Samtalegruppe for forældre til selvmordsramte – Odense

 

Efter aftale med Elene Fleischer har vi aftalt at hjælpe med at formidle dette tilbud!

 

Samtalegruppe for forældre til selvmordsramte

 

At miste en søn eller datter til selvmord er en ubærlig sorg. Fra onsdag den 9. oktober 2024 tilbyder Folkekirken i Odense en samtalegruppe for forældre, der har mistet. Gruppen ledes af to erfarne gruppeledere, der faciliterer samtalerne og støtter deltagerne.

 

Formål og metode: Deltagerne udveksler erfaringer, spejler sig i hinandens oplevelser og finder strategier til at håndtere sorgen. Gruppen består af 5-8 deltagere, og hver mødegang starter med, at deltagerne deler, hvad der tynger dem. Gruppelederen giver input til mestringsstrategier og psykoedukation.

 

Praktisk information: Gruppen mødes hver 14. dag i et forløb på 8 gange, onsdage fra 19.00-21.00 i Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, Odense.

 

Mødedatoerne er: 9., 23., og 30. oktober, 13. og 27. november, 11. december samt 8., 15. og evt. 29. januar efter jul.

 

Gruppeledere: Elene Fleischer, initiativtager til NEFOS med erfaring fra over 100 gruppeforløb, og Nicolai Røge, teolog og sognepræst i Sankt Knuds Sogn, Odense.

 

Tilmelding: Hvis du ønsker at deltage, send en mail til [email protected]

 

Bemærk, at gruppen ikke er en selvhjælpsgruppe eller et socialt mødested, men en struktureret samtale for dig, der har brug for hjælp til at leve med dit tab.

 

Vi anbefaler, at der går mindst 4-6 måneder, fra du har mistet, til du deltager i en samtalegruppe. Inden gruppen begynder, vil du blive inviteret til en forsamtale for at afklare dine behov og forventninger.

 

 

Nyt forskningsprojekt søger flere deltagere – Forskerne vil gerne tale med dig!

Har du haft 1-2 kontakter med Landsforeningen for efterladte efter selvmord og derefter valgt ikke at benytte foreningen, så vil vi gerne tale med dig

 

På nuværende er der gennemført fjorten interview. For at få et grundigt datamateriale vil projektgruppen gerne interviewe to mere. Vi håber at du vil hjælpe – På forhånd tak!

 

Et forskningsprojekt om brugerstyrede frivillige organisationer for mennesker, der har mistet til selvmord i Danmark.

 

Projektgruppen:
Projektleder Lisbeth Hybholt
Forskningsassistent Rikke Søndergaard
Seniorforsker Lene Lauge Berring
Professor Niels Buus

 

Hvad handler projektet om?
Det er en voldsom oplevelse, der kan forandre ens hverdag, når ens nærmeste dør. Det kan være særlig svært, når personen har taget sit eget liv. Både i Danmark og i udlandet er støtte fra andre der har mistet til selvmord udbredt. Vi har i flere studier vist, at det kan have positivt betydning, at møde andre der også har mistet til selvmord bl.a. i Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord. Den forskning er baseret på mennesker, der har valgt at komme i foreningen i kortere eller længere periode. Men der er mangel på viden om hvordan det kan være, at nogle efter 1-2 kontakter holder op med at komme i foreningen.

Det vil vi gerne undersøge. Dels for at frivillige foreninger får viden, som kan bruges til at udvikle deres tilbud. Dels for at professionelle, får forskningsbaseret viden, som de skal bruge for at kunne informere efterladte om foreningen. Dels for at få udvidet vores viden om hvad der er hjælpsomt i kølvandet på at have mistet til selvmord.

 

Hvem vil vi gerne tale med?
Vi vil gerne tale med dig, hvis du har haft til 1-2 kontakter med Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord, men efterfølgende er holdt op at gøre brug af foreningens tilbud. Kontakten kan f.eks. være telefonsamtale, cafeaften, seminar eller ’walk and talk’.

For at deltage skal du føle at du er klar til at dele dine oplevelser i et interviewet.

 

Hvad handler interviewet om?
Interviewet vil handle om hvad der fik dig til at kontakte Landsforeningen for Efterladte efter selvmord, samt dine oplevelser og erfaringer med foreningen.

 

Hvordan foregår et interview?
Interviewet foregår som en samtale mellem dig og forskningsassistent Rikke Søndergaard. Interviewet bliver lydoptaget og forventes at have en varighed på 45-90 minutter.

 

Hvor foregår interviewet?
Interviewet kan enten foregå hjemme hos dig selv, i et lokale i nærheden af din bopæl fx det lokale bibliotek eller via et videolink over computer. Videolink kræver, at du har adgang til internettet og har et uforstyrret lokale hvor du kan sidde under interviewet.

 

Etik
Inden interviewet skal du underskrive en samtykkeerklæring.
Interviewet bliver lydoptaget og efterfølgende udskrevet i en anonymiseret form. Det du fortæller, bliver behandlet og opbevaret fortroligt, så andre ikke kan genkende dig, når vi offentliggør resultaterne i blandt andet artikler.

Det kan være sårbart og følelsesladet at tale om at have mistet en nærtstående til selvmord. Et par dage efter interviewet er der mulighed for en opfølgende samtale med Rikke. Formålet med samtalen er dels for at høre om der noget du er kommet i tanke om, der skal tages med og dels for at høre hvordan du har det efter samtalen. Det er frivilligt om du ønsker en opringning, hvilket aftales i slutningen af interviewet.

Den Videnskabsetiske Komite for Region Sjælland er underrettet om projektet og det er godkendt af forskningsfortegnelsen i Region Sjælland (REG-117-2020).

 

Samarbejde og økonomisk støtte
Projektet er økonomisk støttet af Den sundhedsvidenskabelige forskningsfond i Region Sjælland og psykiatriledelsens forskningspulje. Projektet foregår i samarbejde mellem Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord og Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sjælland.

 

Er du interesseret i at deltage?
Kontakt Rikke på tlf.: 9357 7600 eller mail: [email protected] for mere information.

 

På vegne af projektgruppen
Rikke Søndergaard

Læs hele opslaget: Informations materialer om forskningsprojekt

Sommerhilsen fra Landsbestyrelsen

 

I Landsbestyrelsen og Lokalkredsene er vi ved at være klar til at holde sommerferie. Vi har planlagt mange spændende aktiviteter til resten af året, de er lagt på hjemmesiden og Facebook.

 

Kontakttelefonen 7027 4212 holder ikke sommerferie. Det er en telefonsvarer – Vi ringer tilbage, hvis du efterlader en besked.

 

I juli og august måned er der aktiviteter følgende steder:

 

Walk & Talk:

  • 11. juli kl. 19.00 i Kronborg Plantage, Thisted
  • 18. august kl. 10.30 i Vejle
  • 19. august kl. 19.00 i Viborg
  • 20. august kl. 17.00 i Frederiksberg Have
  • 20. august kl. 19.00 ved Sir Lyngbjerge, Holstebro
  • 22. august kl. 19.00 i Kronborg Plantage, Thisted
  • 27. august kl. 19.00 i Næstved
  • 1. september kl. 11.00 ved Rantzausminde Havn, Svendborg

 

København 27. august kl. 19.00 – Caféaften om Traumer efter Selvmord: Forståelse og Bearbejdning, v. traumeterapeut Line Hou

 

Læs mere: Begivenheder fra 10. juli – 3. september – Efterladte.dk eller Efterladte efter Selvmord | Facebook

og Efterladte efter Selvmord (@efterladte_efter_selvmord) på Instagram

 

