Lidt info fra Landsbestyrelsen

Der er få ledige pladser på Selvhjælpsseminaret den 18. – 19. marts i Middelfart, se programmet her. Der stadig åben for tilmeldinger.

 

Følgende er er indeholdt i deltagerprisen:

  • Kursusprogram i 2 dage med Karin Westh og Hanne Svensmark, to meget dygtige kursusholdere med lang erfaring i at arbejde med efterladte, se http://www.karinwesth.dk/ og http://www.svensmark.net/
  • Meget lækker og indbydende forplejning. Startende med boller, pålæg/ost, kaffe/te og frugt lørdag formiddag, lækker frokost med 1 øl/vand, eftermiddagskaffe/te, 2 rettes aftenmenu (drikkevarer om aftenen er for egen regning). Morgenmadsbuffet, frokost og kaffe/te om søndagen.
  • Overnatning i dejlige værelser. Se mere http://severinkursuscenter.dk/
  • Severin har flotte omgivelser og ligger i en dejlig natur. Hvis du har lyst til at gå en tur er der gode ruter.
  • Og ikke mindst, så har vi samværet med hinanden.
  • Fra landsbestyrelsen deltager Lars Agertoft Iversen, Karin Zedeler og Ellen Bæk.

 

Ungeseminaret den 31. marts – 2. april er fyldt op, men der er mulighed for at bliver skrevet på venteliste.

 

Vi holder årsmøde og generalforsamling søndag den 5. marts i Odense, der er stadig åben for tilmeldinger.
Oplæg med Mai-Britt Guldin oplæg – Sorg efter selvmord er en livslang proces.

  • Mai-Britt fortæller om det nyeste inden for sorgforskningen.
  • Der er mulighed for at udveksle erfaringer med andre efterladte og møde gamle bekendte fra hele landet.
  • Alle er velkommen og det er gratis at deltage. Efter årsmødet er der generalforsamling.
    Læs mere Program

 

På hjemmeside http://efterladte.dk/ og facebookside https://www.facebook.com/efterladte kan du følge de mange aktiviteter vi har på landplan og lokalt.

Vi er meget stolte af, at der er så mange ting i gang og der er mange steder i landet efterladte kan mødes.

 

HUSK – Vi er en frivillig forening der altid har brug for flere hænder. Overvej om ikke bestyrelsesarbejdet ikke kunne være noget for dig, det er både hyggeligt og lærerigt at være med i arbejdet. Læs mere her

I løbet af marts måned er der generalforsamlinger i lokalkredsene: 9. marts i Lokalkreds Fyn og i Lokalkreds Nordjylland, 14. marts i Lokalkreds Midtjylland/Aarhus og 30. marts i Lokalkreds Sjælland.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Har du tid og lyst til at hjælpe andre, der også har mistet ved selvmord?

Foreningen efterladte efter selvmord er en lille forening som er afhængig af frivillige hænder.

Landsforeningen blev stiftet i 2002 – og siden er flere lokalkredse kommet til – alle ledet af frivillige, som selv er efterladte efter selvmord.

 

I løbet af marts måned afholdes generalforsamlinger. Landsforeningen starter søndag den 5. marts 2017 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense, og derefter kommer lokalkredsenes generalforsamlinger i løbet af måneden.

 

Følg linket http://efterladte.dk/aktiviteter/ her kan du se, hvornår vi holder generalforsamling i lokalkredsen nærmest dig.

 

Kunne du have tid og lyst til at hjælpe andre, der også har mistet ved selvmord?

 

I lokalkredsene er de primære opgaver bl.a. at arrangere jævnlige Café- og foredragsaftener. At skabe et forum hvor selvmord ikke er tabu, og hvor muligheden for at snakke, blive støttet og dele erfaringer med andre i lignende situation opstår i et hyggeligt, uformelt samvær.

 

I Landsbestyrelsen er de primære opgaver bl.a. planlægning af Temamøder, Selvhjælpsseminar, Ungeseminar, Frivilligseminar, Søge midler fra puljer og fonde, Holde regnskab med midlerne, Medlemspleje, Vedligeholdelse af hjemmesiden, Opdateringer på Facebook, Kontakttelefonen og støtte til lokalkredsene.

 

I fællesskab finder vi ud af, hvilke opgaver og funktioner du har lyst til at være med til at løfte. Vi samarbejder om opgaverne, så ingen bliver overladt til opgaverne selv.

 

Vi imødekommer gerne nye ideer og ønsker for foreningen og dens fremtidige virke.

 

Kom og giv en hånd med, det er både hyggeligt og lærerigt at være med i arbejdet. For yderligere information og spørgsmål kontakt da gerne et medlem fra lokalkredsene eller af landsbestyrelsen http://efterladte.dk/om-os/bestyrelsen/

 

Venlig hilsen

De frivillige i Foreningen efterladte efter selvmord

Fortæl din historie… Journalist søger nordjyske efterladte

Kære alle

 

Jeg er journalist ved NORDJYSKE Medier. Jeg søger nordjyske medvirkende til en række artikler, der handler om pårørende til et menneske, som har taget sit liv.

