Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte

 

TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

 

Mål med Projektet

  • Oplevelse af at kunne åbne op: At deltagerne kan åbne for egne svære følelser og dele erfaringer om selvmord med andre.
  • Viden og indsigt: At deltagerne får viden, som giver dem indsigt i og forståelse for deres egne reaktioner.
  • Fællesskab og heling: At deltagerne føler sig som en del af et fællesskab og tager hjem med en følelse af hjælp til at mestre og tage ansvar for egen heling.
  • Netværk: At de unge skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.

 

 

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget sammenligneligt. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

 

Nu er programmet på plads for Odense, Aarhus og Aalborg.

København starter efter sommerferien (opslag følger senere)

 

Odense – Ungesøndage starter 30. marts

Se opslaget og tilmeld dig senest 23. marts kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/442/

 

Aarhus – Ungesøndage starter 30. marts

Se opslaget og tilmeld dig senest 23. marts kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/441/

 

Aalborg – Ungesøndage starter 6. april

Se opslaget og tilmeld dig senest 30. marts kl. 18.00:  https://efterladte.nemtilmeld.dk/447/

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål om forløbet.

Indbydelse til årsmøde og generalforsamling søndag d. 9. marts 2025 – Odense

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord indbyder til årsmøde og generalforsamling, 

søndag d. 9. marts 2025, kl. 10.00 – 16.00

 

Sted: Comwell, H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

 

Årsmødet starter kl. 10.00, fra kl. 9.00 er der morgenmad i restauranten. Generalforsamlingen starter kl. 14.00

 

Dagens oplæg til årsmødet: På livslangt reparationsarbejde, ved Liselotte Horneman Kragh og Ingeborg Fangel Mo.

Hjerter, livshistorier og selvforståelse kan synes at ligge i stumper og stykker alle vegne efter et elsket menneskes selvmord. Efterlevende er kaldet til at samle de ofte skarpe stumper op resten af deres liv. Hvad er de stumper og stykker lavet af, hvordan kan de sættes sammen igen på en anden måde? Det er underfuldt og gådefuldt, at efterlevende, ofte med forrevne hænder, formår at sætte deres liv sammen på en måde, så det stadig kan leves og stadig har mening. Alt dette kan sjældent rummes i forklaringer, så kunst og musik må træde til, hvor vi mangler ordene.

 

Dagens oplæg vil således være et tæppe vævet af Ingeborg Fangel Mos sang, musik og refleksioner som efterladt og Liselotte Hornemans Kraghs billeder og ord omkring det livslange mosaikarbejde med de mange stumper og uforståeligheder. Sanger og efterladt Ingeborg Fangel Mo bidrager med spil, udvalgte sange og refleksioner.

 

Link til indbydelse og program: Aarsmøde 2025

 

Kl. 14.00 Generalforsamling,

link til: Dagsorden til generalforsamling 2025

Vi har ledige pladser i landsbestyrelsen. John Jespersen fra Fyn ønsker ikke genvalg, og Morten Slyngborg fra Sjælland måtte af helbredsmæssige årsager træde ud af bestyrelsen midt på året. De øvrige bestyrelsesmedlemmer bor forskellige steder i Jylland. Vi vil gerne være en landsdækkende bestyrelse. Vil du gerne høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegne eller et andet bestyrelsesmedlem.

 

Af hensyn til forplejning vil vi gerne have din tilmelding senest søndag d. 23. februar 2025 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/402/

 

For spørgsmål kontakt formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, eller mail: [email protected]

 

Deltagelse i årsmødet er gratis. Vi er vært ved morgenmad og eftermiddagskaffe/te, deltagerne betaler selv deres frokost og rejseomkostninger.

 

Alle er velkomne – Håber vi ses!

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Bruger du at tegne som terapi?

 

 

Vi har modtaget mail fra Reza, han skriver:

 

Jeg vil gerne i kontakt med andre Efterladte, der som mig kommer følelserne på papir eller andet, til at komme ud og vise hvordan vi har det …. måske til en udstilling om savn og sorg og omsorg.

 

Læs Rezas mail og se hans tegninger: 

Bruger du at tegne som terapi

Du kan skrive til Reza på mail: [email protected]

 

Vores side med personlige beretninger har ligget stille i en længere periode. Vi ved, at mange læser beretningerne, derfor vil vi meget gerne have nye beretninger på siden. Læs hvordan du sender en beretning: Bidrag med egne erfaringer – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

mail: [email protected] 

En personlig beretning: Den sidste dag

 

Det sidste møde – Nanna Voss skriver: Nu nærmer 2 årsdagen for Anders (kæreste) farvel, jeg har skrevet en prosatekst om den sidste dag jeg fik i hans selskab.

