Efterlysning

Tid:  26-10-2016 00:00

 

Efterladte søges til dokumentar

 

Er du efterladt efter selvmord, og kunne du tænke dig at fortælle din historie om, hvordan selvmordet har påvirket dig og dit liv? Så vil jeg meget gerne tale med dig.Jeg skriver på vegne af produktionsselskabet Moving Documentary, der i øjeblikket arbejder på en dokumentarfilm om efterladte efter selvmord.

 

Pårørende og efterladte efter selvmord står ofte i en situation, hvor de skal forholde sig til komplicerede følelser som skam, skyld og vrede samt tabuiseringen af selvmord. De er også selv i risiko for at udvikle selvmordstanker og/eller -adfærd. Det understreger for os blot vigtigheden af, at der sættes fokus på de efterladte med en egentlig dokumentar om dem.

 

Vores tanke er at lave en eller flere personlige beretninger om efterladte efter selvmord. Vi forestiller os en hovedperson, der har gennemgået de svære følelser – herunder selv at opleve selvmordstanker og/eller -adfærd – men som nu er kommet videre. Vi ønsker at vise, hvordan selvmordet har påvirket/påvirker den efterladte og følge vedkommende i hverdagen. Det kunne for eksempel være, når den efterladte er i sorg- eller terapigruppe.

 

Vores ambition er at lave en livsbekræftende film, der forhåbentlig kan bryde tabuiseringen.

 

Kontakt mig meget gerne, hvis du kunne tænke dig at fortælle din historie, eller hvis du har andre inputs til projektet – det er naturligvis helt og aldeles uforpligtende at tage kontakt… Læs om vores tidligere film her: http://www.movingdoc.dk

 

Med venlig hilsen

Anne Dahl Bertelsen

Researcher og journalist, Moving Documentary

Mail: [email protected]

Tlf. 40 46 89 72

Nyhedsbrev for august 2016 er klar

Tid:  28-08-2016 10:18

Så er nyhedsbrev for august 2016 klar

 

Læs blandt andet om Karens første cafémøde, hvordan det var for hende, en boganmeldelse af Esben Kjærs bog “Min usynlig søn” skrevet af Karin Zedeler, deltagelsen ved Folkemødet i Allinge på Bornholm og ikke mindst efterårets aktiviteter rundt omkring i landet.

 

Læs hele nyhedsbrevet her

Mød os på Folkemødet på Bornholm

Tid:  17-06-2016 11:45

Selvmord er da noget man taler om, eller …..?

 

Mød Landsforeningen for efterladte efter selvmord på Folkemødet på Bornholm!Vi ses i Civiltinget i Allinge – Kampeløkke Havn, fredag 17. juni, kl. 11.45 – 12.30

 

Selvmord er da noget man taler om, eller ……?

 

Paneldeltagere: Lars A. Iversen, Mou Karin Westh Langgaard, København Karin Zedeler, Lyngby Johanne Knigge, NorsAnnemarie Knigge, Roskilde Hanne Tang Jensen, Vestervig

 

Mediator: Jesper Grunwald – også kendt som Taxamanden.

 

Debatten vil tage udgangspunkt i korte indlæg fra 6 paneldeltagere, som med udgangspunkt i egne erfaringer vil sætte fokus på, hvilken hjælp man som efterladt efter selvmord kan have behov for, hvilke svære følelser, der kan være i spil, og hvordan man kan få talt med hinanden om det, der er sket og mindes afdøde som den person han/hun var gennem livet – og ikke blot for måden han/hun døde på!

 

Læs mere under “Aktiviteter”

Efterlysning fra Magasinet Liv

Tid:  11-06-2016 00:00

Artikel med vinkel på skyldfølelse

 

Til artikel i magasinet LIV: Jeg vil gerne i kontakt med en kvinde 40+, der har oplevet at miste en af sine nærmeste: enten en søskende, ægtefælle, mor, far eller et barn til selvmord.

 

Artiklens vinkel vil være skyldfølelse, og jeg vil gerne høre om en proces, hvor man på en eller anden måde har lært at slippe noget af skylden.

