Årets Papagenopris går til Elene Fleischer og Liselotte Horneman Kragh

Fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord skal lyde et STORT tillykke til Elene Fleischer og Liselotte Horneman Krag med Papagenoprisen 2020.

 

Prisen er givet for bogen “I selvmordets kølvand – Hjælp til at bære det ubærlige”. Prisen uddeles i forbindelse med en national netværksdag d. 3. november 2020. Sammen med prisen følger 10.000 kroner. Læs pressemeddelelsen fra: Center for selvmordsforsning

 

 

I landsbestyrelsen for Efterladte efter selvmord er vi er meget glade for, at vores indstilling blev taget til efterretning. Vi mener, at Elene Fleischer og Liselotte Horneman Kragh fortjener stor ros og hæder for bogen “I selvmordets kølvand – Hjælp til at bære det ubærlige”.

 

Bogen er en håndbog i at håndtere, søge hjælp og være samtalepartner til mennesker der har mistet ved selvmord. Vi mener, at selvmordet omtales på en sober, respektfuld og informativ måde. I Landsforeningen er vi meget glade for bogen. Vi bruger den både i forhold til egen sorg, og når vi taler med andre der har mistet ved selvmord. Vi finder det vigtigt at udbrede kendskabet til bogen blandt de, som er efterladte efter selvmord, men også til lægfolk og fagfolk.

 

Bogen er skrevet i et læsevenligt sprog, den er i et godt format og den er indbydende sat op. Vi henviser tit til bogen i forskellige sammenhænge, ex. ved samtaler via kontakttelefon, mailkorrespondance og ved caféaftener. Læs boganmeldelse: https://efterladte.dk/boganmeldelse-i-selvmordets-koelvand/

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen