Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Seminar for unge efterladte

2. november 2018 kl. 18:00 - 4. november 2018 kl. 15:00

Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til en weekend for unge efterladte i alderen 16 – ca. 28 år, hvor man kan møde andre efterladte og dele erfaringer om, hvad det betyder at miste ved selvmord.

Selvmord er stadig meget tabubelagt og mange efterladte mødes af en mur af tavshed, men i en gruppe af ligesindede er det muligt at blive set, hørt og forstået. Erfaringer fra andre grupper viser, at det at fortælle om sin sorg over at miste ved selvmord, og det at høre andres beretninger kan bidrage til, at man på bedst mulig vis kan lære at leve videre med sin egen sorg, således at denne får en passende plads i hverdagen.

Weekenden ledes af psykolog Louise Møller Schmidt, som er 40 år og selv har oplevet at miste en nærtstående ved selvmord. Louise har, via sit virke som psykolog, mange års erfaring i at arbejde med det enkelte individ samt familier, som er ramt af sorg, krise og traumer.

Kristina Rasmussen varetager de praktiske opgaver og hygger omkring deltagerne i løbet af weekenden. Kristina er 44 år og arbejder til daglig som pædagog. Kristina er også efterladt efter selvmord og har været aktiv i foreningen gennem mange år.

Programmet vil blive tilpasset deltagernes behov og ønsker, men vil tage udgangspunkt i personlige fortællinger og fælles temaer. Der vil desuden være introduktion til øvelser i mindfulness, som den enkelte kan tage med sig som inspiration til mestringsorienteret værktøj efter weekenden. Der er afsat tid til gåture og fælles hygge.

 

Program:

Nedenstående program skal ses som en ramme om weekenden, da I deltagere i et vist omfang er med til at bestemme indholdet – alt efter hvilke temaer, der er relevante netop for jer.

Fredag:

18.00-19.00     Ankomst og indkvartering

19.00-22.00     Velkomst, kort præsentation af hinanden, aftensmad og hygge

Lørdag:

8.00 – 9.00      Morgenmad

9.00 – 12.00    Personlige fortællinger + temaer

12.00 -14.00    Frokost og gåtur

14.00 -18.00    Personlige fortællinger + temaer

18.00 -18.30    Pause

18.30 -19.30    Aftensmad – derefter hygge

Søndag:

9.00 -10.00     Morgenmad

10.00 -11.00    Øvelser i mindfulness

11.00 -13.00    Tema, opsamling og evaluering

13.00 -15.00    Frokost og farvel

Små pauser indlægges efter behov.

 

Praktisk:

Weekenden finder sted i et sommerhus – formentlig på Djursland. Vi bestræber os på, at det bliver nemt at komme dertil med offentlige transportmidler fra hele landet. Ellers er vi behjælpelige med at finde en løsning.

Der er plads til 8 deltagere. Kurset koster 300,- kr. for medlemmer og 600,- kr. for ikke medlemmer. Deltagergebyret dækker ophold og forplejning, mens transport er for egen regning.

Under weekenden må der ikke indtages alkohol.

 

Tilmelding og evt. spørgsmål vedr. ungeseminar sker til Ellen Bæk på [email protected] eller

tlf. 24 23 44 75. Frist for tilmelding er den 25. september 2018.

 

Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet telefonisk af Louise Møller Schmidt for en snak om, hvad dine forventninger for weekenden er samt en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt for dig at deltage.

Når Louise har bekræftet din tilmelding indbetales deltagergebyret til foreningens konto:

Reg.: 1551 konto: 4364059612.

 

I god tid inden seminaret udsendes mail med deltagerliste, endeligt program samt yderligere information om weekenden.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Detaljer

Start:
2. november 2018 kl. 18:00
Slut:
4. november 2018 kl. 15:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Sommerhus på Djursland
Lübker Allé
Nimtofte, Djursland 8581
+ Google Maps

Arrangør

Landsforeningen
Telefon
2423 4475
E-mail
info@efterladte.dk
Se Arrangør hjemmeside