Hvem skal kåres til Årets Hjertesager?

Ildsjæle bruger ofte deres tid på at gøre andres liv bedre, lettere eller tryggere. Det fortjener anerkendelse og opbakning. Derfor etablerede PFA i 2009 den velgørende fond PFA Brug Livet Fonden, som har til formål at støtte op økonomisk og skabe opmærksomhed om dem, der hjælper andre til at bruge livet. Siden da har fonden hvert år støttet en række gode formål – vi kalder dem vores hjertesager.

 

Læs om afstemning: https://pfabruglivetfonden.dk/forside/afstemninger/hjertesag/

 

Weekendseminaret for unge efterladte efter selvmord er indstillet til Årets Hjertesager!

 

Vi er i gruppen “Børn og unge” – Hjælp med at samle stemmer, gå til indstillingen og giv os et hjerte:

https://pfabruglivetfonden.dk/forside/afstemninger/hjertesag/landsforeningen-for-efterladte-efter-selvmord/

 

På forhånd tak

Landsbestyrelsen

HASTER – Vil du hjælpe en journaliststuderende i morgen onsdag eller torsdag?

Adam siger tak for hjælpen. Det lykkedes at skabe kontakt med flere, der gerne vil deltage.

 

Jeg studerer journalistik på Journalisthøjskolen i Aarhus og skal lave en historie under overskriften ‘Når livet gør ondt.’ I den forbindelse leder jeg efter en kilde, der har lyst til at åbne op og lade sig interviewe omkring en oplevelse eller et forløb, der har voldt dem smerte.

 

Helt praktisk kommer jeg til at skulle skrive en artikel, tage et billede og lave en kort video med personen. Interviewet skal jeg foretage i morgen onsdag eller på torsdag. Jeg bor i Aarhus, men jeg rejser gerne inde for landets grænser for at mødes med kilden.

 

Hvis der er nogen spørgsmål kan jeg kontaktes på

Mail: [email protected]

Tlf.: 60841363

 

Jeg håber at høre fra dig!

 

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Adam

NEFOS – Ny samtalegruppe i Aalborg

 

Vi har aftalt med NEFOS at hjælpe med at sprede budskabet!

 

 

NEFOS starter samtalegruppe i Aalborg:

Gruppe nr. 1918: Gruppen er for dig, som har mistet en søn/datter ved selvmord.

 

Gruppen mødes tre lørdage – den 30. november 2019 og 11. januar 2020 kl. 10.00-15.00 + en gang i februar. Medbring mad til middagspausen, NEFOS sørger for te og kaffe.

 

Ønsker du at deltage i denne gruppe, er du velkommen til at kontakte NEFOS på telefon 6312 1226 eller sende en mail til [email protected]

 

Gruppen starter op, men der er stadig ledige pladser!

Læs mere: https://www.nefos.dk/samtalegrupper/information

 

Der er også ledige pladser i gruppen der starter op i Slagelse, læs mere:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/samtalegrupper-efterar-2019

 

Ellen Bæk var med til det sidste i finalen som Danmarks mest fantastiske frivillige.

Pressemeddelelse:

 

Ellen Bæk fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord var med til det sidste i finalen som Danmarks mest fantastiske frivillige. Vinderen blev Stine Knak Olesen fra Fundamentet i Aarhus.

 

Stine Knak Olesen fra Fundamentet i Aarhus er kåret som Danmarks mest fantastiske frivillige blandt i alt 10 udvalgte finalister.

Stine har gennem fem år været frivillig fysioterapeut hos Fundamentet, hvor hun hjælper og behandler unge mennesker på kanten af samfundet.

 

”Mange frivillige møder brugere i øjenhøjde, men Stine Knak Olesen formår med sit væsen og sin indlevelse at række ud og både skabe livsmod og fysisk styrke hos de brugere, der møder Stine. Det kræver mod og viljestyrke at være så fysisk tæt på andre mennesker. Stine fremstår som en rollemodel for frivillighed, hvor det er naturligt at bruge sin viden og sig selv til fordel for den sag, som man tror på. Vi håber, at tildelingen af prisen til Stine vil inspirere andre til også at investere tid og ressourcer i lignende formål,” forklarede Coops formand Lasse Bolander ved overrækkelsen af prisen.

 

Coop hylder Danmarks fantastiske frivillige sammen med Roskilde Festival, Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse.

