
Verdensdagen for selvmordsforebyggelse 2025
9. september kl. 10:00 - 14. september kl. 17:30

Ændring af fortællingen om selvmord – Start samtalen.
Selvmord er fortsat et kritisk globalt problem, der påvirker enkeltpersoner og samfund over hele verden. I et forsøg på at løse dette problem og tilskynde til positiv forandring er temaet for World Suicide Prevention Day (WSPD) 2024-2026 blevet annonceret som “Ændring af fortællingen om selvmord – Start samtalen”.
Formålet med temaet er at øge bevidstheden om vigtigheden af at ændre fortællingen omkring selvmord og transformere, hvordan vi opfatter dette komplekse problem. At ændre fortællingen kræver systemisk forandring. Det handler om at skifte fra en kultur af tavshed og stigmatisering til en kultur af åbenhed, forståelse og støtte. Link: https://www.iasp.info/wspd/
I 2002, da Landsforeningen for efterladte efter selvmord blev stiftet, var antal selvmord i Danmark omkring 800. Selv om selvmordshyppigheden i Danmark er faldet gennem de senere år, er selvmord stadig et stort problem, og det er nødvendigt med en indsats for at forebygge selvmord. Efter hvert af disse selvmord vil der være 4-5 efterladte, som så må kæmpe med det traume det kan være og den sorg det er, når en af deres kære har taget sit eget liv.
I 2024 blev der registreret 592 selvmord i Danmark (434 mænd og 158 kvinder). I 2023 var tallet 546, i 2022: 588, i 2021: 559, i 2020: 583 selvmord. (Kilde: Selvmord i Danmark → Se nyeste statistikker – Center for Selvmordsforskning)
I lighed med de foregående år, markerer vores kirke rummelighed, lys og varme på Verdensdagen for selvmordsforebyggelse. Dagen markeres med mindegudstjeneste og aktiviteter, hvor vi kan mindes og ære dem, vi har mistet for nylig og for længe siden. Alle er velkomne!
Landsforeningen for efterladte efter selvmord deltager i arrangementerne følgende steder:
Onsdag d. 10. september: Temaaften med oplæg – Brabrand Sognegård, kl. 18.00, Mindegudstjeneste Aalborg – Budolfi Kirke, kl. 19.00, Mindegudstjeneste Svendborg – Sct. Jørgens Kirke, kl. 19.00, Mindegudstjeneste København – Sankt Johannes Kirke, lystænding kl. 19.30 og mindegudstjeneste kl. 20.00 og Musikgudstjeneste Jægerspris – Skoven Kirke, kl. 19.30.
Onsdag d. 10. september: Tænd et lys i et vindue kl. 20.00 for at vise din støtte til selvmordsforebyggelse, for at mindes en mistet elsket og for alle efterladte efter selvmord.
Søndag d. 14. september: Musikgudstjeneste Odense – Hans Tausens Kirke, kl. 16.00.
Faglige arrangementer om selvmordforebyggelse i København og Odense:
København 9. september: ”Misbrug og selvmordsforebyggelse” er årets tema ved det faglige arrangement som DRISP og FUFS er arrangør af. Sted: Auditorium II, Rigshospitalet, kl. 10.00 – 15.00. Tilmelding via opslaget: København Program 2025
Odense 10. september: ”Selvmord – mennesket bag handlingen” er året tema ved det faglige arrangement i Odense. Sted: Odense Rådhus Festsalen, kl. 9.00 – 15.00. Tilmeldings via opslaget: Odense Program 2025