Vi vil gerne have tilmelding til de fleste af vore aktiviteter via NemTilmeld, der er link i de enkelte opslag. Eller se her: Landsforeningen for efterladte efter selvmord (nemtilmeld.dk)

 

Vi blev tidlig færdig med nyhedsbrevet denne gang. Det hedder august 2024, men vi kan ikke vente med at sende det ud, da vi har mange gode nyheder at dele med jer. Link til: Nyhedsbrev august 2024

 

Har du lyst til at se eller gense TV-indslag eller høre radioudsendelser om at være efterladt efter selvmord, er der flere indslag på vores hjemmeside: Materiale fra foredrag mm. – Efterladte.dk. Der er mange gode avisartikler om sorg og selvmord, men de fleste er låste artikler for abonnementer.

 

Mangler du inspiration til læsestof, kan du finde Lokalkreds Nordjyllands bogliste her: Litteratur – Efterladte.dk

 

Vi ønsker alle en god sommer!

De bedste hilsener

Bestyrelsen – Efterladte.dk

Podcast vil bryde tavsheden om selvmord

 

Fik du læst indlægget i vores nyhedsbrev skrevet af Maria Lorentsen om podcasten “Marias arv”? Maria mistede for fem år siden sin mor til selvmord. Det slog benene væk under både Maria og hendes familie og efterlod dem med en lang række spørgsmål. Hvorfor gjorde hun det? Kunne vi have hjulpet hende mere? Og hvor efterlader det os?

 

Maria fortæller: “Jeg lavede podcasten med motivationen om at række ud og skabe genklang hos andre efterladte. Med håb om, at den kan blive en øjenåbner hos pårørende eller folk, der ikke kender til en sådan tragedie. Og måske endda sætte fokus på et emne og problem, som aldrig kan få nok opmærksomhed.” 

Læs artiklen: Nyhedsbrev august 2024, side 6.

 

Link til podcasten: Marias arv

 

Mange tak og stor ros til Maria Lorentsen for en god artikel og en meget fin, sober og ærlig podcast!

 

Bedste hilsner

Ellen Bæk

 

BetterNow Crowdfunding

 

Som vi tidligere har skrevet om, er landsforeningens økonomi presset i 2024, vi har ikke fået så gode bevillinger som tidligere år. Vi søger fonde og prøver at finde nye idéer til at skaffe midler. Her tilbød vores medlem Emma Hare Haliti at hjælpe, hun foreslog BetterNow Crowdfunding.

 

Emma har sammen med vores fundraiser Sara Lorentsen oprettet en indsamling til selvhjælpsseminar for efterladte efter selvmord.

Link: BetterNowCrowdrunding_Efterladte efter selvmord.

 

Tusind tak for alle donationer! Vi er meget taknemmelige for alle bidrag, store som små, der er allerede kommet over 8.000 kr. ind.

Hjælp os med at dele linket på de sociale netværk!

 

Se Emmas opslag på facebooksiden: https://www.facebook.com/efterladte

 

Mange tak til Emma for din gode idé og til Sara for din hjælp med fundraising! Sara er formand i Lokalkreds Aarhus.

 

Indsamlingen er lovlig. Hvert år søger vi om indsamlingstilladelse ved Indsamlingsnævnet, her har vi fået tilføjet og godkendt Crowdfunding. Læs mere: Om gaver – Efterladte.dk

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Nyhedsbrev august 2024

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev august 2024  – Sommerhilsen fra Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

 

Læs om:

  • Nye presseetiske regler for omtale af selvmord
  • Beretninger fra selvhjælpsseminar
  • Tak for støtte og donationer
  • Englemusik – Me and Maria koncert
  • Podcast vil bryde tavsheden om selvmord
  • Frivilligseminar og månedens frivillig
  • Aktiviteter, Landsforeningen og lokalt
  • Verdensdagen for selvmordsforebyggelse
  • Facebook, Instagram, legater og gaver med mere.

 

God læselyst og god sommer!

