Aflysning af Walk & Talk i Hillerød

Helle Fristed og Lise Tarkiainen har besluttet at lukke “Walk&Talk”-gruppen i Hillerød, og aflyse gåturene den første søndag i hver måned.

 

Begrundelsen er, at det kniber så meget med fremmøde, og ofte går Lise og Helle alene.

Helle og Lise siger: “Tak til alle jer der har gået med os gennem årene…måske ses vi igen…”

 

På vegne af landsbestyrelsen vil jeg sige tak til Lise og Helle for den store frivillige indsats, I har brugt mange søndag formiddage på Walk & Talk.

 

Mange hilsner

Ellen Bæk

Nyhedsbrev August 2020

 

Vi har udgivet  Nyhedsbrev August 2020.

Nu mødes vi igen – med forsigtighed og afstand. Vi er glade for at kunne præsentere en plan for efterårets aktiviteter her i Nyhedsbrevet.

 

Læs om:

  • Ingen skal stå alene – heller ikke efter et selvmord
  • Bestyrelsesmøde i en coronatid
  • NEFOS – Netværk for selvmordsramte nye samtalegrupper i efteråret 2020
  • Kort nyt
  • Musikforedrag med duoen ”ME AND MARIA”
  • Livslinien – STORT tillykke med 25 års jubilæet!
  • Aktiviteter efteråret 2020
  • Praktiske oplysninger

 

God læselyst!

 

OBS – På grund af Coronarestriktioner og max. antal personer i lokalerne må vi bede om tilmelding til vore arrangementer. Se på opslaget på www.efterladte.dk, hvordan man tilmelder sig det enkelte arrangement. 

Følg med på foreningens hjemmeside http://efterladte.dk/ og facebookside https://www.facebook.com/efterladte – siderne opdateres løbende om diverse ændringer.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Musikforedrag med duoen ”ME AND MARIA” – Brønderslev og Aalborg

Kom og hør et musikforedrag med duoen ME AND MARIA, der spiller smuk musik med stemningsfuld lyssætning. ME AND MARIA skriver sange i den blide pop-genre med et folkeligt nordisk strejf. Man kan forvente en aften med masser af nærvær, rummelighed og høj kvalitet.

 

 

Brønderslev Bibliotek, P. N. Jensens Plads 5, 9700 Brønderslev.

Torsdag d. 17. september 2020, kl. 19.00. Dørene åbnes 18.30, fri entré, men kræver tilmelding.

Link til opslag og tilmelding: https://efterladte.dk/aktivitet/sange-der-taender-lys-i-moerket-koncert-i-psykiatriens-tegn-broenderslev/

 

Hasseris Kirke, Thorsens Allé 2, 9000 Aalborg

Tirsdag d. 20. oktober, kl. 19.00. Dørene åbnes 18.30, billetpris 50 kr.

Link til opslag og tilmelding: https://efterladte.dk/aktivitet/sange-der-taender-lys-i-moerket-koncert-i-psykiatriens-tegn-aalborg/

 

Pressemeddelelse:

Sange der tænder lys i mørket – koncert i psykiatriens tegn

 

Glæd dig til en nærværende oplevelse, når duoen ME AND MARIA skaber rum til ro og fordybelse med smukke, blide sange og fortællinger. Musikerne, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson, deler ud af deres erfaringer i psykiatrien, både som musikere og pårørende.

 

Duoen har været forbi “Go’Morgen Danmark,” hvor de sidste år spillede titelnummeret fra deres andet album “Med tusind stjerner,” og indlevende fortalte om deres koncerter i psykiatrien. De har spillet en lang række koncerter på både lukkede og åbne afdelinger samt koncerter for pårørende og tidligere indlagte.

 

Derfor er Efterladte efter Selvmord – Lokalkreds Nordjylland gået sammen med andre foreninger om denne helt specielle og hjertevarme koncert. I Brønderslev i samarbejde med Venneforeningen for Psykisk Sårbare i Brønderslev Kommune og i Aalborg i samarbejde med Bedre Psykiatri Aalborg.

 

Sangerinde Maria Anna Rosenberg mistede sin psykisk syge mor til selvmord i 2011 efter 8 måneders indlæggelse. Siden dengang har Maria haft et ønske om at bringe mere kreativitet ind i psykiatrien, noget hun ikke så meget til, da hendes mor var indlagt. Dette har hun skrevet om i en meget omtalt kronik i “Dagbladet Information.”

”I den tid min mor var indlagt, søgte jeg uden held efter kreativitet. Jeg er sangerinde og lever af min musik. Min mor skrev, digtede og malede i sin fritid. Uden kreativitet ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. For to år siden besluttede Johannes og jeg derfor at spille koncerter i psykiatrien. Vi forsøger at bruge vores musik til at tænde lys i mørket og skabe plads til alle følelser, også de svære. Vores erfaring er, at jo mere man kan dele ud af oplevelser om ensomhed, angst, sorg osv, jo sværere får de følelser ved at vokse og overtage sindet,” siger Maria.

