Selvhjælpsseminar 2025 – Vejle

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord tilbyder selvhjælpsseminar d. 28. – 29. juni 2025

Sted: Milling Hotel Vejle, Willy Jørgensens Plads 3, 7100 Vejle

 

Med en blanding af undervisning, samtale, personlig refleksion og gruppearbejde er selvhjælpsseminaret et tilbud til efterladte, som ønsker hjælp og støtte efter et tab ved selvmord, uanset hvornår tabet er sket og uanset, om man tidligere har fået hjælp.

 

Seminarets undervisere er Louise Schmidt Seholt og Hanne Svensmark, som også leder seminaret. Ellen og Ejnar Bæk er med som værter.

 

Læs mere i opslaget om program, tilmelding og pris mv.: Selvhjælpsseminar 2025 – Vejle – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Nyhedsbrev april 2025

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev april 2025 – Forårshilsen fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

 

Læs om:

  • Forår og sang
  • Årsberetning 2024
  • Afgående og nye bestyrelsesmedlemmer
  • Seminar på Christiansborg
  • Frederiks valg, ny bog
  • Nordisk møde
  • Kort nyt: Kontingent, gaver og donationer
  • Ungesøndage
  • Aktiviteter i foråret og sommeren 2025
  • Facebook, Instagram, legater og gaver med mere.

 

God læselyst og god påske!

 

Vi tilbyder selvhjælpsseminar d. 28.-29. juni 2025, se opslaget: Selvhjælpsseminar 2025

 

Mange tak til trofaste medlemmer og nye medlemmer. Vi er meget afhængige af medlemskaber, da de skaber et økonomisk fundament for vore aktiviteter. Vi udsender kontingentopkrævning sidst i april til betaling 15. maj. Vi håber, at du fortsat vil støtte os med dit kontingent.

 

Husk at støtte op om de lokale aktiviteterne. Der er frivillige, som har sammensat gode og oftest gratis arrangementer for efterladte efter selvmord. Se opslagene: https://efterladte.dk/aktiviteter/liste/.

Tilmeld dig til aktiviteterne via: https://efterladte.nemtilmeld.dk/  eller til kontaktpersonen på opslaget.

 

Følg med på foreningens hjemmeside: https://efterladte.dk/  og

Facebookside: https://www.facebook.com/efterladte samt på

Instagram: https://www.instagram.com/efterladte.dk/ – siderne opdateres løbende.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du velkommen.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Ellen Bæk

På vegne af landsbestyrelsen

 

Nyhed – Temaaften i Aabenraa

 

Vi vil gerne have lokalt arbejde i gang i Sønderjylland for efterladte efter selvmord.

 

Vi indbyder til temaaften for pårørende og andre interesserede med overskriften:

 

Fra smerte til minde – Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?

Dato: Tirsdag d. 13. maj kl. 17.00 – 19.30 

Sted: Ungdomsskolen, Dr. Margrethes Vej 13, 6200 Aabenraa.

 

Morten Holler og Torben Jensen fra Landbestyrelsen holder oplæg, fortæller om foreningens formål og tilbud til efterladte efter selvmord. Christina Løtzsch og Helle Lindberg Vollert fra lokalområdet hjælper med arrangementet.

 

Link til opslaget: Temaaften: Efterladt efter selvmord – Fra smerte til minde – Aabenraa – Efterladte.dk

 

Det er gratis at deltage, håber vi ses. Tilmelding senest søndag d. 11. maj kl. 18.00 via NemTilmeld:

https://efterladte.nemtilmeld.dk/475/

 

For spørgsmål kontakt: Formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

Hold dig orienteret om vores aktiviteter på hjemmesiden: https://efterladte.dk/aktiviteter/liste/

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

Vil du hjælpe Emma med interview til speciale?

Hej med jer,

Mit navn er Emma, jeg er 27 år og jeg er i gang med at skrive mit speciale i Pædagogisk Psykologi på Aarhus Universitet.

 

Mit speciale handler om sorgen over at have mistet en nærtstående person og sorgens betydning i livet efter som ung voksen. Min ambition er at belyse sorgen ud fra unges egne perspektiver, da dette er et overset område i dansk forskning.

