Caféaften med oplæg ”Om at miste voksen søn” – Holstebro

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Holstebro, inviterer til caféaften med oplæg. Vi får besøg af Torben og Lene Jensen. De fortæller om dengang, hvor de for fire år siden mistede deres 29-årige søn på en fælles rejse.
Sted: Kultur- og Frivillighuset, Nygade 22, 7500 Holstebro
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen
Oplæg ved Torben og Lene Jensen fra Brabrand. Torben er med i landbestyrelsen og Lene er næstformand i Lokalkreds Aarhus.
Torben og Lene fortæller om dengang, hvor de for fire år siden mistede deres 29-årige søn på en fælles rejse. Om at finde trøst og tilgivelse, om skyld og skam før og efter tabet og om at trøste hinanden men bearbejde forskelligt. Den ene ordner fotos og livsforløb. Den anden søger naturen og skriver digte.
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/te og kage.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
NB! Tilmelding senest søndag 25. oktober kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/660/
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen Lokalkreds Holstebro / efterladte.dk
Tina Sørensen, tlf. 3086 0844, mail: [email protected]
Lars Mikkelsen, Agnieszka Lauridsen, Henrik Kristensen, Lisa Bahn og Kirsten Mikkelsen