 

Jeg vil fortælle historien om, hvad der skete, om hvorfor og om dit liv i dagene og ugerne efter samt om, hvordan du har det nu – altså er udgangspunktet din historie og dig som pårørende.

 

Som efterladt kan der følelsesmæssigt være stor forskel på, om man eksempelvis er barn af eller forælder til en, der har taget sit liv. Derfor søger jeg: En forælder, et ”barn”, en søster eller en bror samt en ægtefælle eller en kæreste.

 

Jeg håber, du vil dele din beretning og lade mig fortælle den.

 

Jeg kan kontaktes på telefon 2281 3315 eller på mail [email protected]

 

Mange hilsner

Susie Skov

Journalist

NORDJYSKE Medier

Nyhedsbrev December 2016

Nyhedsbrev december 2016 er klar.

Læs om Ungeseminar, Selvhjælpsseminar, Frivilligseminar og foreningens mange tilbud rundt i landet.

Landsbestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Læs hele nyhedsbrevet her

Arrangementer i foråret 2017

Tid:  20-11-2016 00:00

Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

 

Landsbestyrelsen er i gang med at planlægge arrangementer til foråret 2017, dato og aftale med kursusholdere er på plads.

 

Selvhjælpsseminar, den 18. – 19. marts på Severin Kursuscenter, Middelfart.

 

Seminar for unge efterladte (i alderen 16 – ca. 26 år), den 31. marts – 2. april i et sommerhus på Djursland.

 

Frivilligseminar, den 22. – 23. april på Trinity Hotel og Konferencecenter, Snoghøj ved Fredericia.

 

Program følger senere, men du kan allerede nu forhåndstilmelde dig via [email protected] eller på telefon 7027 4212.

 

Årsmødet og generalforsamling, søndag den 5. marts 2017, Radisson SAS, H.C. Andersens Hotel i Odense.

 

Foredrag: Sorg efter selvmord er en livslang proces – ved Mai-Britt Guldin. Program kan ses under aktiviteter.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Efterlysning – Interviewpersoner

Tid:  15-11-2016 00:00

Vil du hjælpe en journaliststuderende i indeværende uge?

Kære jer

Jeg studerer til daglig journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I forbindelse med dette søger jeg en interviewperson, der har været gennem en svær periode i sit liv som følge af en pårørendes selvmord.

Det kan enten have været i form af sorg, depression eller noget helt tredje. I så fald at nogle er interesserede, vil jeg meget gerne mødes med vedkommende og snakke om deres oplevelse, og hvilken betydning det har haft for dem. Interviewet skal udelukkende bruges i skolesammenhæng og vil ikke blive udgivet på nogen platform.

Er det sådan, at I kender nogen, der har mærket livet gøre ondt på egen krop, og som samtidig er villig til at hjælpe en ung journaliststuderende? I så fald så kontakt mig endelig (41598304), hvis nogle er interesserede. Jeg befinder mig selv i Aarhus, men geografi spiller for mig ikke nogen rolle.

De bedste hilsner Niels Frederik Rickers

Kan kontaktes på: Tlf: 41598304 E-mail: [email protected]

Efterlysning

Tid:  31-10-2016 00:00

Vil du hjælpe to journaliststuderende?

 

Efterladte søges til artikelserie

 

Vi søger efterladte, der tør fortælle deres historie og derigennem være med til at bryde tabuet omkring selvmord.

 

Gennem en artikelserie vil vi sætte fokus på de ringe i vandet, et selvmord skaber, ved at se oplevelsen og livet efter gennem en række efterladtes øjne.

 

Vi har valgt at sætte fokus på midaldrende mænds selvmord. Derfor vil vi gerne have kontakt med nogle, der har mistet en i denne alder. For at vise, hvor mange mennesker der berøres af et selvmord, vil vi gerne tale med tre-fire personer omkring den afdøde. Vi forestiller os, at det kan være ægtefællen, en forælder, et barn, en søster, en bror, en ven eller andre, der er blevet berørt af dødsfaldet.

 

Som udgangspunkt er artikelserien et bachelorprojekt på Journalisthøjskolen, men vi vil forsøge at få det udgivet efterfølgende, så det er vigtigt, at I har mod på at stå offentligt frem med jeres historie.

 

Har I lyst til at fortælle jeres historie, eller har I spørgsmål om projektet, må I meget gerne – helt uforpligtende – kontakte os på mail [email protected] eller tlf. 28 26 98 55.

 

Bedste hilsner

Frederikke Holm Kjærgaard og Karen Munk Ebbesen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole