Seminar for unge efterladte

Den kommende weekend sender vi 8 unge efterladte på seminar i et stort sommerhus i Nimtofte. Seminaret ledes af psykolog Louise Møller Schmidt og pædagog Kristina Rasmussen varetager de praktiske opgaver og hyggen om de unge. Vi håber det bliver en god og udbytterig weekend!

 

 

Se opslaget: her

 

 

 

Også denne gang har der været stort interesse for ungeseminaret, vi har venteliste til dette seminar. Landsforeningen har heldigvis i år midler til, at vi kan tilbyde et seminar igen til foråret. Landsbestyrelsen har besluttet at det bliver efter påsken 2019. Opslaget herom kommer ud med nyhedsbrevet i december.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

 

Info om Walk & Talk

I flere år har der været Walk & Talk for efterladte i Hillerød og i Odense, og efter sommerferien startede vi Walk & Talk nye steder: Bornholm, Fredericia og Næstved. Det har været meget forskelligt, hvor stor tilslutningen til Walk & Talk har været de forskellige steder,  vi opfordrer til at flere støtter op om arrangementerne.

 

 

Der er besluttet følgende:

 

 

 

 

Søndag 4. november er der Walk & Talk kl. 10.00 i Næstved og Odense

Mød op og vær med til at aftale, hvornår Walk & Talk starter op igen i 2019!

Se opslagene: Næstved og Odense

 

Søndag 11. november er der Walk & Talk kl. 10.00 i Hillerød

Kom og vær med på den sidste Walk & Talk i 2018! Vi starter op igen til april – den 1. søndage i måneden, første gang 7. april 2019.

Se opslaget: Hillerød

 

Søndag 18. november er der Walk & Talk kl. 10.00 i Fredericia

Det forsætter den 3. søndag i måneden. Følgende datoer er aftalt: 18. november og 16. december 2018, 20. januar, 17. februar, 17. marts og 14. april 2019 (pga. påsken)

Se opslaget: Fredericia

 

Walk & Talk på Bornholm holder pause indtil videre

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Gruppeønske i Region Nordjylland – Aalborg

Fra Marie, der bor i Aalborg har NEFOS fået denne mail. Vi vil gerne bakke hendes initiativ op.

 

Jeg er en kvinde på 32 år, og mor til en lille pige på godt et år. Min mand begik selvmord for 1,5 år siden. Hvis du har oplevet noget lignende, har små børn og er efterladt til ægtefælles/kærestes selvmord og har lyst til at mødes og snakke, så kontakt NEFOS, så formidler de det videre.

 

Jeg kunne på sigt godt tænke mig at danne en gruppe, gerne med NEFOS som gruppeleder. Jeg har lyst til at være i en gruppe og i et rum hvor der kan tales om alt omkring det at miste, men hvor der også er en tryg atmosfære og en gensidig respekt.

 

Er du interesseret, så ring til NEFOS på 6312 1226 eller skriv til [email protected]

 

Læs mere: https://www.nefos.dk/samtalegrupper/samtalegrupper-efterar-2018

NEFOS – netværket for selvmordsramte – starter nye samtalegrupper op

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om opstart af nye samtalegrupper flere steder i landet – Aalborg, Odense, Kolding, Aarhus og København.

 

NEFOS starter nye samtalegrupper op her i efteråret 2018. Ønsker du at deltage i et gruppesamtaleforløb, hvor gruppen bliver sammensat ud fra en ide om, at personer der har været udsat for sammenlignelige selvmordshandlinger i deres netværk kan finde støtte og få anvendelige redskaber og dermed afklaring til at komme videre i tilværelsen. Hvis dette kunne være noget for dig så se vores forskellige samtalegrupper og tilmeld dig via telefon til NEFOS på 6312 1226 eller mail til [email protected], eller den kontaktinfo der er nævnt for de enkelte grupper.

Obs – nogle grupper er startet men der vil stadig være mulighed for at tilmelde sig til udgangen af oktober.

 

 

Læs opslaget om de enkelte grupper: Samtalegrupper-efteraar-2018