 

Altså et konstruktivt fokus med henblik på at hjælpe andre.

 

Interview og foto skal være i løbet af juni.

 

Skriv til journalist Karen Greve: [email protected]

Efterlysning – dokumentar TV2

Tid:  10-06-2016 12:00

 

Har du lyst til at medvirke i dokumentar i TV2

 

Efterladte søges

Har du mistet et familiemedlem til selvmord for nylig, så vil jeg meget gerne tale med dig.

Måske mener du at den pårørende der har begået selvmord, blev svigtet af systemet.

Måske mener du, at det kunne være forhindret med den rette hjælp.

Måske synes du bare det er vigtigt at belyse en bestemt udsat gruppe.

Uanset hvad vil jeg gerne høre fra dig, og hjælpe dig med at få historien ud.

 

Jeg arbejder for Dokumentarkompagniet der laver dokumentarer for TV2,

og kan kontaktes på [email protected]

 

Mobil: 51367177

Mvh Bjarke Stender

Efterlysning til TV2 serie med Puk Elgaard

Tid:  08-06-2016 00:00

Om afdødekontakt.

 

Kære alle

Vi er et produktionsselskab ved navn The Compound, der arbejder på en TV2-serie med Puk Elgaard som vært, hvor vi følger en række danskere med et alternativt syn på tilværelsen. Vi følger bl.a. et af Danmarks førende medier, der arbejder med afdødekontakt. Hvor vedkommende hjælper folk med at kontakte afdøde slægtninge.

I forbindelse med optagelserne til programserien vil mediet afholde en klarsynsaften d. 16. juni i indre by I København og I den forbindelse leder vi efter en eller flere personer, der har mistet en nær, og som kunne tænke sig at prøve dette.

 

Hvis det er noget, du kunne være interesseret i, er du velkommen til at sende en mail til følgende adresse: [email protected]

 

Vi håber at høre fra dig snarest muligt.

Med venlig hilsen Dennis Khadem, tilrettelægger hos The Compound

Efterlysning

Tid: 03-06-2016 12:20

 

Hvad har hjulpet dig igennem sorgen?

 

På vegne af journaliststuderende Cecilie Tolversen:

Hvad har hjulpet dig igennem sorgen?

 

Venner, familie, et citat, sport eller måske noget helt andet? Sorg kan bearbejdes på mange forskellige måder, og jeg vil meget gerne høre hvem/hvad, der har været med til at hjælpe dig med at komme ovenpå igen. Eller måske det, der hjælper dig lige nu.

 

…Jeg er journaliststuderende ved SDU og er ved at lave en større artikelserie om, hvordan forskellige mennesker håndterer sorg og kommer videre med et ”nyt liv”.

 

Jeg håber, at du vil hjælpe mig ved at skrive et par linjer i dette spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/2B6W7B7

Efterlysning

Tid:  30-04-2016 10:34

The Compound søger en eller flere personer, der har mistet en nær, som vil i kontakt med afdøde.

 

Har du lyst at deltage i en kommende TV2-serie med Puk Elgaard om afdødekontakt, så læs videre og tag kontakt til journalist Peter Skjødt Mygind som har sendt os nedenstående opslag……

 

Kære alle

Vi er et produktionsselskab ved navn The Compound, der arbejder på en TV2-serie med Puk Elgaard som vært, hvor vi følger en række danskere med et alternativt syn på tilværelsen. Bl.a. følger vi Jasper, der arbejder med afdødekontakt, hvor han hjælper folk med at kontakte afdøde slægtninge.

I den forbindelse leder vi efter en eller flere personer, der har mistet en nær, og som kunne tænke sig at prøve dette.

 

Hvis det er noget, du kunne være interesseret i, er du velkommen til at sende en mail til følgende adresse: [email protected]

Af etiske årsager er det vigtigt for os, at det er mindst syv måneder siden, at du har mistet den nære.

 

Vi håber at høre fra dig snarest muligt.

Med venlig hilsen Peter Skjødt Mygind, journalist hos The Compound