Har du lyst til at hjælpe med Walk & Talk i Vejle?

 

Helle og Karin har startet Walk & Talk op i Vejle, først i en prøveperiode fra januar – marts 2021. Der har været interesse for tilbuddet. De har derfor besluttet at forsætte med tilbuddet, den 3. søndag i hver måned, kl. 10.30 – ca. 12.

Følgende datoer er aftalt 18. april, 16. maj og 20. juni. Se opslaget: Walk & Talk – Vejle – Efterladte.dk

 

Helle og Karin efterlyser et par frivillige hjælpere til at gå med på turene. Har du lyst til at hjælpe lidt med til Walk & Talk i Vejle, vil vi meget gerne høre fra dig.

 

Vi stiller som krav: At du selv er efterladt efter selvmord. Det er en fordel, hvis du kender foreningen og måske har deltaget i nogle af vore arrangementer. Vores frivillige skal være medlem af foreningen.

 

Kontakt: 

Helle Damm-Henrichsen, Mobil: 5224 1018, mail: [email protected]

Karin Christiansen, Mobil: 3045 1045, mail: [email protected]

eller formand Ellen Bæk, Mobil 2423 4475, mail: [email protected]

 

 

 

Genvalg til landsbestyrelsen

 

Ved generalforsamlingen søndag d. 7. marts var der genvalg til landsbestyrelsen.

 

Ved det konstituerende bestyrelsesmøde søndag d. 14. marts var der genvalg til formandskabet.

 

Bestyrelsen 2021 har følgende sammensætning:

Ellen Bæk, Mou – Formand

Helle Damm-Henrichsen, Vejle – Næstformand

Hanne Tang, Vestervig – Kasserer

John Jespersen, Odense

Ole Specht Jensen, Sorø

Preben Bøgelund, Lystrup

Maria Vogt, Brørup

Charlotte Jespersen, Virum, Suppleant

Tamira Snell, København, Suppleant

 

Læs mere om landsbestyrelsen her

 

Både generalforsamling og bestyrelsesmødet blev holdt virtuelt via Zoom, derfor må det vente med et gruppebillede af bestyrelsen til vi igen kan mødes.

 

Vi forventer at Nyhedsbrev April udkommer medio april. Heri kan du bl.a. læse årsberetningen som blev godkendt på generalforsamlingen, og hvilke aktiviteter vi tilbyder lokalt og på landsplan i foråret og sommeren 2021.

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

Indendørs aktiviteter er aflyst til efter påske, vi holder Walk & Talk i marts måned

 

Grundet den nuværende situation med Covid-19 må vi desværre fortsat aflyse alle vores indendørs aktiviteter frem til og med d. 5. april 2021.

 

Vi tilbyder Walk & Talk i København, Odense, Vejle og Næstved. Tilmelding er ikke nødvendig. Afstandskrav, af-spritning mm. overholdes.

 

København, tirsdag d. 9. marts, kl. 16.30 – Se opslaget: Walk & Talk – Frederiksberg Have – Efterladte.dkHer blev besluttet, at man går Walk & Talk første tirsdag i måneden frem til sommerferien. Næste gang er 6. april, kl. 16.30.

 

Odense, søndag d. 21. marts, kl. 10.00 – Se opslaget: Walk & Talk – Odense – Efterladte.dkDatoer er aftalt frem til sommerferien.

 

Vejle, søndag d. 21. marts, kl. 10.30 – Se opslaget:  Walk & Talk – Vejle – Efterladte.dk – Her aftaler vi, om tilbuddet skal fortsætte.

 

Næstved, søndag d. 28. marts, kl. 10.00 – Se opslaget: Walk & Talk – Næstved – Efterladte.dk – Datoer er aftalt frem til sommerferien.

 

Link til artikel om Walk & Talk, bragt i Fredericia Dagblad d. 17.01.2021: https://frdb.dk/artikel/kun-ved-at-snakke-bliver-knuden-i-maven-mindre

 

Har du brug for en samtale om livet som efterladt efter selvmord, er du velkommen til at ringe til: Formand for landsforeningen – Ellen Bæk på mobil: 2423 4475

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

Årsmøde 2021 er aflyst – Generalforsamling 2021 holdes virtuelt via Zoom

 

På grund af de nuværende COVID-19 restriktioner, der er forlænget til den 28. februar 2021, har vi i Landsbestyrelsen besluttet at aflyse årsmødet d. 7. marts 2021 i Odense. Det er ærgerligt, men når vi ikke kan mødes fysisk til årsmødet, var vi enige om at aflyse, vi synes ikke vores årsmøde egner sig at blive holdt virtuelt.

