Vi skal blive klogere på sorg – deltagere til forskningsprojekt søges

 

Vil du hjælpe Enhed for Sorgforskning ved Aarhus Universitet med at belyse, hvordan sorg opleves og naturligt udvikler sig over tid?

Vil du dele din erfaring og være med til at skabe større forståelse for mennesker i sorg?

 

Vi inviterer voksne, som fornyeligt (inden for de seneste tre måneder) har mistet en nærtstående person, til at deltage i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er udviklet i fællesskab af voksne, som selv har mistet, og forskere.

 

Hvem kan deltage i undersøgelsen?

Voksne i alderen 18 år og ældre, som har mistet en nærtstående person inden for de seneste 3 måneder.

 

Hvordan vil spørgeskemaundersøgelsen forløbe?

For at kunne forstå, hvordan sorg opleves og naturligt ændrer sig, er det vigtigt at starte undersøgelsen tidligt efter tabet og følge processen over noget tid. Derfor vil deltagerne blive bedt om at besvare spørgsmål cirka 3, 7, 13, 20, og 25 måneder efter tabet. Oplevelser af sorg kan ændre sig hurtigt – fra dag til dag, nogle gange fra time til time. Derfor spørger vi til sorgoplevelsen flere dage i træk ved hver tidsperiode.

 

Hvad vil du blive spurgt om?

Det første spørgeskema ved hver tidsperiode spørger til din oplevelse af sorgen, trivsel, humør, mulig bekymring og til din adfærd. De efterfølgende skemaer den pågældende uge handler udelukkende om din oplevelse af sorgen. Spørgsmålene er på dansk. Du vil kunne besvare skemaerne på din smart telefon eller computer.

 

Hvad får du ud af at deltage?

Du bidrager til viden om, hvordan sorg opleves over tid. Den viden vil blive delt med andre, som har mistet, og med fagprofessionelle på sorgfeltet. Du har mulighed for at modtage et gavekort på 100 kr. ved hver tidsperiode, når du udfylder 5 spørgeskemaer i løbet af en uge. Du vil blive inviteret til informationsmøder om sorg.

Du kan læse mere om studiet her: Link

 

Er du interesseret i at deltage?

Hvis du gerne vil deltage, bedes du kontakte os på e-mail [email protected] eller telefon 22 46 59 32.

 

Printbar (dobbeltsidet) brochure til projektet: Sådan oplever jeg sorg_folder april 2023 4 fold

 

Med venlig hilsen

Lene Holm Larsen

Postdoc, cand.psych.aut., ph.d.

Enhed for Sorgforskning,

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Bartholins Alle 11; Bygning 1351; 8000 Aarhus C

E-mail: [email protected]