En personlig beretning fra Ingeborg

 

Ingeborg Fangel har sendt os denne personlige beretning – Tusind tak!

 

EN TID TIL AT GRÆDE

Tanker til trøst, i decembergråvejret – af Ingeborg Fangel Mo, frivillig i Foreningen af Efterladte efter selvmord

 

I dag græder jeg. Decemberdagen derude spejler mig, ind gennem det store åbne vindue, naturen i dvale, gennemtrængt at grå fugt og kulde. I dag er der tid. Tid til sorgen.

 

En tid til at glædes, en tid til at græde. Alt har sin tid, under solen.

 

I dag græder jeg. Det holder ikke op.

 

Læs mere: EN TID TIL AT GRÆDE

 

Vores side med personlige beretninger har ligget stille i flere år. Vi ved, at mange læser beretningerne, derfor vil vi meget gerne have nye beretninger på siden. Læs hvordan du sender en beretning: Bidrag med egne erfaringer – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

mail: [email protected] 

 

Har du lyst til at hjælpe med det lokale arbejde i Næstved?

 

Vi mangler flere frivillige til  cafégruppen for efterladte efter selvmord i Næstved.

 

Da den ene af vores to frivillige har valgt at stoppe mangler vi nye kræfter, så gruppen, som har eksisteret i en del år, kan fortsætte.  Gruppen er vigtig for det lokale område, da der ikke er andre tilbud specifikt til de, som er blevet tilbage.

 

Vi har ikke planlagt arrangementer i vinteren 2025, da vi kun har en frivillig i Næstved. For at det ikke bliver for sårbart skal man være mindst to frivillige, gerne flere, om de lokale aktiviteter.

 

Vi holder møderne i Frivilligcenter Næstved. Her kan man møde andre efterladte efter selvmord, få nogle gode snakke, en kop kaffe og lytte til oplæg eller bare være.

 

I 2024 har vi haft tilbud om Walk & Talk, Cafémøder om aftenen med samtale og Eftermiddagscafé enten lørdag eller søndag med oplægsholdere. Vi måtte aflyse begge Walk & Talk pga. manglende tilslutning. Der har været interesse for cafémøder med samtale, hvor man får mulighed for både at tale om sine egne erfaringer og lytte til andres. Begge eftermiddagscaféer med oplægsholdere har haft stor tilslutning.

 

Vi har modtaget en god §18 bevilling fra Næstved Kommune, den gør det muligt, at vi kan have cafémøder og vi kan invitere oplægsholdere.

 

At være frivillig kan være mange ting. Du er med til tilrettelægge og afvikle de lokale aktiviteter: Det kan være at stå for mødet, det kan være at gøre lokalet klar, lave kaffe og tage imod deltagerne, der er altid noget man kan hjælpe med.

 

Det forventes, at man selv er efterladt efter selvmord, da vores erfaring er, at andre som har været i samme situation, er de bedste til at være frivillige. Som frivillig skal man være medlem af foreningen.

 

Er det noget for dig eller har du spørgsmål, send gerne en mail og fortæl lidt om dig selv til: [email protected], eller ring til formand Ellen Bæk, mobil 2423 4475

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Har du lyst til at hjælpe med det lokale arbejde i Esbjerg?

 

Vi mangler flere frivillige til  cafégruppen for efterladte efter selvmord i Esbjerg.

 

Da 2 af vores frivillige har valgt at stoppe mangler vi nye kræfter, så gruppen, som har eksisteret i knap 2 år, kan fortsætte.

 

Vi holder møderne i Vindrosen en gang om måneden fra kl. 19.00 – 21.00 undtagen juli og august. Her kan man møde andre efterladte efter selvmord, få nogle gode snakke, en kop kaffe og lytte til oplæg eller bare være. Der er planlagt møder i Esbjerg frem til marts 2025, da vi stadig har en frivillig, men vi mangler flere hænder.

 

Gruppen er vigtig for det lokale område, da der ikke er andre tilbud specifikt til de, som er blevet tilbage.

 

At være frivillig kan være mange ting. Du er med til tilrettelægge og afvikle de lokale aktiviteter: Det kan være at stå for mødet, det kan være at gøre lokalet klar, lave kaffe og tage imod deltagerne, der er altid noget man kan hjælpe med.

 

Det forventes, at man selv er efterladt efter selvmord, da vores erfaring er, at andre som har været i samme situation, er de bedste til at være frivillige. Som frivillig skal man være medlem af foreningen.

