Silkeborg Selvhjælp starter gruppe for efterladte efter selvmord i august 2021

 

Hej, er du pårørende til selvmord? Har du mistet et familiemedlem, din samlever, en ven eller oplevet noget helt fjerde?

 

Hos Selvhjælp Silkeborg er der en gruppe for efterladte til selvmord, hvor der nu er mulighed for at tilmelde sig (18+).

 

I selvhjælpsgruppen vil du møde andre, der står i en lignende situation. Derfor vil der være en grundlæggende forståelse for din situation i gruppen. Det er et trygt fællesskab, hvor der er mulighed for, at du kan give udtryk for, hvad du har på hjerte.

 

Dette kan være en hjælp for nogen, og for andre måske ikke.

 

Vi foreslår, at du giver det en chance fordi det at miste en nær, kan give store udfordringer i hverdagen. Der vil ofte være mange spørgsmål, modsatrettede følelser og selvbebrejdelser, blandet sammen med en stor sorg og afmagt.

 

Der vil altid være 2 frivillige i gruppen, der vil sørge for, at alle føler sig trygge og der er selvfølgelig tavshedspligt.

 

Vi mødes 1 gang om måneden i ca. 2 timer. Første gang anden tirsdag den 10. august kl. 19.00-21.00.

 

Kontakt os gerne allerede nu, hvis du er interesseret:
Tlf. 20920878 mandag -torsdag kl. 10-14 eller på mail til [email protected]

Læs mere om gruppen her:
https://selvhjaelpsilkeborg.dk/voksne/#tab-id-12

 

De bedste hilsner

Lea Gaulshøj Thomsen

Daglig leder – Selvhjælp Silkeborg

Tlf. 41 66 08 78

Voksne efterladte, der har mistet en nærtstående person for mere end 6 måneder siden, søges til forskningsprojekt om sorg.

 

Enhed for Sorgforskning er ved at udvikle et spørgeskema og interview til identificering af efterladte med forlænget sorglidelse. I den forbindelse søger vi efterladte, der har lyst til at stille op til et interview og udfylde et spørgeskema. Interviewet vil foregå på Aarhus Universitet eller tilbydes alternativt online.

 

Er du over 18 år, og oplever du stadig, at du bøvler med sorgen (f.eks. vedvarende længsel, ekstremt optaget af tabet eller selvbebrejdelse), håber vi meget på din deltagelse.

 

Hvis du er interesseret, bedes du besøge vores hjemmeside: https://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/enhed-for-sorgforskning/forskningsprojekt/

 

Du kan kontakte os på [email protected] eller telefon + 45 93 50 86 82 for at få mere at vide om projektet og din deltagelse heri.

 

På forhånd tak!

Med venlig hilsen

Enhed for Sorgforskning

Udstillingen “Ramt” vises i Odense fra d. 3. – 29. juni 2021

Plakat for udstillingen. Illustration: Pernille Strøm Øster.

 

Hovedbiblioteket i Odense åbner dørene til Landsforeningen Liv&Døds udstilling ‘Ramt’ i perioden fra den 3. juni til den 29. juni. Udstillingen, som sætter fokus på de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord, skal være med til at rykke ved tabuerne omkring selvmord.

 

’Ramt – en udstilling om de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord’ er en udstilling, som Landsforeningen Liv&Død har skabt i samarbejde med Livslinien.

 

Udstillingen har fokus på både de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord og balancerer mellem personlige fortællinger samt konkret viden og fakta om emnet. Håbet er, at udstillingen kan være med til at rykke ved tabuerne omkring selvmord og derved kan hjælpe dem, som på den ene eller anden måde er berørt af selvmord. Nu får folk, der besøger Odense Hovedbibliotek, mulighed for at opleve udstillingen.

 

Hvor:

Udstillingen kan ses i Odense Hovedbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense

 

Hvornår:

Udstillingen kan ses i perioden den 3. juni – 29. juni i bibliotekets åbningstid. Læs mere: Odense Biblioteker og Borgerservice

 

Pris:

Der er gratis entré til udstillingen.

 

Udstillingen er tidligere blevet vist i Funebariet, Landsforeningen Liv&Døds udstillingssted om død og begravelse.
Læs mere om udstillingen her.

 

Pigen på broen: Film og paneldebat d. 23.05.21 – København

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har fået et mindre antal fribilletter til filmen “The Girl om the Bridge” da vi er repræsenteret i den efterfølgende paneldebat med Maria Vogt fra landsbestyrelsen. Er du interesseret i en fribillet, bedes du sende mail til: Forskningsassistent Jacob Lauge Thomassen, [email protected]. Skriv et par om hvorfor du gerne vil have en billet.