 

Vi er blevet tidlig færdig med nyhedsbrevet denne gang. Det hedder august 2024, men vi kan ikke vente med at sende det ud, da vi har mange gode nyheder at dele med jer. Link til: Nyhedsbrev august 2024

 

Se alle vores gode tilbud: https://efterladte.dk/aktiviteter/liste/

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Det er vores erfaring, at mange er glade for at have en ven eller et familiemedlem med, så man kan tale sammen om det bagefter. Hvis du har lyst til det, er du meget velkommen.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Tusind tak til Spar Nord Fonden

 

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord siger tusind tak til Spar Nord Fonden for donation af 25.000 kr. som støtte til selvhjælpsseminar.

 

 

Donationsbeviset blev d. 1. juli overrakt til Karin Christiansen af Thomas Munch Sørensen som repræsenterer Spar Nords Bankråd i Vejle. Karin er frivillig i Cafégruppen i Vejle.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

 

Vi mangler frivillige hjælpere i Esbjerg

 

 

Vi mangler frivillige hjælpere i Esbjerg. 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord fik igangsat lokalt arbejde i Esbjerg i 2023. Esbjerg Kommune har bevilget os §18 midler til aktiviteter for efterladte efter selvmord. For at arbejdet ikke bliver for sårbart, skal vi bruge 1 – 2 frivillige mere.

 

Har du lyst til at hjælpe med det lokale arbejde i Esbjerg, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi holder cafémøder en gang om måneden, undtagen i juli og august måned. Møderne holdes i Vindrosen den 1. tirsdag i måneden fra kl. 19.00 – 21.00. Som frivillig er du med til at planlægge og afvikle møderne. Det er vores erfaring, at det er meget givende at være frivillig.

 

Vi stiller som krav: At du selv er efterladt efter selvmord. Det er en fordel, hvis du kender foreningen og måske har deltaget i nogle af vore arrangementer. Vores frivillige skal være medlem af foreningen.

 

Vi tilbyder: Seminar til alle vores frivillige og hjælpere lørdag d. 9. november i Vejle. Programmet bliver sendt ud efter sommerferien.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til landsformand Ellen Bæk, mobil 2423 4475, mail:  [email protected]

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Nyhed – To foredrag i Hjørring i 2024

 

Vi har søgt og modtaget §18 tilskud fra Hjørring Kommune, det gør det muligt, at vi kan holde to foredragsaftener med oplæg v. vores tidligere formand Hanne Svensmark.

 

Sted: Frivillighedens Huse – Forsamlingsbygningen, Østergade 9A, 9800 Hjørring. Vi skal være i Salen, på 1. sal (der er elevator).

 

29. maj kl. 19.00:

Foredrag: Hvordan vi sørger forskelligt, og hvad det gør ved relationerne – Hjørring – Efterladte.dk og

23. oktober kl. 19.00:

Foredrag: Hvem er jeg, når jeg har mistet? Hjørring – Efterladte.dk

 

Hanne Svensmark er personlig efterladt, sognepræst i Dronninglund og uddannet kunst- og psykoterapeut.

Foredragene er tænkt som oplæg til samtale om emnet. Det er gratis at deltage. Husk tilmelding via NemTilmeld eller til Ellen Bæk.

 

For spørgsmål kontakt:

Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: [email protected]

 

 

Nyt tilbud i Aarhus – Sorggruppe for personer der har mistet søskende til selvmord

 

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Midtjylland – Aarhus, tilbyder sorggruppe for personer der har mistet søskende til selvmord.

 

Der blev taget godt imod det nye tilbud i Aarhus: Sorggruppe for personer der har mistet søskende til selvmord.

 

Sorggruppen er fyldt op. Der er mulighed for at blive skrevet på venteliste i tilfælde af afbud, send mail til: [email protected]

 

Læs mere i opslaget: Sorggruppe for personer der har mistet søskende til selvmord – Aarhus – Efterladte.dk