 

Interviewpersoner søges

Jeg søger derfor 2-3 personer, der har lyst til at tale med mig om sorgens betydning efter at have mistet en nærtstående person. Jeg er interesseret i at tale med unge mellem 15-30 år. Interviewet kan både være fysisk (helst i Københavns området) eller online, og tager ca. 45 minutter.

 

Interviewet vil selvfølgelig blive anonymiseret og opbevaret på sikre databaser på Aarhus Universitet.

 

Skriv endelig til mig, hvis i har brug for, at jeg uddyber projektet eller har andre spørgsmål ☺

Kontakt mig gerne på mail:
[email protected]

 

Med venlig hilsen

Emma Hedensted

Tlf. 5363 1653

Vi har fået en ny lokalkreds – Lokalkreds Holstebro

 

Cafégruppen i Holstebro har besluttet at blive en lokalkreds.

På stiftende generalforsamling d. 24. marts 2025 blev Lokalkreds Holstebro stiftet.

 

Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Tina Sørensen, Struer (Formand og kontaktperson)

Lise Bahn, Vinderup (Næstformand)

Agnieszka Lauridsen, Aulum (Kasserer)

Lars Mikkelsen, Ulfborg (Suppleant)

Henrik Kristensen, Struer (Suppleant)

 

Medlemmer af Landsforeningen for efterladte efter selvmord der er bosiddende Holstebro og omegn er automatisk medlem af ”Efterladte efter selvmord – Lokalkreds Holstebro”.

 

Se vedtægterne: Lokalkreds Holstebro – 2025 udgave: Holstebro

 

Læs referat af stiftende generalforsamling d. 24. marts 2025: Referat fra generalforsamling og konstituering Holstebro 2025

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Lokalkreds Aarhus har fået ny formand

 

Lokalkreds Midtjylland/Aarhus har holdt generalforsamling og valgt bestyrelse.

Bestyrelsen fik samme sammensætning, de har efterfølgende konstitueret sig på følgende måde:

 

Preben Bøgelund, (Formand og kontaktperson),

Tlf. 2025 7030, [email protected]

Lene Kathrine Jensen (Næstformand)

Morten Holler (Kasserer), Tlf. 4020 6026, [email protected]

Mona Fenger

Rikke Jensen

Karina Mortensen (Suppleant)

Sara Lorentsen (Suppleant/revisor)

 

STOR tak til Sara for din indsats som formand i Aarhus siden 2023. Vi er glade for, at Sara fortsætter som frivillig i Lokalkreds Aarhus og fortsat vil hjælpe med fundraising og andre opgaver i landsbestyrelsen.

 

Preben Bøgelund og Morten Holler er med i Landsbestyrelsen.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte

 

TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16-25 år i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Konkret er der planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.

 

Mål med Projektet

  • Oplevelse af at kunne åbne op: At deltagerne kan åbne for egne svære følelser og dele erfaringer om selvmord med andre.
  • Viden og indsigt: At deltagerne får viden, som giver dem indsigt i og forståelse for deres egne reaktioner.
  • Fællesskab og heling: At deltagerne føler sig som en del af et fællesskab og tager hjem med en følelse af hjælp til at mestre og tage ansvar for egen heling.
  • Netværk: At de unge skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.

 

 

Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte

Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget sammenligneligt. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.

 

Nu er programmet på plads for Odense, Aarhus og Aalborg.

København starter efter sommerferien (opslag følger senere)

 

Odense – Ungesøndage starter 30. marts

Se opslaget og tilmeld dig senest 23. marts kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/442/

 

Aarhus – Ungesøndage starter 30. marts

Se opslaget og tilmeld dig senest 23. marts kl. 18.00: https://efterladte.nemtilmeld.dk/441/

 

Aalborg – Ungesøndage starter 6. april

Se opslaget og tilmeld dig senest 30. marts kl. 18.00:  https://efterladte.nemtilmeld.dk/447/

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål om forløbet.