 

Dato: Søndag d. 23.05.2021

Film kl. 16.45, Paneldebat kl. 18.15

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København

Billetpris: 95 kr., dog 65 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://bit.ly/3b1SNuA

 

Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, er i gang med at organisere en række filmevents med fokus på global sundhed der vil løbe af stablen fra den 16-24 maj i Cinemateket i København.

 

Et af disse events vil have fokus på selvmord og forebyggelse af selvmord, hvor dokumentaren The Girl on the Bridge fra 2020 vises. Efter filmen vil der være en paneldebat med eksperter, om forebyggelse af selvmord. Paneldebatten varer 45 minutter og foregår på engelsk.

 

Panelet:

  • Jane Brandt Sørensen, adjunkt, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
  • Britt Reuter Morthorst, ph.d.- og postdoc, Danmarks Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse
  • Maria Edwards
  • Maria Vogt, Landsforeningen for efterladte efter selvmord

 

Panelet modereres af Lena Skovgaard Andersen, Postdoc, Klinisk Psykologi Ph.d., Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet

 

Læs om hele arrangementet: Global Health Film Days – University of Copenhagen (ku.dk)

Arrangement på Dokk1 – Fredag d. 21. maj kl. 16-18

Plakat for udstillingen. Illustration: Pernille Strøm Øster.

 

I forbindelse med udstillingen Ramt afholder Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med Livslinien en tema-eftermiddag om selvmord i Dokk1. Arrangementet byder på både faglige og personlige oplæg, og du kan bl.a. høre Livslinien og Landsforeningen for efterladte efter selvmord fortælle om deres arbejde, ligesom du kan høre personlige fortællinger fra efterladte, der har mistet til selvmord.

 

Hvor:

Arrangementet finder sted i Store Sal i Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

 

Hvornår:

Arrangementet sker fredag den 21. maj kl. 16-18.

 

Pris:

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.

 

Tilmelding: Tilmeld dig på Dokk1’s hjemmeside.

 

Læs mere om udstillingen

 

Liv&Døds udstilling om selvmord åbner i Dokk1 i Aarhus d. 12. maj

Plakat for udstillingen. Illustration: Pernille Strøm Øster.

 

 

Dokk1 i Aarhus åbner dørene til Landsforeningen Liv&Døds udstilling ‘Ramt’ i perioden fra den 12. maj til den 1. juni. Udstillingen, som sætter fokus på de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord, skal være med til at rykke ved tabuerne omkring selvmord.

 

’Ramt – en udstilling om de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord’ er en udstilling, som Landsforeningen Liv&Død har skabt i samarbejde med Livslinien.

 

Udstillingen har fokus på både de døde, de overlevende og de efterladte til selvmord og balancerer mellem personlige fortællinger samt konkret viden og fakta om emnet. Håbet er, at udstillingen kan være med til at rykke ved tabuerne omkring selvmord og derved kan hjælpe dem, som på den ene eller anden måde er berørt af selvmord. Nu får folk, der besøger Dokk1, mulighed for at opleve udstillingen.

 

Hvor:

Udstillingen kan ses i Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

 

Hvornår:

Udstillingen kan ses i perioden den 12. maj – 1. juni og kan ses i bibliotekets åbningstid.

 

Pris:

Der er gratis entré til udstillingen.

 

Udstillingen er tidligere blevet vist i Funebariet, Landsforeningen Liv&Døds udstillingssted om død og begravelse.
Læs mere om udstillingen her.

 

Læs om udstillingen i Dokk1 i Aarhus på deres hjemmeside.

 

Arrangement på Dokk1

I forbindelse med udstillingen afholder Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med Livslinien en tema-eftermiddag om selvmord i Dokk1. Arrangementet byder på både faglige og personlige oplæg, og du kan bl.a. høre Livslinien og Landsforeningen for efterladte efter selvmord fortælle om deres arbejde, ligesom du kan høre personlige fortællinger fra efterladte, der har mistet til selvmord.

 

Hvor:
Arrangementet finder sted i Store Sal i Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

 

Hvornår:
Arrangementet sker fredag den 21. maj kl. 16-18.

 

Pris:
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.

 

Tilmelding: Tilmeld dig på Dokk1’s hjemmeside.

 

 

 

Udgivelse af Frans Baks “Sange til min mor”

 

’Sange til min mor’ præsenteres tirsdag den 18. maj 2021 kl. 20.00 på Nørrebros Teater | Ravnsborggade 3 | 2200 Kbh. N

med Trine Dyrholm, Live Johansson og Frans Bak.

 

I 2018 og 2019 tog Frans Bak og psykolog Ane Christensen rundt i landet med en række samtalekoncerter, målrettet mennesker, der har været i berøring med selvmord. Her lyttede deltagerne til Frans Baks stemningsfulde sange, og under ledelse af psykologen gav den efterfølgende samtale mulighed for at tale med andre i samme situation. Dele erfaringer og tale om sorgen og savnet. Med udgivelsen af de syv sange får alle nu mulighed for at dele, spejle og reflektere over den oplevelse.

