Temaaften i anledning af Verdensdagen for selvmordsforebyggelse – Brabrand

Verdensdagen for selvmordsforebyggelse er en årlig tilbagevendende begivenhed, som markeres internationalt den 10. september. Temaet for verdensdagen i 2024 – 2026 er ”Ændring af fortællingen om selvmord”
Dagen markeres i Aarhus d. 8. september, hvor lokalafdelingen for efterladte efter selvmord står for at arrangere en temaaften om ritualer med oplæg og dialog om det at miste ved selvmord.
Sted: Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved Preben Bøgelund
Emne: Ritualer
Vi deler med hinanden, hvordan vi mindes vores kære. Er der noget, som har fået særlig betydning? Er det svært at skabe ritualer midt i sorgen? Lad os inspirere hinanden og få en snak om at mindes til hverdag og fest. Der er mulighed for dem, der har lyst til på skift at fortælle lidt om, hvordan det er at holde minderne om vores mistede menneske i live, samtidig med, at det kan være smertefuldt og ikke er så sædvanligt i vores kultur. Vi slutter af med at tænde et lys for vore kære i kirkerummet. Her kan man, for så vidt man har lyst, sige et par ord om, hvad man gerne vil mindes om den mistede. Vi spørger organisten, om han vil akkompagnere.
Der serveres kaffe/te og lidt sødt.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
NB! – Tilmelding senest søndag 13. september kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/663/
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et fællesskab, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen – Lokalkreds Aarhus
Preben Bøgelund, mobil 2025 7030 – for evt. spørgsmål om arrangementet
Lene Kathrine Jensen, Morten Holler, Mona Fenger, Rikke Jensen, Anders Lade Nielsen og Lena Hillgaard