PFA Brug Livet Fondens kåring af Årets Hjertesager

Landsforeningen for Efterladte efter selvmord var indstillet som hjertesag. Se indstillingen: Årets hjertesag

 

Afstemningen sluttede den 21. november. Vi fik mange stemmer, men kom desværre ikke med blandt finalisterne til årets hjertesager.

Tusind tak for de mange stemmer!

 

Regeringen vil styrke frivilligheden i hele landet

Med regeringens civilsamfundsstrategi skal den lokale frivillighed rundt om i landet have bedre vilkår, og udsatte borgere skal have nemmere ved at komme med i frivillige fællesskaber.

 

Børne- og socialminister Mai Mercado og innovationsminister Sophie Løhde præsenterer i dag regeringens civilsamfundsstrategi. Strategien har tre spor – deltagelse, infrastruktur og viden – og indeholder 12 initiativer for i alt 112 mio. kr. over fire år.

 

Læs pressemeddelelsen: her

Læs strategien: her

 

Task forcen for et stærkere civilsamfund afleverer sine anbefalinger til Sophie Løhde og Mai Mercado

Vi er meget taknemmelige for, at vores lille forening har været inviteret til at deltage i task forcen for et stærkere civilsamfund.

Det har været meget spædende og lærerigt. Vi håber, at bevillingerne til vores virke bliver mere langsigtede end et år, det vil gøre det nemmere at drive små foreninger, fortæller Ellen Bæk

 
Læs pressemeddelelsen her

Læs task forcens anbefalinger til en ny civilsamfundsstrategi  her

Hjernekassen P1 – Selvmord

Mandag d. 14. august handler Hjernekassen på P1 om selvmord.

Hvorfor vælger næsten 1 million mennesker på verdensplan at begå selvmord hvert år? Hvem er det, der begår selvmord? Hvordan er det at blive efterladt? Hvordan kan selvmord forebygges? Vi har eksperter i studiet.
Vært: Peter Lund Madsen.

I programmet deltager vores formand Lars Iversen og Lilian Zøllner, centerleder for Center for Selvmordsforskning

 

Programmet kan høres online på Hjernekassen på P1.

Nyhedsbrev august 2017

Vi har lige udgivet Nyhedsbrev august 2017.

 

Læs om:

Bliver vi mere synlige, eller????

Beretninger fra Ungeseminaret i marts

Mindeord – Unni Bille-Brahe, Unni var med til at oprette landsforeningen i 2002

Lidt om Frivilligseminaret i april

Oversigt aktiviteter efteråret 2017

 

God læselyst!  Nyhedsbrev august 2017

 

På foreningens hjemmeside efterladte.dk/aktiviteter og facebookside facebook.com/efterladte kan du følge de gode tilbud om deltagelse i netværk og aktiviteter – siderne opdateres løbende.

 

Alle er velkommen!

Til vore arrangementer møder du andre efterladte.

Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.

Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.

Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Sommerhilsen

I Landsbestyrelsen og lokalkredsene er vi ved at være klar til at holde sommerferie. Lokalkredsene har planlagt spændende aktiviteter til resten af året, de er lagt på hjemmesiden og facebook.

 

Kontakttelefonen 7027 4212 holder ikke sommerferie. Det er en telefonsvarer, som aflyttes flere gange om ugen. Vi ringer tilbage til dig, hvis du efterlader en besked og et telefonnummer.

 

I juli og august måned er der aktiviteter følgende steder:

 

Thisted 16. juli og 27. august  – Walk & Talk med Johanne Knigge, kl. 13.00 – 15.00

Ringe 2. august  – Caféaften, kl. 19.00 – 21.00

Odense 6. august – Walk & Talk med Lis Kaspersen og Anne Hansen, kl. 10.00 – 12.00

Hillerød 13. august  – Walk & Talk med Mette Nordsted, kl. 10.00 – 13.00

Herlev 31. august – Cafeaften kl. 19.00 – 21.00

 

Læs mere http://efterladte.dk/ eller https://www.facebook.com/efterladte/events

 

Vi forventer at sende nyhedsbrev ud i løbet af august.

