
Mindegudstjeneste – København
10. september kl. 19:30 - 21:30

Verdensdagen for selvmordmordforebyggelse onsdag d. 10. september 2025 markeres i Sankt Johannes kirke, Blegdamsvej 1, 2200 Kbh. N. Lystændning i kirkehaven begynder kl. 19.30, og gudstjenesten er kl. 20.
I Kirkehaven uden for Sankt Johannes kirke tænder vi lys – et for hvert menneske vi forrige år mistede ved selvmord i Region Hovedstaden.
Herefter samles vi i kirken til musik, sang, lystændning, refleksion og bøn. Vi slutter aftenen af med kaffe og te og mulighed for at tale med frivillige samt præster fra Simeon-Sankt Johannes Sogn.
”Hvert år begår alt for mange mennesker selvmord. Det er ikke noget, vi kan læse om i medierne, for det er en af de ting, man er bange for, faktisk kan ”smitte”. Men i kirken taler vi om det – og her er plads til, at efterladte kan mødes og tale om deres døde med hinanden og med frivillige fra NEFOS (Netværk for selvmordsramte) samt Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Sorgen ved selvmord er af helt særlig karakter. Derfor har pårørende, der har mistet ved selvmord, brug for at mærke at de ikke er alene med de mange svære og ofte blandede følelser”
Nærmere information: Sognepræst Marie Jacobsen Damm, Mobil: 2177 1475, mail: [email protected]