 

Tusind tak Nanna! Her er et lille uddrag fra den fine tekst:

Den sidste dag

Det sidste møde

Du ville havde besøg den dag

Du ville ikke havde noget med, tråds du sad bag lås og slå

Du strålede på ny

Du stod klar med kufferten og tog imod mig

Du gav mig et chok

 

Du tog mig som gidsel på linje 400S

Du havde travlt

Du ville på cafe

Du sad der med id-armbåndet på

Du talte i øst og vest

Læs videre: Den sidste dag

 

Vores side med personlige beretninger har ligget stille i en længere periode. Vi ved, at mange læser beretningerne, derfor vil vi meget gerne have nye beretninger på siden. Læs hvordan du sender en beretning: Bidrag med egne erfaringer – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

mail: [email protected] 

 

 

Nyhed – Lokalt arbejde i gang på Bornholm

 

Vi kan nu tilbyde lokalt arbejde på Bornholm!

 

Det har vist sig at være interesse for lokalt arbejde for efterladte efter selvmord på Bornholm, derfor har de lokale frivillige, Diana Skov, Trine Adamsen og Stefan Kerczabesluttet at tilbyde caféaftener den sidste onsdag i måneden fra kl. 19.00 – 21.00. Der er foreløbig aftalt møde d. 26. februar, 26. marts og 30. april 2025.

 

 

Vi vil gerne have tilmelding via NemTilmeld, der er link i de enkelte opslag, eller: Lokalt arbejde Bornholm | Landsforeningen for efterladte efter selvmord

 

Se alle vores tilbud på hjemmesiden: Begivenheder fra 9. februar – 11. marts – Efterladte.dk

 

Vi håber, at du vil støtte op om de lokale aktiviteter, det giver liv og energi, når der er god tilslutning.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

Tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

Nyt tilbud i Aarhus – Sorggruppe for personer der har mistet partner/ægtefælle ved selvmord

 

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Midtjylland – Aarhus, tilbyder sorggruppe for personer der har mistet partner/ægtefælle ved selvmord.

 

PS: Du behøver ikke at bo i Midtjylland for at kunne deltage!

 

I denne sorggruppe møder du andre der har mistet partner/ægtefælle. Der er stor støtte i at tale med andre mennesker der har oplevet det samme selv. Forløbet vil strække sig over 8 gange, hvor I mødes hver 14. dag fra kl. 19-21.

 

Gruppelederen vil være psykoterapeut Pia Engstrøm, som besidder omfattende erfaring i behandling af efterladte ved selvmord, både gennem gruppeterapi og individuelle samtaler.

 

Der er plads til 6 deltager i gruppen. Første mødegang er torsdag, d. 13. marts.

 

Læs mere i opslaget og tilmeld dig via NemTilmeld:  https://efterladte.dk/aktivitet/sorggruppe-for-personer-der-har-mistet-partner-aegtefaelle-ved-selvmord-aarhus/

Støt efterladte efter selvmord: Vigtig information til dig, der kan gøre en forskel

 

Når en person mister en pårørende ved selvmord, efterlyser de ofte information og støtte til at komme gennem en svær tid. Desværre mangler vi en ensrettet, offentlig indsats i Danmark, hvilket ofte betyder, at efterladte, midt i en krise, selv skal finde og opsøge hjælp.

 

Nu er den her!
www.mistetvedselvmord.dk

 

Hjemmesiden er udviklet af efterladte, professionelle og forskere med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen og har til formål:
At efterladte får viden om, hvor de kan få støtte til at navigere i tiden efter et selvmord.

 

Hvad kan du gøre?

✅ Del hjemmesiden med kollegaer, netværk og andre relevante fagpersoner.

✅ Brug den selv til at vejlede efterladte, du møder i dit arbejde.

✅ Print pjecen og informationsarket fra hjemmesiden, så du har dem klar til at give videre.

 

Ved at sprede kendskabet til denne ressource kan vi i fællesskab gøre en forskel for mennesker i en svær situation.

 

Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker at booke et oplæg om støtte til efterladte med medlemmer fra projektgruppen, så kontakt projektleder @Lisbeth Hybholt[email protected].

 

På vegne af projektgruppen,

Lisbeth Hybholt

Sygeplejerske, cand.cur, ph.d.

Seniorforsker, Forskningsenheden, Psykiatrien Øst. Smedegade 16, 4000 Roskilde. Psykiatrien Region Sjælland

Seniorforsker, Center for Forskning i Relationer og Deeskalering, Psykiatrisk Forskningsenhed. Fælledvej 6, 4200 Slagelse. Psykiatrien Region Sjælland

Adjunkt, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Odense, Danmark

Tlf.: +45 29605218

Vi har fået en ny lokalkreds – Lokalkreds København

 

Cafégruppen for København og Frederiksberg har besluttet at blive en lokalkreds. På stiftende generalforsamling d. 14. januar 2025 blev Lokalkreds København stiftet.