 

Generalforsamlingen kl. 14.00 holdes virtuelt via Zoom. Se: Indkaldelse til generalforsamling 2021

 

Det kræver ikke nogen særlige tekniske forudsætninger at deltage. Du skal blot bruge en computer, telefon eller lignende, der har adgang til internettet. I kan sagtens være flere, der ser med på samme skærm. Inden generalforsamling får du tilsendt et link, der skal anvendes til at logge ind på generalforsamlingen d. 7. marts. Vi introducerer ved starten af generalforsamlingen til anvendelsen af Zoom.

 

Tilmelding senest d. 28. februar via: NemTilmeld

 

Alle er velkommen! 

 

For spørgsmål kontakt formand Ellen Bæk, Tlf.: 2423 4475 eller e-mail: [email protected]

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Artikel om Walk & Talk

 

Den 17. januar bragte Fredericia Dagblad et interview med Karin Christiansen om Walk & Talk for efterladte efter selvmord. Artiklen har overskriften: Kun ved at snakke bliver knuden i maven mindre.

 

I artiklen fortæller Karin om, hvor godt det har været for hende at være med i Walk & Talk: “Det er bare rigtig godt at møde andre i samme båd. Alle de svære spørgsmål kan man vende med ligestillede. Det er de spørgsmål, man ikke snakker med familien om.”

 

Sammen med to andre kvinder startede Karin Christiansen i 2017 Walk & Talk i Fredericia, et lokalt tilbud under Landsforeningen for efterladte efter selvmord. På grund af manglende tilslutning lukkede tilbuddet ned i november 2019.

 

Nu prøver Karin Christiansen og Helle Damm-Henriksen at starte Walk & Talk op i Vejle. De gik den første tur i går søndag d. 24. januar, der var fin tilslutning til turen. De går igen søndag d. 21. februar kl. 10.30.

Link til artiklen i Fredericia Dagblad 17.01.2021: https://frdb.dk/artikel/kun-ved-at-snakke-bliver-knuden-i-maven-mindre

 

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har tilbud om Walk & Talk følgende steder:

Odense – se opslag: Walk & Talk – Odense – Efterladte.dk

Vejle – se opslag: Walk & Talk – Vejle – Efterladte.dk

København – se opslag: Walk & Talk – Frederiksberg Have – Efterladte.dk

Næstved – se opslag: Walk & Talk – Næstved – Efterladte.dk

Thisted plejer at have 2 – 3 Walk & Talk hen over sommeren

 

Tilmelding er ikke nødvendig. Afstandskrav, af-spritning mm. overholdes. Blive vi mere end 5, så opdeler vi os i mindre grupper.

 

Har du lyst til at være med til at starte Walk & Talk op i dit lokalområde, er du velkommen til at kontakte os, enten via mail: [email protected] eller ring til formand Ellen Bæk, tlf. 2423 4475.

 

Følg vores tilbud på hjemmesiden: Efterladte.dk

eller Facebook: Efterladte efter Selvmord | Facebook

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

 

 

 

Indendørs aktiviteter lukket ned – Vi går Walk & Talk i Odense og Vejle

 

Grundet den nuværende situation med Covid-19 må vi desværre aflyse vores indendørs aktiviteter foreløbig frem til 7. februar 2021.

 

Vi tilbyder  Walk & Talk i Odense og Vejle d. 24. januar, København aflyser d. 7. februar. Tilmelding er ikke nødvendig. Afstandskrav, af-spritning mm. overholdes. Blive vi mere end 5, så opdeler vi os i mindre grupper.

 

Odense, søndag d. 24. januar, kl. 10.00 – Se opslaget: Walk & Talk – Odense – Efterladte.dk

 

Vejle, søndag d. 24. januar, kl. 10.30 – Se opslaget: Walk & Talk – Vejle – Efterladte.dk OBS – Nyt tiltag!

 

Dyrehaven, Klampenborg, søndag d. 7. februar, kl. 11.00 – Se opslaget: Walk & Talk – Dyrehaven, Klampenborg – Efterladte.dk – AFLYST denne gang!

 

Har du brug for en samtale om livet som efterladt efter selvmord, er du velkommen til at ringe til: Formand for landsforeningen – Ellen Bæk på mobil: 2423 4475

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Podcastserie: Jeg plejede at tro på for evigt

 

Jeg har brugt lidt tid her i juledagene til at lytte til podcastserie: Jeg plejede at tro på for evigt.

 

Det kan varmt anbefales! De unge journalister der laver interviewene har selv mistet pårørende, de er gode til at stille spørgsmål, meget nærværende og eftertænksomme.

Link til serien: Podcastserie om at miste: Jeg plejede at tro på for evigt (livogdoed.dk)

 

Foreløbig har jeg hørt:

Preben Engelbrekt (særafsnit om julen) – Preben er stifter og direktør i Det Nationale Sorgcenter og herunder Børn, Unge og Sorg, som han stiftede for 20 år siden. Han har med andre ord brugt de sidste 20 år af sit liv på at snakke med folk i sorg og samle viden om, hvordan sorg påvirker mennesker.

