Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Caféaften med oplæg: ”Vrede” – København

18. november kl. 19:00 - 21:00

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds København, inviterer til caféaften med oplæg: “Vrede – Følelser og reaktioner som efterladt efter selvmord”. Oplæg og dialog v. psykolog Morten Holler. 

Sted: Sognehusets store sal, Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1112 København K.

 

Aftenens program:

Velkomst – Introduktion til aftenen samt kort præsentation af deltagerne – Ved bestyrelsen.

Aftenens tema: Vrede – Følelser og reaktioner som efterladt efter selvmord.

Som efterladt efter selvmord oplever du mange forskellige følelser. Nogle gange også vrede eller måske rettere følelser der har samme energi som det, vi i dagligdagen opfatter som vrede. 

Måske er denne energi (tabuiseret vrede) mere et udtryk for magtes- og håbløshed, eksistentielt svigt og forladthedsfølelse. 

Vi vil sammen gennem oplæg og dialog undersøger vreden som en naturlig og nødvendig reaktion på en unormal hændelse.

Oplægsholder er Morten Holler, psykoterapeut, krise- og erhvervspsykolog, tidligere ejer og direktør for Dansk Krisekorps og Dansk Erhvervspsykologi. Morten er med i Aarhus Lokalbestyrelse samt Landsforeningens bestyrelse for Efterladte efter Selvmord og har gennem flere år afholdt foredrag for Landsforeningen rundt om i landet. Læs mere:  http://mortenholler.dk/

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Der serveres kaffe og te med lidt sødt til.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

Gratis arrangement for både medlemmer og ikke medlemmer. Støt os ved at tegne medlemskab, læs om: Bliv medlem

NB! – Tilmelding senest søndag 16. november kl. 18.00 via NemTilmeld:   https://efterladte.nemtilmeld.dk/551/

Alle er velkomne!

  • Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
  • Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig.  –  I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
  • Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.
  • Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.

Arrangør: Landsforeningen for efterladte efter selvmord, www.efterladte.dk

 

Vel mødt og venlig hilsen

Bestyrelsen Lokalkreds København / efterladte.dk 

Senia Kragh Hansen, mobil: 2123 5988, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål

Ingeborg Fangel Mo, Ulla Lidsmoes og Sofie Pedersen

Detaljer

Sted

  • Sognehusets store sal – Trinitatis Kirke
  • Pilestræde 67
    København K, 1112
    + Google Maps

Arrangør

  • Lokalkreds København Senia / Ingeborg
  • Telefon 21235988 / 53912445
  • E-mail seniakh@gmail.com / ingebomo@gmail.com
  • Se Arrangør hjemmeside