 

Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Senia Kragh Hansen, Kbh. SV (Formand)

Ingeborg Fangel Mo, Karise (Næstformand)

Ulla Drewsen Lidsmoes, Kbh. V (Kasserer)

Suppleant: Sofie Pedersen, Kbh. Ø

 

Medlemmer af Landsforeningen for efterladte efter selvmord der er bosiddende på Sjælland er automatisk medlem af “Efterladte efter selvmord – Lokalkreds København”

Se vedtægterne: Lokalkreds København – 2025 udgave: København

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Trygfonden har bevilget penge til ungeindsats

 

 

PRESSEMEDDELELSE!

 

Trygfonden har bevilget penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmords ungeindsats

 

193.600 kroner. Så stort er beløbet, som Trygfonden har doneret til Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Pengene skal bruges til fire forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

 

Projektet handler om at give hjælp til unge efterladte i form af et fællesskab med andre unge, der har mistet, og at give dem viden om naturlige reaktioner og følelser i forbindelse med tab ved selvmord.

 

Konkret tilbyder foreningen fire forløb á fire søndage i de fire byer, hvor der medvirker en professionel rådgiver og en eller flere unge, som fortæller deres historie om at være efterladte efter selvmord. Det professionelle oplæg skal give de unge efterladte viden om, hvilke følelser og reaktioner, der ofte opleves i forbindelse med selvmord. Med udgangspunkt i oplægget vil der være tid til samtale/spørgsmål og eventuelt gruppearbejde.

 

Arrangementerne afholdes søndage i tidsrummet 10.30 – 15.30, i frivillighuse eller lignende i de fire byer. De fire gange er tænkt som et samlet forløb for de unge, dog er det muligt at være med nogle af gangene. Søndagene organiseres af frivillige som selv har mistet til selvmord. De sørger for, at det er trygt og hyggeligt miljø, og der er en passende forplejning.

 

Formand for landsforeningen Ellen Bæk fortæller om baggrunden for tiltaget:

For unge efterladte kan det være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord. Det er ofte første gang, de oplever dødsfald, og de har sjældent et netværk af jævnaldrende, som har oplevet noget sammenligneligt. Derfor prøver vi med dette tiltag at samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

 

Ellen Bæk fortæller videre:

Som frivillig forening, hvor alle aktiviteter drives af frivillige kræfter, er vi helt afhængige af støtte og donationer. Derfor er vi meget taknemmelige for Trygfondens opbakning til projektet. Vi ser frem til at kunne gøre en forskel for de unge efterladte og vil løbende følge aktiviteten i de fire byer.

 

Om foreningen og projektet

Landsforeningen for efterladte efter selvmord er en forening, der er 100 procent drevet af frivillige kræfter.

 

Det er foreningens mål med ungeprojektet:

  • At deltagerne oplever at kunne åbne for egne svære følelser og dele egne og andres erfaringer om selvmord.
  • At deltagerne får viden, som giver dem indsigt i og forståelse for egne reaktioner.
  • At deltagerne oplever sig selv som en del af et fællesskab og tager hjem med en følelse af at have fået hjælp til at mestre og tage ansvar for egen heling.
  • At de unge skaber netværk som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene

 

Information om tidspunkter og tilmelding i de enkelte byer vil blive delt på efterladte.dk

 

Kontakt ved yderligere spørgsmål:

Formand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, [email protected], telefon +45 2423 4475

Opkrævning af kontingent for medlemskab

Vi har fået en del forespørgsler på, hvornår vi opkræver kontingent for 2025. Vi udsender opkrævninger i slutningen af april måned til betaling 15. maj 2025.

 

Vi er meget afhængige af vore medlemskaber, da de skaber et økonomisk fundament for vore aktiviteter. Mange tak til vore trofaste medlemmer og nye medlemmer. Vi håber, at du fortsat vil støtte os med dit kontingent. I 2024 har fået 62 nye medlemmer.

 

Ved tegning af medlemskab i landsforeningen kan vi tilbyde:

  • Vi skaber mulighed for at danne netværk. Mange steder i landet har vi lokalkredse og cafégrupper, vi afholder café- og temaaftener samt Walk & Talk rundt om i landet
  • Vi afholder selvhjælpsseminarer, seminarer for frivillige, samt et nyt tiltag i 2025: Temasøndage for unge
  • Hvert år i marts har vi årsmøde med foredrag og generalforsamling et centralt sted i landet: Link til indbydelse og program: Aarsmøde 2025
  • Kontakttelefonen 7027 4212. Det er en telefonsvarer, som aflyttes af frivillige efterladte. Vi ringer tilbage til dig, hvis du efterlader en besked
  • Vi udsender tre nyhedsbreve om året og orienterer jævnligt om vores arrangementer på hjemmesiden og på Facebook. Hvis du vil have en smagsprøve, kan du se det seneste nyhedsbrev ved at klikke her: Nyhedsbreve
  • Se listen med aktiviteter på landsplan og lokalt: Aktiviteter

Læs mere om: Medlemskab

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

Tlf. 2423 4475, mail: [email protected]