 

ME AND MARIA har eksisteret siden 2015, da Maria Anna Rosenberg (vokal/keyboard) og Johannes Pehrson (basguitar/vokal), efter en del tid i de samme øvelokaler, besluttede sig for at samarbejde med egne sange og tekster. Et samarbejde, der har båret frugt, selvom de to sangskrivere kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria med baggrund i musicalen og kirke, og Johannes i rocken.

 

“Vi er så glade for, hvor megen opmærksomhed, der er begyndt at være på musik og kreativitet i psykiatrien. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser, når vi har spillet koncerter for både indlagte og pårørende, og vi er stolte af at skulle spille i Brønderslev og i Aalborg. Vi glæder os meget til at dele ud af både musik og erfaringer til koncerten,” smiler Johannes Pehrson.

 

Læs mere og følg ME AND MARIA her:

Hjemmeside:   www.meandmaria.dk

Facebook:        www.facebook.com/meandmariaband

YouTube:          https://www.youtube.com/c/MEANDMARIA

Spotify:             https://open.spotify.com/album/0Ox01LSzsPd82SaG0RikBx

iTunes:              https://itun.es/dk/QcTkhb

Live TV2:          https://www.youtube.com/watch?v=YFjzya1UIZg

Studiefoto er taget af Mynte Lagoni

 

For evt. yderligere information kontakt: Ellen Bæk, tlf. 2423 4475, mail: [email protected]

NEFOS – Netværk for selvmordsramte – nye samtalegrupper i efteråret 2020

 

Vi har aftalt med NEFOS, at vi vil hjælpe med at sprede budskabet om opstart af nye samtalegrupper mange steder i landet – Kolding, Odense, København, Aabenraa, Aarhus, Thisted og Aalborg.

 

Læs om samtalegrupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/information

 

Læs om de enkelte grupper:

https://www.nefos.dk/samtalegrupper/aktuelle

 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte NEFOS på telefon: 6312 1226 eller sende en mail til: [email protected]

Sommerhilsen fra Landsbestyrelsen

 

Kære alle,

 

Vi håber alt er vel!

Foråret har været en underlig tid, vi er stille og roligt ved at komme i gang igen efter “Corona-nedlukningen”. Samtidig er vi i Landsbestyrelsen og Lokalkredsene ved at gøre klar til at holde sommerferie.

 

Søndag 21. juni havde vi første møde i Landsbestyrelsen efter årsmødet. Et af punkterne var konstituering, der var genvalg til formandskabet: Ellen Bæk som formand, Helle Dam-Henrichsen som næstformand og Hanne Tang som kasserer.

Se oversigt over: landsbestyrelsen

 

Der var nogle aktiviteter og temamøder vi måtte aflyse i foråret, de aktiviteter og temamøder vil vi holde i efteråret.

I landsbestyrelsen er vi enige om, at det op til de lokale bestyrelser, om de vil holde lokale generalforsamlinger i 2020 eller vente til foråret 2021.

  • Lokalkreds Nordjylland nåede at holde generalforsamling inden nedlukningen, her var genvalg til bestyrelsen.
  • Lokalkreds Fyn holder generalforsamling i Odense d. 30. juni, se: indkaldelse
  • I Aarhus holder vi generalforsamling med foredraget “Skal vi tabe et tabu” d. 15. september, se: indkaldelse og foredrag

 

Vi måtte aflyse temamøder i foråret, der holdes temamøder i efteråret følgende steder:

  • Vejle, København og Randers.
  • Temamødet i København “Fra chok og stilstand til levende liv” er på plads, det bliver 29. september, se opslag

 

Lokalkredsene er i gang med at planlægge efterårets aktiviteter, vi opdaterer hjemmesiden løbende, som aftalerne er på plads.

  • Lokalkreds Thy holder Walk & Talk hen over sommeren, se: Thy-sommer-2020
  • De øvrige lokalkredse holder sommerferie i juli og og det meste af august.

 

Vi deltager i aktiviteter ifm. Verdensdagen for selvmordsforebyggelse i september, vi vil få lavet en samlet oversigt på hjemmesiden. Indtil videre kender vi følgende aktiviteter:

  • Odense søndag d. 6. september, Aalborg og København torsdag d. 10. september, Dronninglund søndag d. 13. september.
  • Livslinien har i år 25 års jubilæum, det bliver fejret ifm. arrangement på Københavns Rådhus d. 10. september.

 

Vi forventer at udsende nyhedsbrev i slutningen af august, heri vil der være en samlet oversigt over aktiviteter i efteråret.

 

Kontakttelefonen 7027 4212 holder ikke sommerferie. Det er en telefonsvarer, som aflyttes flere gange om ugen. Vi ringer tilbage til dig, hvis du efterlader en besked og et telefonnummer.