 

Har du lyst til at se eller gense TV-indslag om at være efterladt efter selvmord, er der to indslag på vores hjemmeside:

http://efterladte.dk/aktiviteterne/materiale-fra-foredrag-mm/

At være efterladt efter selvmord – Lars Agertoft Iversen fortæller om at være efterladt

De tabte ældre – Lis Kaspersen fortæller om at miste ægtefælle

 

DR P1 har i maj/juni måned sendt 6 radioudsendelser – Selvmordstanker med Mikkel Frey Damsgaard.

Hver udsendelse varer 27 minutter – find udsendelsesrækken her:

http://www.dr.dk/radio/p1/selvmordstanker-med-mikkel-frey-damgaard/selvmordstanker-med-mikkel-frey-damgaard-6

 

Mangler du inspiration til læsestof, kan du finde Lokalkreds Nordjyllands bogliste her:

http://efterladte.dk/litteratur/

 

Vi ønsker alle en god sommer.

De bedste hilsener

Landsbestyrelsen

Se eller gense TV-indslag – At være efterladt efter selvmord

Se eller gense TV-indslag fra 2015:

 

At være efterladt efter selvmord

Formand Lars Agertoft Iversen fortæller om at være efterladt efter selvmord.

Lars er blevet interviewet til FamilieKanalen den 23. august 2015 i deres studie i Esbjerg.

 

 

De tabte ældre – TV-indslag

Lis Kaspersen, Odense fortæller om at miste ægtefælle. Indslaget er fra TV2 Fyn, 30. marts 2015.

Journalist Sine Skott Andersen fik Werther prisen i 2015 for TVserien  “De tabte ældre”.

 

Link til begge indslag findes på siden materiale fra foredrag: her

Ny sorgvejviser til alle ramt af sorg er lanceret

Sorgvejviseren er udviklet i et samarbejde mellem Det Nationale Sorgcenter, REHPA, Kræftens Bekæmpelse og Folkekirken, og ligger på internettet, så det er nemt og tilgængeligt for alle at benytte den, både for de efterlevende selv, pårørende og fagprofessionelle med kontakt til efterlevende. 

 

Find den elektroniske Sorgvejviser – http://www.sorgvejviser.dk

 

 

Vil du hjælpe med at forebygge selvmord blandt mænd?

En ny undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning sætter fokus på selvmordsadfærd blandt mænd i alderen 40-59 år. Hvis du er en mand i denne alder, har centeret brug for din hjælp.

 

Ved at besvare et spørgeskema kan du hjælpe centeret med at finde ud af, hvordan mænd i denne aldersgruppe kan beskyttes mod at begå selvmord.

 

Læs mere om undersøgelsen her

Mai Mercado og Sophie Løhde nedsætter task force for civilsamfundet

Civilsamfundet rummer potentialet til at udfordre silo- og vanetænkningen i den offentlige sektor, men det kræver de bedst mulige rammer. Derfor nedsætter børne- og socialminister Mai Mercado og innovationsminister Sophie Løhde nu en task force, der skal hjælpe med at udforme en civilsamfundsstrategi.

 

Læs pressemeddelelsen: her

 

Første møde i task forcen finder sted d. 13. juni 2017. Task forcen består af ti medlemmer fra civilsamfundet, kommunerne, erhvervslivet og de faglige organisationer. Task forcen ventes at overlevere sine anbefalinger til ministrene sidst i august.

Medlemmer af task forcen

 

  • Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen
  • Vibe Klarup, formand, Frivilligrådet
  • Arne Eggert, udviklingsdirektør, KL
  • Tine Roed, direktør, DI
  • Hanna Line Jakobsen, Præsident, Dansk Røde Kors
  • Ellen Bæk, næstformand, Landsforeningen for efterladte efter selvmord
  • Nille Skalts, managing partner, Spark
  • Benny Andersen, formand, SL
  • Kasper Sand Kjær, formand, DUF
  • Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær, Red Barnet