 

I Efterladte efter selvmord har vi flere gange haft fornøjelsen at møde og høre Frans Bak og Ane Christensen. Første gang ved vores årsmøde 3. marts 2019 i Odense, her oplevede vi Frans og Ane med ”Sange til min mor” – sang og samtale om sorg og kærlighed”. I efteråret 2019 rejste Frans og Ane på Danmarksturne med ”Syng sammen koncerter”.  Vi holdt koncert med Frans og Ane i Sønderborg 6. november, 7. november i Risskov og 10. november i Aalborg.

 

Frans Baks ’Sange til min mor’; sunget af Trine Dyrholm udkommer fredag den 14. maj 2021.

Lys nu min engel (single) udkommer fredag den 30. april 2021.

 

(1) Sange til min mor – koncert promo – YouTube

 

 

NEFOS – Netværk for selvmordsramte – samtalegrupper i foråret 2021

 

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om opstart af nye samtalegrupper flere steder i landet.

 

De skriver: I NEFOS er vi yderst tilfredse med regeringens udspil vedrørende forsamlingspåbud. Det betyder at alle samtalegrupper, der har været på pause de sidste mange måneder starter igen. Du vil høre fra gruppelederen.

 

Nye grupper starter i begyndelsen af maj – se hvilke grupper på hjemmesiden: Samtalegrupper 2021 (nefos.dk) – og tilmeld dig snarest.

 

NEFOS planlægger at starte flg. grupper i foråret (der skal scrolles lidt ned på siden for at se de enkelte grupper):

  • Aabenraa – Mistet partner eller tidligere partner
  • Aarhus – Mistet søskende
  • Aarhus – Mistet forældre
  • Kolding – Mistet forældre
  • Svendborg – Mistet partner eller tidligere partner.

 

Tilmeld dig ved at skrive til: [email protected]. Husk at oplyse gruppenummer og by

 

Læs om samtalegrupper: https://www.nefos.dk/samtalegrupper/information

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte NEFOS på telefon: 6312 1226 eller sende en mail til: [email protected]

 

Nyhedsbrev april 2021

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev april 2021 – Forårshilsen!

 

Der er forår i luften, og vi ser frem til, at vi får så meget styr på coronasituationen, at vi igen kan mødes til seminarer, temamøder og cafeaftener! Vi, som har mistet en af vore nærmeste ved selvmord, har behov for at kunne mødes i vore netværk. Vi har haft et år med vanskelige vilkår for netværksarbejdet. Dog er det en glæde at se, hvordan vore frivillige får kreativiteten til at blomstre, så vi finder andre måder at mødes på. Rundt om i landet har vi her i foråret og sommeren mange tilbud om udendørs aktiviteter.

 

Læs om:

  • Ingen forening uden medlemmer!
  • Nye tilbud om Walk & Talk
  • Landbestyrelsen pr. marts 2021
  • Årsberetning
  • Aktiviteter forår og sommer 2021
  • Praktiske oplysninger med mere.

 

God læselyst!

 

Følg med på foreningens hjemmeside: https://efterladte.dk/ og facebookside: https://www.facebook.com/efterladte – siderne opdateres løbende.

 

HUSK tilmelding! Vi gennemfører aktiviteterne som planlagt – selvfølgelig i tråd med myndighedernes aktuelle retningslinjer ifm. COVID-19. For at overholde Corona-retningslinjer om max. antal personer i lokalerne, må vi bede om tilmelding til indendørs aktiviteter via: NemTilmeld

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Klog på sprog – Når sorgen træder ud af skyggen

 

Langfredag, d. 2. april sendte DR P1 denne udsendelse i serien Klog på sprog. En fantastisk udsendelse der sætter gode ord på sorgen, som jeg varmt kan anbefale at høre, den varer 55 minutter.

 

Om udsendelsen: “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog” er Naja Marie Aidts bog fra 2017 om hendes søns pludselige død, hvor hun oplevede at sproget blev meningsløst. Hvilket sprog har vi når sorgens væsen er stumt? Forfatterinden har selskab af sorgforsker Mai-Britt Guldin og sprogkonsulent Sabine Kirchmeier.

 

Vært: Adrian Hughes.

DR P1

https://www.dr.dk/…/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2021-04-02

 

Jeg har læst bogen “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog”, den kan anbefales at læse. Vi har bogen i vores bibliotek i Lokalkreds Nordjylland

Læs anmeldelser af bogen:

https://litteratursiden.dk/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/

 

Mange hilsner

 

Ellen Bæk

Formand