NEFOS – Netværk for selvmordsramte – ledige pladser i samtalegrupper i Aarhus

 

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om, at NEFOS har plads til flere i følgende grupper i Aarhus:

 

  • To søskende grupper med start i slutningen af oktober
  • En gruppe for efterlevende, der har mistet en forældre for kort eller lang tid siden, der starter midt af oktober.

 

Læs om samtalegrupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/information

 

Læs om de enkelte grupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/aktuelle

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte NEFOS på telefon: 6312 1226 eller sende en mail til: [email protected]

Frivilligseminar 2020 d. 7. og 8. november, AFLYST!

 

Vi aflyser Frivilligseminaret i 2020, det er det bedste at gøre pt. Vi må håbe, at situationen med Covid-19 bliver anderledes næste år.

 

Det koster os ikke penge at aflyse seminaret. Vi kan nå at afbestille hotellet uden at det koster os gebyr.

Kurset ”Skab gnist, gejst og livsglæde” har vi søgt og fået bevilget gennem Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Vi kan ikke udsætte kurset til næste år, men vi kan søge igen og håbe at vi får bevilget et kursus i 2021.

Link til: Opslaget

 

Vi forventer at afholde Selvhjælpsseminaret d. 14. – 15. november, medmindre der kommer nye Coronarestriktioner. Seminaret blev til stor skuffelse for mange aflyst i marts måned, derfor håber vi at kunne afholde det i november.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Info om Vagn Larsen Fond

Vi har modtaget mail fra administrator for Købmand af Aalborg Vagn Larsen og Hustrus Fond. De skriver:

 

Bestyrelsen oplever en stor efterspørgsel på et legat fra fonden, og må desværre konstatere, at fondens midler ikke er, som de har været. Derfor har vi set os nødsaget til at foretage nogle ændringer i forhold til hvad der kan søges legat til.

 

Købmand af Aalborg Vagn Larsen og Hustrus Fond giver mulighed for, at efterladte efter selvmord kan søge om et legat.

 

Fonden støtter følgende:

 

  • Rejseudgifter og andre aktiviteter i Landsforeningen for efterladte efter selvmord
  • Psykologhjælp

 

Læs mere om fonden og find ansøgningsskema: Vagn Larsens Fond

 

I Landsbestyrelsen er vi er meget taknemmelige for, at efterladte efter selvmord fortsat kan søge legat fra Vagn Larsens Fond. Fonden er en af de få fonde der yder legater til private.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Ny bestyrelse for Lokalkreds Midtjylland/Aarhus

 

Det er med glæde vi kan meddele, at der ved generalforsamlingen tirsdag d. 15. september blev valgt en bestyrelse for Lokalkreds Midtjylland/Aarhus.

 

Bestyrelsen fik følgende sammensætning:

 

Morten Blirup modtog genvalg, Christina Aaberg Warncke og Morten Holler blev nyvalgt til bestyrelsen.

 

Bestyrelsen vil i nær fremtid holde konstituerende møde og planlægge aktiviteter i Aarhus for efteråret 2020.

 

Hanne Tang indvilgede i at fortsætte som kasserer for lokalkredsen.

 

Vil ser frem til et godt samarbejde.

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

ALLE GODE TING; En humoristisk forestilling om depression og selvmord – København

 

EN KOMEDIE – TRODS ALT!

Få en overraskende teateroplevelse der med gribende humor husker os på det vidunderlige ved livet.

 

Is, at forelske sig, hængekøjer, lugten af gamle bøger, fuglesang, mig! Sådan lyder nogle af tingene på den liste, en ung dreng begynder at lave til sin mor. Listen over alle gode ting. Han efterlader sedlen på hendes hovedpude, efter hun endnu en gang har været indlagt med depression. Som voksen fortæller han os, hvordan listen har fået sit eget omfattende liv.

 

ALLE GODE TING er en humoristisk forestilling om noget så umorsomt som depression og selvmord. Oplev skuespiller Frank Thiel, når han bogstaveligt talt sammen med publikum gør hver aften til en enestående oplevelse.

 

På udvalgte dage udvides forestillingen med en 2. del. Under navnet EN EKSTRA GOD TING kan du opleve komponist og musiker Frans Bak, når han med udgangspunkt i projektet ”Sange til min mor” synger med publikum og inviterer gæster til samtale og sang. Du kan også opleve organisationen Børn, Unge & Sorg eller forfattere fra forlaget Gyldendal dele deres viden på området. Alt sammen med det formål at nedbryde den tavshed og de tabuer, der ofte er forbundet med selvmord og psykisk sygdom.

 

Du kan læse mere om forestillingen på Nørrebro Teater og købe billetter her: https://www.nbt.dk/forestillinger/alle-gode-ting/

 

Til januar/februar gæstespiller den på Odense Teater, måske det passer bedre:

https://www.odenseteater.dk/forestillinger/alle-gode-ting

Verdensdagen for selvmordsforebyggelse (WSPD) 2020

”Sammen om selvmordsforebyggelse” er årets tema. 

 

I anledningen af Verdensdagen 10. september 2020 udgiver IASP, International Association for Suicide Prevention, en kort film, Step Closer, om at række ud til andre. Se filmen her.

 

I Danmark er der hvert år ca. 600 mennesker, der dør for egen hånd, og ca. 10.000 mennesker, der udfører den selvskadende handling som et selvmordsforsøg er. I lighed med de foregående år, markerer vores kirke rummelighed, lys og varme på Verdensdagen for selvmordsforebyggelse.

 

Dagen markeres i flere kirker d. 6., 10. og 13. september, hvor alle er velkomne.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord deltager i samarbejde med andre organisationer i de kirkelige handlinger.

Se opslagene om arrangementerne som holdes følgende steder:

6. september: Odense – Hans Tausens Kirke, kl. 16.00.

10. september: – Aalborg – Budolfi Kirke, kl. 19.00 og København – Sankt Johannes Kirke, kl. 20.00.

15. september: Dronninglund – Sognegården, kl. 14.00.

 

Tænd et lys

Den internationale association for selvmordsforebyggelse (IASP) inviterer dig til at tænde et lys kl. 20.00 på den 10. september –  Verdensdag for selvmordsforebyggelse. Se opslaget: Tænd et lys 2020

 

 

Indslag fra TV Midtvest den 3. september

Ole taler åbent om sin fars selvmord: – Det er så afgørende for os, at vi kan bryde barrierer

 

Familien Engedal fik i maj et chok, da de mistede deres 81-årige far til selvmord. De ønsker åbenhed om dødsfaldet.

 

Læs artiklen og se indslaget: Her

 

Tak til TV Midtvest for et godt og sobert indslag. Stor tak til familien Engedal for at I er med til at bryde tabuet om selvmord.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen