Indbydelse til virtuel konference 27.10.2020

Hvordan kan mennesker ≥ 60 år, der har mistet til selvmord, få den støtte de har behov for?

 

Denne konference var oprindeligt planlagt til at foregå med fysisk fremmøde, men er på grund af de forlængede COVID-19 restriktioner ændret til at foregå virtuelt.

 

På grund af de nuværende COVID-19 restriktioner, der er forlænget til den 31. oktober 2020, er det desværre ikke muligt at gennemføre konferencen tirsdag den 27. oktober 2020 med personligt fremmøde for deltagere. Derfor har vi ændret konferencen til at foregå virtuelt, således at det kun vil være oplægsholderne, der møder op personligt.

Dette har medført mindre ændringer i programmet (se venligst Indbydelse til virtuel konference om støtte til selvmordsefterladte).

 

Selvom vi desværre ikke må mødes fysisk, så ønsker vi en konference med mulighed for at udvikle ideer, erfaringsudveksle og skabe dialog om, hvordan de tre indsatser, der er udviklet til at støtte mennesker, der har mistet til selvmord i en alder af over 60 år, kan anvendes i forskellige sammenhænge. Derfor benytter vi online platformen Zoom, hvor du som deltager kan følge med i og kommentere på oplæggene løbende, indgå i gruppedialoger med 4-6 andre deltagere, samt deltage i plenum-debatter.

 

På konferencedagen introducerer Lene Lauge Berring til anvendelsen af Zoom, så det kræver ikke nogen særlige tekniske forudsætninger at deltage. Du skal blot bruge en computer, telefon eller lignende, der har adgang til internettet. I kan sagtens være flere, der ser med på samme skærm.

 

Tilmelding: Send en mail med navn og e-mail til: [email protected], hvor du bekræfter at du ønsker at deltage. Inden konferencen får du tilsendt et link, der skal anvendes til at logge ind på konferencedagen.

 

Du har også mulighed for at få tilsendt materiale inden konferencen (rapport, professionel trykt pjece og vejledning m.m.). I så fald bedes du oplyse din postadresse i mailen. Af hensyn til pakning og postgangen er deadline for at få tilsendt materiale fredag den 16. oktober 2020 kl. 16.00. Der er et begrænset antal materiale, så det er efter først-til-mølle princippet. Men hold jer ikke tilbage, der er mange sæt!

 

Med venlig hilsen og på vegne af styregruppen,

Lisbeth Hybholt