 

Er det noget for dig eller har du spørgsmål, send gerne en mail og fortæl lidt om dig selv til: [email protected], eller ring til formand Ellen Bæk, mobil 2423 4475

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Indslag i TV2 Bornholm om gruppe for efterladte efter selvmord

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil gerne starte lokalt arbejde op på Bornholm.

 

Vi er meget taknemmelige for TV2 Bornholms gode indslag herom tirsdag d. 12. november, se indslaget om: Tilbud til efterladte efter selvmord. Tak til Stefan for din gode præsensation af tilbuddet.

 

Indslaget blev godt modtaget, vi har allerede 10 tilmeldinger til temamødet på Rønne Bibliotek:

Torsdag d. 5. december kl. 19.00: Efterladt efter selvmord – at finde sig selv igen i det forandrede liv

 

Stefan Kercza og Trine Adamsen er frivillige på Bornholm. Efter udsendelsen var der en mere der meldte sig som frivillig til at hjælpe med det lokale arbejde. Dejligt at vi nu har 3 frivillige på Bornholm. For at arbejdet ikke bliver for sårbart, kan vi kan godt bruge lidt flere.

 

At være frivillig kan være mange ting, det kan være at stå for mødet, det kan være at gøre lokalet klar, lave kaffe og tage imod deltagerne, der er altid noget man kan hjælpe med. Overvejer du at blive frivillig, hører vi gerne fra dig. Det er et krav, at man selv er efterladt efter selvmord. Send mail og fortæl lidt om dig selv til: [email protected]

 

Det lokale arbejde bliver finansieret af kommunernes §18-midler – bevillinger til frivilligt socialt arbejde. Vi har søgt Bornholms Kommune om §18-midler til 2025, vi håber på en velvillig behandling af ansøgningen.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Ellen Bæk – Formand

Tlf. 2423 4475

Nyt tiltag – Temamøder i Rønne – Bornholm

 

Hvordan lever man med sorgen efter et selvmord?

Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil sætte fokus på de efterladte og på foreningens arbejde. Vi vil gerne have lokalt arbejde i gang på Bornholm, derfor holder vi to temamøder på Rønne Bibliotek. Begge aftener med oplæg ved psykoterapeut Karin Westh Langgaard:

 

Mødet der var planlagt til 10. oktober flyttes til:

Torsdag d. 5. december kl. 19.00: Efterladt efter selvmord – at finde sig selv igen i det forandrede liv

Det andet temamøde er er planlagt til:

Onsdag d. 29. januar kl. 19.00: Samtale og samvær efter tab ved selvmord

 

Efterfølgende planlægger vi at holde caféaftener den sidste onsdag i måneden. Trine har bestilt lokale til møde: 26. februar, 26. marts og 30. april.

 

Vi er meget taknemmelige for, at Trine Adamsen og Stefan Kercza har meldt sig som frivillige og gerne vil være med til at starte lokalt arbejde op på Bornholm. For at lokalt arbejde ikke bliver for sårbart, skal der gerne være 3-4 personer om det. Går du med tanker om at blive frivillig i foreningen, hører vi gerne fra dig. Send en mail til: [email protected]. Vi holder seminar for frivillige lørdag d. 9. november: Frivilligseminar 2024 – Vejle – Efterladte.dk

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.

 

For spørgsmål kontakt:

Formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

Rekruttering af frivillige til interview om sorgbearbejdning

Vi har modtaget mail fra tre studerende fra psykomotorikuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. De skriver:

 

Vi er tre studerende fra psykomotorikuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og i forbindelse med vores afsluttende projekt på 5. semester arbejder vi med et tema, der ligger mange nært – nemlig sorgbearbejdning. Vores projekt har særligt fokus på kompliceret sorg og undersøger, hvordan forskellige kropslige tilgange, som psykomotorisk behandling, bevægelse og massage, samt andre håndteringsstrategier kan støtte mennesker i deres sorg.

 

Vi vil derfor høre, om I har mulighed for at hjælpe os med at finde to frivillige, som har oplevet et nærtstående tab og nu befinder sig et sted i deres sorgproces, hvor de føler sig klar til at dele nogle af deres erfaringer. Vi ønsker at foretage et kort, anonymt interview af cirka 30 minutters varighed med fokus på deres oplevelser og refleksioner omkring sorgbearbejdning og eventuel anvendelse af kropslige og andre håndteringsstrategier.

 

Vi sikrer naturligvis fuld anonymitet og databehandling i henhold til GDPR, og vi vil værdsætte enhver hjælp, I kan tilbyde i forhold til at finde frivillige til dette projekt. Deres deltagelse vil være en uvurderlig støtte for vores undersøgelse og kan bidrage til, at vi opnår en dybere forståelse af, hvordan forskellige metoder kan støtte mennesker i sorgen.

