Vil du deltage i et vigtigt bog- og videoprojekt?

Som forfatter, journalist og søn af en far, som tog sit eget liv, da jeg var ung, har emnet altid interesseret mig meget.

Og jeg har forsøgt – og forsøger stadig i en alder af 61 – at gøre en forskel som frivillig på Livslinien.

 

Da der ikke findes meget litteratur med og om pårørende til personer, som har begået selvmord, som andre kan spejle sig i og bruge i deres eget sorgarbejde, har jeg i flere år overvejet at kaste mig over dette vigtige arbejde, og nu nærmer tiden sig.

 

Derfor søger jeg pårørende og efterladte, som har lyst til at deltage i et bog- og videoprojekt.

 

Hvis du har lyst – og vil vide mere – så svar ikke her, men send  en mail til mig på: [email protected] 

med din kontakt-info og fortæl gerne på 10 linier om din egen baggrund. 

 

Lidt om mig selv:

 

 

Jeg har været journalist i mere end 40 år, og jeg har siden årtusindskiftet udgivet mere end 20 bøger – alle om og med mennesker.

De seneste to var samtalebøgerne ‘Modne Mænd’ fra 2016 og ‘Modne Kvinder’ fra 2017 udgivet på mit eget forlag Heatherhill med 48 kendte danske mænd og kvinder over 50.

 

Du kan også læse mere om mig og mine bøger på min hjemmeside: www.booestlund.dk 

 

Jeg håber at høre fra dig.

 

Tak for din positive modtagelse af denne mail.

 

Del også meget gerne dette opslag i dit netværk.

1000 tak.

 

De allerbedste hilsner

Bo Østlund

Vi har fået en ny lokalkreds – Lokalkreds Thy

Cafegruppen i Thisted besluttede på stiftende generalforsamling den 21. februar 2018 at stifte Lokalkreds Thy.

 

Bestyrelsen består af:

Hanne Tang Jensen, Vestervig – Formand

Johanne Knigge, Nors – Næstformand

Anders Hornstrup, Skjoldborg – Kasserer

Suppleanter: Lisbeth Hornstrup og Anette Laugesen

 

Medlemmer af Landsforeningen for efterladte efter selvmord der er bosiddende i Thy/Mors er automatisk medlem af “Efterladte efter selvmord – Lokalkreds Thy”.

Se vedtægterne for: Thy