Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Cafémøde med skrive-workshop: At skrive sin sorg – Ringe

1. februar 2026 kl. 13:00 - 16:30

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til skrive-workshop: At skrive sin sorg, ledet af psykoterapeut og traumeterapeut Karin Westh Langgaard.

Sted: Foreningshuset Guldhøj, Floravej 11, 5750 Ringe. Indgang fra P-plads, der vil altid være en ved døren for at tage imod.

Vi skal være i lokale Caféen.

 

Program: 

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen

Skrive-workshop: At skrive sin sorg

Hvis du vil se på og undersøge sorgen på en supplerende måde, er en eftermiddag med skrive-workshop en mulighed.

Der kræves ingen forudsætninger eller træning i at skrive, så uanset om man allerede bruger skrivningen som kanal for sin sorg eller om man endnu ikke har erfaring med det, vil man få nye erfaringer med fra dagen.

Der vil være guidede øvelser med efterfølgende forslag til skrive arbejde, der vil være inspiration fra billeder og erindringer og der vil være indbyrdes samtale om det skrevne og om den måde det påvirker den enkelte.

Der vil være vejledning om at fortsætte skrivningen på egen hånd efter kurset.

 

Kurset ledes af psykoterapeut og traumeterapeut Karin Westh Langgaard, mangeårig underviser på selvhjælps seminarer for efterladte efter selvmord

 

Der er plads 8 deltagere.

Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Der serveres kaffe/te og kage.

Afrunding – Farvel og tak for i dag.

NB! Tilmelding senest torsdag 29. januar kl. 18.00 via NemTilmeld:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/589/

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.  –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen Lokalkreds Fyn / efterladte.dk

John Jespersen, tlf. 2521 9109, mail: [email protected]

Camilla Jais Hansen, Johanne Hess og Ruth Dalby Magnussen

Detaljer

Sted

Arrangør