 

På forhånd mange tak for jeres overvejelse og tid.

 

Med venlig hilsen,
Martin, Johanne og Karina

Mail: [email protected]

Skal du med på Frivilligseminar i Vejle?

 

Som du sikkert ved, er arbejdet i Landsforeningen for efterladte efter selvmord  båret af frivillige kræfter. Vi har lokalt arbejde mange steder i landet, og vi vil også gerne have lokalt arbejde i gang nye steder. Der er flere steder i landet, hvor vi mangler frivillige til at afholde vores aktiviteter. Det er særligt i Vejle, Næstved og på Bornholm vi har brug for flere frivillige.

 

Vi tilbyder seminar til alle vores frivillige og hjælpere lørdag d. 9. november i Vejle. Deltagelse i seminaret er en mulighed for at lære foreningen at kende og se, om det frivillige arbejde er noget for dig. Se programmet: Frivilligseminar 2024

 

Som frivillig er du med til tilrettelægge og afvikle de lokale aktiviteter. Det er vores erfaring, at det er meget givende at være frivillig. Går du med tanker om at blive frivillig i foreningen hører vi gerne fra dig. Send en mail til: [email protected]

 

Vi stiller som krav: At du selv er efterladt efter selvmord. Det er en fordel, hvis du kender foreningen og måske har deltaget i nogle af vore arrangementer. Vores frivillige skal være medlem af foreningen.

 

Cafégruppen i Vejle: Karin, Gurli, Janne og Helle har gennem mange år været tovholdere for det lokale arbejde i Vejle, de har besluttet at stoppe ved årsskiftet. Vi får gode bevillinger fra Vejle kommune, derfor vil det være ærgerligt, hvis vi ikke kan fortsætte med tilbud i 2025. Der er allerede 2 der har meldt sig som frivillige. For at det lokale arbejde ikke bliver for sårbart, skal der gerne være 3- 4 frivillige. Karin, Gurli, Janne og Helle vil gerne hjælpe nye frivillige i gang. Der er caféaften i Vejle d. 7. november, mød op og tag en snak med cafégruppen.

 

Cafégruppen i Næstved: Der har gennem mange år været lokalt arbejde i Næstved. Sally og Anne er tovholdere for Næstved. Sally må desværre stoppe ved årsskiftet, derfor er det nødvendig at vi får et par frivillige mere med i gruppen.

 

Nyt lokalt arbejde på Bornholm: Vi holder temamøde i Rønne torsdag 5. december, for at se om der er grobund for lokalt arbejde på Bornholm. Trine og Stefan har meldt sig som frivillige og vil gerne være med til at starte lokalt arbejde på Bornholm. For at arbejdet ikke bliver for sårbart, skal der være gerne være 3-4 personer om det.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til landsformand Ellen Bæk, mobil 2423 4475, mail: [email protected]

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Vi mangler frivillige flere steder i landet

 

Som du sikkert ved, er arbejdet i Landsforeningen for efterladte efter selvmord  båret af frivillige kræfter. Vi har lokalt arbejde mange steder i landet, og vi vil også gerne have lokalt arbejde i gang nye steder. Der er flere steder i landet, hvor vi mangler frivillige til at afholde vores aktiviteter. Det er særligt i Vejle, Esbjerg, Næstved, København, Frederiksberg og Bornholm vi har brug for flere frivillige.

 

Som frivillig er du med til tilrettelægge og afvikle de lokale aktiviteter. Det er vores erfaring, at det er meget givende at være frivillig. Går du med tanker om at blive frivillig i foreningen hører vi gerne fra dig. Send en mail til: [email protected]

 

Vi stiller som krav: At du selv er efterladt efter selvmord. Det er en fordel, hvis du kender foreningen og måske har deltaget i nogle af vore arrangementer. Vores frivillige skal være medlem af foreningen.

 

Vi tilbyder: Seminar til alle vores frivillige og hjælpere lørdag d. 9. november i Vejle. Se programmet: Frivilligseminar 2024

 

Cafégruppen i Vejle: Karin, Gurli, Janne og Helle har gennem mange år været tovholdere for det lokale arbejde i Vejle, de har besluttet at stoppe ved årsskiftet. Vi får gode bevillinger fra Vejle kommune, derfor vil det være ærgerligt, hvis vi ikke kan fortsætte med tilbud i 2025. Skal der fortsat være lokalt arbejde i Vejle skal vi bruge min. 2-3 frivillige, Karin, Gurli, Janne og Helle vil gerne hjælpe nye frivillige i gang. Der er caféaften i Vejle d. 7. november, mød op og tag en snak med cafégruppen.