Indbydelse til årsmøde og generalforsamling søndag d. 9. marts 2025 – Odense

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord indbyder til årsmøde og generalforsamling, 

søndag d. 9. marts 2025, kl. 10.00 – 16.00

 

Sted: Comwell, H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

 

Årsmødet starter kl. 10.00, fra kl. 9.00 er der morgenmad i restauranten. Generalforsamlingen starter kl. 14.00

 

Dagens oplæg til årsmødet: På livslangt reparationsarbejde, ved Liselotte Horneman Kragh og Ingeborg Fangel Mo.

Hjerter, livshistorier og selvforståelse kan synes at ligge i stumper og stykker alle vegne efter et elsket menneskes selvmord. Efterlevende er kaldet til at samle de ofte skarpe stumper op resten af deres liv. Hvad er de stumper og stykker lavet af, hvordan kan de sættes sammen igen på en anden måde? Det er underfuldt og gådefuldt, at efterlevende, ofte med forrevne hænder, formår at sætte deres liv sammen på en måde, så det stadig kan leves og stadig har mening. Alt dette kan sjældent rummes i forklaringer, så kunst og musik må træde til, hvor vi mangler ordene.

 

Dagens oplæg vil således være et tæppe vævet af Ingeborg Fangel Mos sang, musik og refleksioner som efterladt og Liselotte Hornemans Kraghs billeder og ord omkring det livslange mosaikarbejde med de mange stumper og uforståeligheder. Sanger og efterladt Ingeborg Fangel Mo bidrager med spil, udvalgte sange og refleksioner.

 

Link til indbydelse og program: Aarsmøde 2025

 

Kl. 14.00 Generalforsamling,

link til: Dagsorden til generalforsamling 2025

Vi har ledige pladser i landsbestyrelsen. John Jespersen fra Fyn ønsker ikke genvalg, og Morten Slyngborg fra Sjælland måtte af helbredsmæssige årsager træde ud af bestyrelsen midt på året. De øvrige bestyrelsesmedlemmer bor forskellige steder i Jylland. Vi vil gerne være en landsdækkende bestyrelse. Vil du gerne høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegne eller et andet bestyrelsesmedlem.

 

Af hensyn til forplejning vil vi gerne have din tilmelding senest søndag d. 23. februar 2025 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/402/

 

For spørgsmål kontakt formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, eller mail: [email protected]

 

Deltagelse i årsmødet er gratis. Vi er vært ved morgenmad og eftermiddagskaffe/te, deltagerne betaler selv deres frokost og rejseomkostninger.

 

Alle er velkomne – Håber vi ses!

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Bruger du at tegne som terapi?

 

 

Vi har modtaget mail fra Reza, han skriver:

 

Jeg vil gerne i kontakt med andre Efterladte, der som mig kommer følelserne på papir eller andet, til at komme ud og vise hvordan vi har det …. måske til en udstilling om savn og sorg og omsorg.

 

Læs Rezas mail og se hans tegninger: 

Bruger du at tegne som terapi

Du kan skrive til Reza på mail: [email protected]

 

Vores side med personlige beretninger har ligget stille i en længere periode. Vi ved, at mange læser beretningerne, derfor vil vi meget gerne have nye beretninger på siden. Læs hvordan du sender en beretning: Bidrag med egne erfaringer – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

mail: [email protected] 

En personlig beretning: Den sidste dag

 

Det sidste møde – Nanna Voss skriver: Nu nærmer 2 årsdagen for Anders (kæreste) farvel, jeg har skrevet en prosatekst om den sidste dag jeg fik i hans selskab.

 

Tusind tak Nanna! Her er et lille uddrag fra den fine tekst:

Den sidste dag

Det sidste møde

Du ville havde besøg den dag

Du ville ikke havde noget med, tråds du sad bag lås og slå

Du strålede på ny

Du stod klar med kufferten og tog imod mig

Du gav mig et chok

 

Du tog mig som gidsel på linje 400S

Du havde travlt

Du ville på cafe

Du sad der med id-armbåndet på

Du talte i øst og vest

Læs videre: Den sidste dag

 

Vores side med personlige beretninger har ligget stille i en længere periode. Vi ved, at mange læser beretningerne, derfor vil vi meget gerne have nye beretninger på siden. Læs hvordan du sender en beretning: Bidrag med egne erfaringer – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

mail: [email protected]