner og max. antal personer i lokalerne må vi bede om tilmelding til vore arrangementer. Se på opslaget på www.efterladte.dk, hvordan man tilmelder sig det enkelte arrangement. 

Følg med på foreningens hjemmeside http://efterladte.dk/ og facebookside https://www.facebook.com/efterladte – siderne opdateres løbende om diverse ændringer.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Musikforedrag med duoen ”ME AND MARIA” – Brønderslev og Aalborg

Kom og hør et musikforedrag med duoen ME AND MARIA, der spiller smuk musik med stemningsfuld lyssætning. ME AND MARIA skriver sange i den blide pop-genre med et folkeligt nordisk strejf. Man kan forvente en aften med masser af nærvær, rummelighed og høj kvalitet.

 

 

Brønderslev Bibliotek, P. N. Jensens Plads 5, 9700 Brønderslev.

Torsdag d. 17. september 2020, kl. 19.00. Dørene åbnes 18.30, fri entré, men kræver tilmelding.

Link til opslag og tilmelding: https://efterladte.dk/aktivitet/sange-der-taender-lys-i-moerket-koncert-i-psykiatriens-tegn-broenderslev/

 

Hasseris Kirke, Thorsens Allé 2, 9000 Aalborg

Tirsdag d. 20. oktober, kl. 19.00. Dørene åbnes 18.30, billetpris 50 kr.

Link til opslag og tilmelding: https://efterladte.dk/aktivitet/sange-der-taender-lys-i-moerket-koncert-i-psykiatriens-tegn-aalborg/

 

Pressemeddelelse:

Sange der tænder lys i mørket – koncert i psykiatriens tegn

 

Glæd dig til en nærværende oplevelse, når duoen ME AND MARIA skaber rum til ro og fordybelse med smukke, blide sange og fortællinger. Musikerne, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, deler ud af deres erfaringer i psykiatrien, både som musikere og pårørende.

 

Duoen har været forbi “Go’Morgen Danmark,” hvor de sidste år spillede titelnummeret fra deres andet album “Med tusind stjerner,” og indlevende fortalte om deres koncerter i psykiatrien. De har spillet en lang række koncerter på både lukkede og åbne afdelinger samt koncerter for pårørende og tidligere indlagte.

 

Derfor er Efterladte efter Selvmord – Lokalkreds Nordjylland gået sammen med andre foreninger om denne helt specielle og hjertevarme koncert. I Brønderslev i samarbejde med Venneforeningen for Psykisk Sårbare i Brønderslev Kommune og i Aalborg i samarbejde med Bedre Psykiatri Aalborg.

 

Sangerinde Maria Anna Rosenberg mistede sin psykisk syge mor til selvmord i 2011 efter 8 måneders indlæggelse. Siden dengang har Maria haft et ønske om at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien, noget hun ikke så meget til, da hendes mor var indlagt. Dette har hun skrevet om i en meget omtalt kronik i “Dagbladet Information.”

”I den tid min mor var indlagt, søgte jeg uden held efter kreativitet. Jeg er sangerinde og lever af min musik. Min mor skrev, digtede og malede i sin fritid. Uden kreativitet ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. For to år siden besluttede Johannes og jeg derfor at spille koncerter i psykiatrien. Vi forsøger at bruge vores musik til at tænde lys i mørket og skabe plads til alle følelser, også de svære. Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv, jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet,” siger Maria.

 

ME AND MARIA har eksisteret siden 2015, da Maria Anna Rosenberg (vokal/keyboard) og Johannes Pehrson (basguitar/vokal), efter en del tid i de samme øvelokaler, besluttede sig for at samarbejde med egne sange og tekster. Et samarbejde, der har båret frugt, selvom de to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken.

 

“Vi er så glade for, hvor megen opmærksomhed, der er begyndt at være på musik og kreativitet i psykiatrien. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser, når vi har spillet koncerter for både indlagte og pårørende, og vi er stolte af at skulle spille i Brønderslev og i Aalborg. Vi glæder os meget til at dele ud af både musik og erfaringer til koncerten,” smiler Johannes Pehrson.

 

Læs mere og følg ME AND MARIA her:

Hjemmeside:   www.meandmaria.dk

Facebook:        www.facebook.com/meandmariaband

YouTube:          https://www.youtube.com/c/MEANDMARIA

Spotify:             https://open.spotify.com/album/0Ox01LSzsPd82SaG0RikBx

iTunes:              https://itun.es/dk/QcTkhb

Live TV2:          https://www.youtube.com/watch?v=YFjzya1UIZg

Studiefoto er taget af Mynte Lagoni

 

For evt. yderligere information kontakt: Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

NEFOS – Netværk for selvmordsramte – nye samtalegrupper i efteråret 2020

 

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om opstart af nye samtalegrupper mange steder i landet – Kolding, Odense, København, Aabenraa, Aarhus, Thisted og Aalborg.

 

Læs om samtalegrupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/information

 

Læs om de enkelte grupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/aktuelle

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte NEFOS på telefon: 6312 1226 eller sende en mail til: [email protected]