Særafsnittene:

Lawand – der mistede sin mor som 13-årig

Maria – der mistede sin søn Daniel

 

Der er mange podcast at vælge imellem. Tryk på navnet og læs hvad den enkelte handler om.

Jeg skal høre nogle flere i løbet af juledagene. Nyd fridagene!

 

Mange hilsner

Ellen Bæk

 

 

 

 

 

 

Glædelig jul og godt nytår!

 

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

 

2020 har været et anderledes år på grund af Covid-19.  Vi har måtte aflyse og udsætte aktiviteter, men når vi ser ser tilbage på året, har vi fået holdt mange ting, og vi har fået aktiviteter i gang nye steder. Vi er med i forskningsprojekter mv. Læs mere i nyhedsbrevet: December 2020

 

Vi står stadig i en meget svær tid med Covid-19, vi skal holde afstand, spritte hænder og passe på hinanden. Vi gennemfører aktiviteter som planlagt – selvfølgelig i tråd myndighedernes aktuelle retningslinjer ifm. Covid-19.

Følg hjemmesiden og se vore aktiviteter: Forside – Efterladte.dk eller på kalenderen: Begivenheder for januar 2021 – Efterladte.dk

For at overholde Corona-retningslinjer med max. antal personer i lokalerne, må vi bede om tilmelding til indendørs aktiviteter via: Landsforeningen for efterladte efter selvmord (nemtilmeld.dk)

 

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 7. marts 2021, her har vi årsmøde og generalforsamling. Årsmødetaler er Jeppe Kristen Toft, direktør for Livslinien. Link til opslag: Indbydelse til Årsmøde og Generalforsamling 2021 – Odense – Efterladte.dk

 

Vi tilbyder selvhjælpsseminarer i foråret 2021. På grund af Covid-19 restriktioner måtte vi udsætte selvhjælpsseminaret i marts 2020, det håber vi at kunne afvikle d. 13.-14 marts 2021. Seminaret er fyldt op. Der ledige pladser på seminaret d. 17.-18. april 2021, link til opslaget: Selvhjælpsseminar 2021 – Fredericia – Efterladte.dk

 

Har du tid til lidt fordybelse i juledagene, har vi opdateret oversigten med nogle af de indlæg vi har nævnt i årets løb. Se oversigten: Materiale fra foredrag mm. – Efterladte.dk

 

De bedste julehilsner

Landsbestyrelsen

 

 

Nyt tilbud – Walk & Talk i Vejle

 

Har du lyst til at gå en tur sammen med andre som har mistet ved selvmord, og tale om livet som efterladt efter selvmord?

 

Som et nyt tiltag, tilbyder vi Walk & Talk i Vejle i vinteren 2021.

Helle og Karin har besluttet, at de gerne vil starte op med Walk & Talk i Vejle. Har du lyst til at gå med, så er følgende datoer aftalt:

 

  • Søndag d. 24. januar kl. 10.30
  • Søndag d. 21. februar kl. 10.30
  • Søndag d. 21. marts kl. 10.30

 

Link til opslag: Walk & Talk – Vejle – Efterladte.dk

 

Alle er velkomne!

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vi går tur uanset hvordan vejret er!

 

Venlig hilsen

Landsbestyrelsen

Julehilsen fra ME AND MARIA

 

Vi har modtaget julehilsen fra ME AND MARIA – I Lokalkreds Nordjylland oplevede vi i efteråret to smukke og rørende koncerter med ME AND MARIA, hhv. i Brønderslev og i Hasseris Kirke i Aalborg.

Vi havde arrangeret koncerterne i samarbejde med Bedre Psykiatri Aalborg og Venneforeningen for Psykisk Sårbare i Brønderslev Kommune.

 

ME AND MARIA skiver således til Efterladte efter selvmord:

Ja, tænk, vi nåede det… det er jo helt vildt, at vi nu igen står i en nedlukning.

Vi har holdt os travle med at indspille ny single og klippe musikvideo, som du muligvis har set på facebook? Videoen udgiver vi i dag, da vi syntes, det var passende med 4. søndag i advent, det er nemlig tekst i sangen om at tænde lys <3

Vi har modtaget klip fra så mange mennesker, det holder et skilt med navnet på én, de har mistet, som de gerne vil mindes, herunder Flemming Heide <3 Det hele er meget rørende at se…

 

I kan se den her. I er meget velkomne til at dele den. https://www.youtube.com/watch?v=-7hD8ushMTU

 

Vi ønsker også jer en rigtig glædelig jul og i år mener man det endnu mere, når man siger og et “GODT nytår”!!:-)

 

Mange kærlige hilsener

Johannes Pehrson og Maria Anna Rosenberg

 

Link til deres hjemmeside: ME AND MARIA – Johannes Pehrson og Maria Anna Rosenberg

På hjemmesiden er der Link til liveoptagelse fra koncerten i Hasseris Kirke