 

Cafégruppen i Esbjerg: Det lokale arbejde i Esbjerg blev startet op i 2023 med to frivillige som tovholdere. For at arbejdet ikke bliver for sårbart, vil vi gerne have 1-2 frivillige mere. Vi har caféaften i Esbjerg d. 1. oktober og 5. november, mød op og tag en snak med Mona og Jytte.

 

Cafégruppen i Næstved: Der har gennem mange år været lokalt arbejde i Næstved. Sally og Anne er tovholdere for Næstved. Sally må desværre stoppe ved årsskiftet, derfor er det nødvendig at vi får et par frivillige mere med i gruppen. Der er søndagscafé  i Næstved d. 20. oktober, mød op og tag en snak med Sally og Anne.

 

Cafégruppen i København og Frederiksberg: Morten, Senia og Ingeborg har gennem flere år været tovholdere for arbejdet i Hovedstadsområdet. Morten må desværre stoppe ved årsskiftet, derfor er det nødvendig at vi får et par frivillige mere med i gruppen. Der er caféaften i København d. 29. oktober, mød op og tage en snak med gruppen.

 

Nyt lokalt arbejde på Bornholm: Vi holder temamøde i Rønne torsdag 5. december, for at se om der er grobund for lokalt arbejde på Bornholm. Trine og Stefan har meldt sig som frivillige og vil gerne være med til at starte lokalt arbejde på Bornholm. For at arbejdet ikke bliver for sårbart, skal der være gerne være 3-4 personer om det.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til landsformand Ellen Bæk, mobil 2423 4475, mail: [email protected]

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvhjælpsseminar 26. – 27. oktober 2024, to ledige pladser – Vejle

Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til selvhjælpsseminar, der er to ledige pladser

 

Lørdag d. 26. oktober kl. 9.30 til søndag d. 27. oktober kl. 14.00, Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle

 

Selvhjælpsseminaret er blevet muligt med støtte fra Spar Nord Fonden:

og mange private donationer. Tusind tak for alle donationer!

 

Med en blanding af undervisning, samtale, personlig refleksion og gruppearbejde er selvhjælpsseminaret et tilbud til efterladte, som ønsker hjælp og støtte efter et tab ved selvmord, uanset hvornår tabet er sket og uanset, om man tidligere har fået hjælp.

 

Seminarets undervisere er Louise Schmidt Seholt og Hanne Svensmark, som også leder seminaret

  • Louise er psykolog og har gennem sit daglige arbejde mange års erfaring med mennesker, som er ramt af sorg, krise og traumer. Louise har endvidere i samarbejde med Efterladte afholdt weekendseminar for unge efterladte gennem de sidste 9 år.
  • Hanne er præst og uddannet psyko- og kunsterapeut. Hun er sognepræst i Dronninglund, og har tidligere arbejdet i socialpsykiatrien og som selvstændig psykoterapeut.

 

Link til: Selvhjælpsseminar efterår 2024 – Vejle – Efterladte.dk

 

Tilmelding sker via mail til: [email protected]. Der er plads til max. 21 deltagere.

 

Vi skal bruge navn, mail, postadresse og telefonnummer.

I forbindelse med workshoppen deler Hanne og Louise deltagerne i grupper efter relationer, derfor vil vi gerne have oplyst, hvem du har mistet og hvornår det er sket.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Frivilligseminar 2024 – Vejle

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til Frivilligseminar 2024

 

Lørdag 9. november kl. 9.30 – 17.00, Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, 7100 Vejle

 

Deltagere: Foreningens frivillige i bestyrelser, cafégrupper, Walk & Talk m.fl. samt medlemmer, som overvejer at deltage i frivilligarbejdet.

 

Går du med tanker om at blive frivillig i foreningen, hører vi gerne fra dig. Send en mail til [email protected], med dit telefonnummer og formand Ellen Bæk ringer til dig.

 

Som frivillig er du med til tilrettelægge og afvikle de lokale aktiviteter. Det er vores erfaring, at det er meget givende at være frivillig.

 

Der er flere steder i landet, hvor vi mangler frivillige til at afholde vores aktiviteter. Det er særligt i Vejle, Esbjerg, Næstved, København, Frederiksberg og Bornholm vi har brug for flere frivillige.

 

Vi stiller som krav: At du selv er efterladt efter selvmord. Det er en fordel, hvis du kender foreningen og måske har deltaget i nogle af vore arrangementer. Vores frivillige skal være medlem af foreningen.

 

Link til opslaget: Frivilligseminar 2024