Nyhedsbrev maj 2020

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev maj 2020 – Med dette korte nyhedsbrev vil vi ønske alle en god sommer!

 

Læs om:

  • Mens vi venter og håber …..
  • Formandens beretning
  • Kort nyt
  • Landbestyrelsen og nye medlemmer
  • Ungeseminar 2020
  • Praktiske oplysninger

 

God læselyst!

 

Lige nu lukkes der op for, at vi må ses i mindre sammenhænge. Bestyrelsen har planlagt bestyrelsesmøde 21. juni, og enkelte lokalkredse har planer om at gennemføre udendørs aktiviteter i juni måned.

 

Følg med på foreningens hjemmeside: Efterladte.dk og facebookside: Efterladte efter Selvmord – siderne opdateres løbende.

 

Vi håber, at vi kan udsende et Nyhedsbrev sidst i august med plan for aktiviteter i efteråret.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende!

 

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende til personer, der har begået selvmord eller har forsøgt at begå selvmord som research og som helt fortroligt har lyst til at dele deres historie med seriens manuskriptforfatter og instruktør.

 

Hvis du har mod på at mødes – på afstand – inden for nærmeste fremtid til en kop kaffe og fortælle din historie, hører vi meget gerne fra dig – også hvis du i første omgang blot har spørgsmål.

 

Skriv til seriens producer, Maria, på [email protected] og gerne med en kort introduktion af dig selv.

 

Vi håber og ser frem til at høre fra dig!

 

De bedste hilsner

 

Maria Møller Kjeldgaard | Manna Film | CEO & Producer

[email protected]

 

Alle aktiviteter indtil 8. juni udsat indtil videre!

 

Statsministeren har meddelt, at strategien i forbindelse med Coronavirus forlænges. Der er aftalt en langsigtet plan for genåbningen af Danmark, først efter 8. juni  hæves forsamlingsforbuddet fra 10 personer til 30-50 personer, hvis smitteforholdene tillader det. Frivillighusene er lukkede foreløbig indtil 8. juni.

 

For at begrænse smitten af COVID-19 er alle aktiviteter i Landsforeningen for efterladte efter selvmord indtil 8. juni udsat indtil videre.

 

Følgende er udsat:

13. maj – Caféaften i Thisted

14. maj –  Caféaften med tema i Farum

14. maj – Caféaften med oplæg i Aalborg

17. maj – Walk & Talk i Odense

24. maj – Walk & Talk i Næstved

2. juni – Foredragsaften i Odense

7. juni – Walk & Talk i Hillerød

 

For yderligere info kontakt: Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail [email protected]

Har du behov for en samtale, er du altid velkommen til at kontakte Ellen på ovennævnte telefonnummer eller mail.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

DR2 søger medvirkende til nyt tv-program

 

Kære alle,

 

Mit navn er Oskar Enemark, og jeg er journalist på DR2. Vi er ved at lave et nyt tv-program – der kommer til at omhandle og sætte fokus på folk, der har oplevet traumer og deres bearbejdelse af sorgen. Vores vært på programmet er Daniel Rye, som har siddet 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Daniel har selv oplevet nogle af de mest forfærdelige ting, man kan forestille sig – og programmet går i al sin helhed ud på, at Daniel vil besøge folk, der har oplevet et traume eller noget meget svært og snakke med dem om, hvordan de er kommet videre, har bearbejdet deres sorg, og hvordan traumet har påvirket dem og naturligvis vil forsøge at spejle sine oplevelser, så det måske kan hjælpe dem begge.

 

Vi ved, at det her kan være et meget følsomt emne, så det er også noget, vi behandler med stor respekt. Og derfor forstår vi udmærket et nej tak og vil ikke lægge pres på noget eller nogle. Men til programmet er vi i gang med at lede efter folk, som Daniel kan besøge og snakke med. Og det er derfor, jeg skriver til jer nu. Mit håb er, at nogle af jer kunne have lyst til at tale med os – det er naturligvis helt uforpligtende, og selvom man sender en mail eller en besked, så er man ikke fanget eller låst af noget. Men i første gang, at I har lyst til at fortælle jeres historie til os.

 

Vi er klar over, at det her er rigtig svært for mange, og det har vi naturligvis stor respekt for. Vi vil ikke på nogen måde presse på, men snarere høre, om nogle har lyst til at snakke med os. I første omgang bare i telefonen eller på mail, og så kan de få lov til at høre mere om vores projekt og vores tanker.

 

Jeg håber at høre fra nogle af jer.  Jer er at træffe både dag og aften.

 

Alt godt,

Oskar

___________________________

Oskar Enemark Sørensen

Journalist, DR Livsstil&Fakta

Tlf: 22 88 15 91

Mail: [email protected]

Er du forældre til en søn eller datter, som har taget sit eget liv?

 

Er du forældre til en søn eller datter, som har taget sit eget liv? Og har du lyst til at fortælle om dit barn til en bog? Alderen på den afdøde er ikke afgørende.

 

Jeg mistede min 16-årige søn til selvmord i 2018. Jeg har nu lyst til at prøve at få udgivet en bog, som skal være fyldt med historier om de liv, som rummede så meget andet end blot tristhed. Det skyldes, at jeg selv oplever, at mange forestiller sig, at alt der går forud for et selvmord har været den rene elendighed. Der må selvfølgelig også godt være plads til det triste i din fortælling. Det vigtigste for mig er den autentiske og nærværende fortælling om vores børn, deres liv og deres valg.

 

I det hele taget er jeg optaget af at oplyse og bringe flere nuancer til emnet selvmord. Så vores liv som pårørende kan blive en smule lettere, trods vores store sorg og savn.

 

Jeg kan ikke love, at bogen bliver udgivet, men jeg har tidligere skrevet og udgivet bøger om erhvervspersonligheder. Har du lyst til at tale nærmere om eventuel deltagelse, er du velkommen til at kontakte mig. Den rent praktiske afvikling af interviews bliver planlagt ud fra, hvor du bor (jeg bor i Egå ved Aarhus), hvornår det er trygt at mødes fysisk og naturligvis også af, om der er nok, der melder sig. Jeg forestiller mig ét kapitel til hver historie og ca. 10 kapitler i alt.

 

Kontakt forfatter og foredragsholder Mai Bakmand,

[email protected]

telefon 2154 9760