 

”Med Fantastiske Frivillige sætter vi fokus på den store indsats, som frivillige ildsjæle gør overalt i foreningsdanmark. Vi synes, det er vigtigt at hylde alle de mange ildsjæle, som helt frivilligt vier en stor del af livet til en indsats, der kan hjælpe andre. Fantastiske Frivillige er en årlig hyldest til alle frivillige i Danmark – hvor vi nominerer og kårer nogle af dem, som især gør det godt,” siger Lasse Bolander.

 

Udvalgt blandt 206 indstillede
Mere end 200 ildsjæle er i år blevet nomineret til prisen af klubkammerater, frivillige kolleger, familie og venner.

 

Blandt alle de indstillede har en jury udvalgt 10 finalister, som har været med i opløbet om den prestigefyldte titel og en præmie på 25.000 kroner sponsoreret af Coop til at fortsætte det gode arbejde i den forening, hvor den frivillige er aktiv.

 

Alle 10 finalister blev fejret onsdag den 6. november, hvor Danmarks mest fantastiske frivillige blev kåret ved en stor prisuddeling på Coops hovedkontor i Albertslund.

 

Bag prisen står Coop, Røde Kors, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse, og den har eksisteret siden 2015.

Læs mere:

https://www.fantastiskefrivillige.dk/fantastiske-frivillige/

 

 

Fra venstre er det på nederste trin:

  • Stine Knak Olesen fra Aarhus, som gennem fem år har været frivillig fysioterapeut hos Fundamentet i Aarhus, hvor hun hjælper og behandler unge mennesker på kanten af samfundet.
  • Anne-Sophie Sørup Nielsen fra Brønshøj, som gør en stor indsats som blandt andet redaktør i foreningen ‘Fri af misbrug’.

 

På mellemste trin:

  • Ivan Nielsen fra Bagenkop, hvor han med base i Bagenkop Idrætsforening har været idémanden bag en lang liste initiativer, som styrker byen og fællesskabet.
  • Stephanie Sandager fra Aalborg, som i to år været frivillig teamkoordinator i Ungdommens Røde Kors i Aalborg, hvor hun laver aktiviteter og fællesskaber for børn.
  • Fatih Oksuz fra Rødøvre, som er meget aktiv i foreningen ‘Danmarksfarver’, hvor han blandt har startet et fællesskab omkring Esport.
  • Mia Azzopardi fra København som gennem Mellemfolkeligt Samvirke er meget aktiv hos blandt andet ungerådet i Tingbjerg.
  • Ellen Bæk fra Mou, som siden 2008 har engageret sig i Landsforeningen for efterladte efter selvmord

 

På øverste trin:

  • Poul Otterstrøm fra Buddinge, som gennem mere end 50 år har arbejdet for at gøre en forskel for mennesker i Buddinge lokalområde og i Gladsaxe Kommune.
  • Ariel Storm fra København, som har været med til at starte Den Grønne Klimabevægelse og nu fuldstændig har dedikeret sig til klimaaktivismen.
  • Len Nossell fra Korsør, som har været medstifter af Danmarks første fodboldhold for fysisk handikappede og siden har været en pioner inden for fodbold for fysisk handikappede.

 

 

“I Skoven Dybe Stille Ro” teaterforestilling for børn og unge – Holbæk

Den 6. – 8.november spiller teaterforestillingen ‘I Skovens Dybe Stille Ro’ på Teatret Fair Play i Holbæk.

 

Den 6. og 7.  november spilles der både kl. 12 og 19, og den 8. november kl. 10 og kl. 12.

 

Forestillingen er baseret på Mira Mobecks dagbog, som hun skrev i de sidste 6 måneder af hendes liv, som på tragisk vis endte med selvmord. Forestillingen ønsker at oplyse om og aftabuisere det, at tale om selvmord og selvmordstanker – og appellerer til at det er en ting vi er nødt til at kunne snakke om sammen, da det at gå alene med tankerne kan have et meget tragisk udfald: Som var tilfældet for Mira.

 

Vi har i hele processen snakket med Miras mor og hun har fulgt forestillingen på sidelinjen. Vi har også haft Livslinien med som sparringspartner ift. et dybdegående undervisningsmateriale til skoleelever, som forestillinge også spilles for.

 

I kan læse mere her: https://www.fairplay.dk/www/dybero.asp

 

 

Bedste hilsner
Leiv Arne Kjøllmoen.
Instruktør på forestillingen