En følelse der mødes af andres velmente afvisning
En efterladt der efterprøver sin egen skyld efter et dødsfald bliver ofte mødt af en meget velment holdning om, at det aldrig kan være de efterlevendes skyld, men kun den der tog sit eget liv som er ansvarlig.
Men som alle andre af de svære følelser bider skylden sig godt og grundigt fast, hvis den ikke får lov til at blive taget alvorlig, være der og blive mærket og tænkt igennem.
Vi bærer altid et stykke af næstens liv i vore hænder, i mødet med hinanden (citat fra K.E.Løgstrup) og det kan være nødvendigt for den efterlevende at se sit ansvar i øjnene for også at kunne forlade tanken om skyld igen.