Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Verdensdagen for selvmordforebyggelse (WSPD) 2021

10. september 2021

Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse er en årligt tilbagevendende begivenhed, som markeres internationalt d. 10. september. Dagen afholdes på initiativ af the International Association for Suicide Prevention (IASP) i samarbejde med World Health Organization (WHO). Læs mere om Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse (World Suicide Prevention Day) på hjemmesiden for IASP

”Skab håb gennem handling” er årets tema for Verdensdagen for selvmordsforebyggelse. Link til hjemmesiden: https://www.iasp.info/wspd2021/

 

Selvom selvmordsraten er faldende, er selvmord stadig et stort problem, og det er nødvendigt med en indsats for at forebygge selvmord. I 2019 blev der registreret 629 selvmord i Danmark. Det svarer til 1,2 % af samtlige dødsfald – eller gennemsnitligt næsten 2 selvmord om dagen, og det antages at være omkring 6.500 selvmordsforsøg årligt i Danmark. For hvert selvmord eller selvmordsforsøg berøres seks nære personer (familie, venner). Det betyder, at ca. 30.000 årligt berøres af selvmord eller selvmordsforsøg. (Kilde: Selvmord i Danmark → Se nyeste statistikker – Center for Selvmordsforskning)

 

I lighed med de foregående år, markerer vores kirke rummelighed, lys og varme på Verdensdagen for selvmordsforebyggelse. Dagen markeres med mindegudstjeneste i flere kirker i dagene 10. 12. og 19. september, hvor alle er velkomne.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord deltager i samarbejde med NEFOS (Netværk for selvmordsramte) i de kirkelige handlinger. Se opslagene om arrangementerne som holdes følgende steder:

10. september:Aalborg – Budolfi Kirke, kl. 16,30 og København – Sankt Johannes Kirke, kl. 20.00.

12. september: Odense – Hans Tausens Kirke, kl. 16.00.

19. september: Dronninglund – Sognegården, kl. 14.00.

 

Tænd et lys

Den internationale association for selvmordsforebyggelse (IASP) inviterer dig til at tænde et lys kl. 20.00 på den 10. september –  Verdensdag for selvmordsforebyggelse. Se opslaget: Tænd et lys – Efterladte.dk

 

10. september 2021 – Faglige arrangementer om selvmordforebyggelse:

Odense – Hvorfor selvmordsforebyggelse? Et samarbejde mellem flere organisationer – Festsalen, Odense Rådhus, Flakhaven 2 5000 Odense C. Se opslaget: Verdensdag-2021-Odense, og tilmelding: Plan2learn

Hillerød Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) afholder en konference med temaet: Fokus på ældre og selvmord. – Auditoriet, Indgang 50 B, Plan 2, Nordsjællands Hospital Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. Se opslaget: “www.fufs.dk”, og tilmelding: Plan2learn

Begge arrangementer er gratis – men kræver tilmelding, læs mere i opslagene!

Detaljer

Dato:
10. september 2021