 

Har du lyst til at se eller gense TV-indslag eller høre radioudsendelser om at være efterladt efter selvmord, er der flere indslag på vores hjemmeside:

http://efterladte.dk/aktiviteterne/materiale-fra-foredrag-mm/

 

Mangler du inspiration til læsestof, kan du finde Lokalkreds Nordjyllands bogliste her: http://efterladte.dk/litteratur/

Mange af bøgerne er løbende blevet præsenteret på foreningens FB-side: https://efterladte.dk/links/

 

Vi ønsker alle en god sommer!

De bedste hilsener

Landsbestyrelsen

 

TABU 5. juni 2020 – Pårørende til selvmord

Radio P3 – TABU – Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

 

Episode nr. 51 TABU d. 5. juni 2020 – Pårørende til selvmord

Om udsendelsen står:

 

“I Tabu i dag taler vi om det at være pårørende til en, der har begået selvmord. Et tungt og vigtigt emne. Vi har Emil og Mathilde med, der hhv. har mistet sin tvillingebror og sin mor. Emil og Mathilde deler deres følelser og oplevelser i en snak om skyld, skam og sorgbearbejdelse. I programmet taler vi også med Britt Reuter Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse, og Elene Fleischer, der er faglig leder og stifter af Netværket For Selvmordsramte. Begge eksperter hjælper os med at få en forståelse for det, de pårørende oplever, efter at have mistet nogen til selvmord, og hvordan vi kan blive bedre til at tale om det.”

 

Lyt til udsendelsen (varer 1,10 time): PODCASTS

 

Virker linket ikke, kan udsendelsen findes: http://www.radio-danmark.dk/podcasts/tabu

CANAL6000 – At miste et barn til selvmord

Canal6000 Kanal SYD sendte to udsendelser i slutningen af maj om at miste et barn til selvmord. Charlotte Olesen og Susy Knudsen fortæller om deres erfaringer med at miste et barn ved selvmord.

 

To fine og sobre indslag. Charlotte Olesen og Susy Knudsen gør det super godt, og vi fornemmer, at journalisten har sat sig ind i stoffet og tænkt over, hvad det betyder at ens barn begår selvmord.

Link til: Del 1

Link til: Del 2

Virker linkene ikke, kan de findes under udsendelser: https://www.canal6000.dk/udsendelser/

 

Link til Susy Knudsens hjemmeside: https://englepigen.dk/

 

3. juni 2020 bragte Ude og Hjemme en artikel med Charlotte Olesen om datterens selvmord.

Link til artiklen i: Ude og Hjemme

Selvhjælp Randers søger deltagere til gruppeforløb for efterladte efter selvmord

 

Deltagere søges til opstart af gruppe for pårørende til selvmord

 

At miste en nærtstående er altid vanskeligt og sorgfuldt. Det kan tage lang tid, før livet bliver sammenhængende, tåleligt og godt igen.

 

Foruden chokket, sorgen og savnet over fraværet af den kære, følger ofte en række andre vanskelige følelser og tanker. Måske har du følelser og tanker, der kan være svære at forene med sorgen og som fx kan føles forvirrende, forkerte eller skamfyldte.

 

Gruppen starter så snart vi har 4-6 deltagere.

 

Tilbuddet er gratis – Læs opslaget: Selvhjælp_Randers

 

Ring til os for at tilmelde dig eller hvis du har brug for at høre mere om gruppeforløbet.

Daglig leder Majbritt Bargsteen tlf.: 29451744

Email: [email protected]

Nyhedsbrev maj 2020

 

Vi har udgivet Nyhedsbrev maj 2020 – Med dette korte nyhedsbrev vil vi ønske alle en god sommer!

 

Læs om:

  • Mens vi venter og håber …..
  • Formandens beretning
  • Kort nyt
  • Landbestyrelsen og nye medlemmer
  • Ungeseminar 2020
  • Praktiske oplysninger

 

God læselyst!

 

Lige nu lukkes der op for, at vi må ses i mindre sammenhænge. Bestyrelsen har planlagt bestyrelsesmøde 21. juni, og enkelte lokalkredse har planer om at gennemføre udendørs aktiviteter i juni måned.

 

Følg med på foreningens hjemmeside: Efterladte.dk og facebookside: Efterladte efter Selvmord – siderne opdateres løbende.

 

Vi håber, at vi kan udsende et Nyhedsbrev sidst i august med plan for aktiviteter i efteråret.

 

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende!

 

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende til personer, der har begået selvmord eller har forsøgt at begå selvmord som research og som helt fortroligt har lyst til at dele deres historie med seriens manuskriptforfatter og instruktør.

 

Hvis du har mod på at mødes – på afstand – inden for nærmeste fremtid til en kop kaffe og fortælle din historie, hører vi meget gerne fra dig – også hvis du i første omgang blot har spørgsmål.

 

Skriv til seriens producer, Maria, på [email protected] og gerne med en kort introduktion af dig selv.

 

Vi håber og ser frem til at høre fra dig!

 

De bedste hilsner

 

Maria Møller Kjeldgaard | Manna Film | CEO & Producer

[email protected]