Workshop: Kroppen som din ven – København

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds København, inviterer til workshop: Kroppen som din ven ved fysioterapeut Anne-Marie Øland
Hvornår: Tirsdag d. 26. maj – kl. 19.00-21.00
Sted: Østerbrohuset, lokale 1, Århusgade 103, 2100 København
Aftenens program:
Velkomst – Introduktion til aftenen samt kort præsentation af deltagerne – Ved bestyrelsen
Workshop: Kroppen som din ven ved fysioterapeut Anne-Marie Øland
Kroppen både husker og støtter. Vores følelser skaber aktivitet i kroppen, ligesom kroppens bevægelser skaber følelser. Gennem denne sammenhæng kan vi via bevidst bevægelse og nærvær hjælpe nervesystemet tilbage i balance.
På denne workshop får du en introduktion til din krops indbyggede ressourcer. Aftenen er en tryg blanding af korte oplæg, blide praktiske øvelser og fælles dialog. Mit ønske er, at du går herfra med konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag, og med inspiration til at se din krop som en støttende ven.
Praktisk:
Alle kan være med, uanset fysisk form. Kom i blødt, behageligt tøj og medbring to tæpper, et par lune sokker, en flaske vand og gerne en træningsmåtte (hvis du ikke har en, så kontakt os, så finder vi en løsning på det).
Om underviseren:
Anne-Marie Øland er uddannet fysioterapeut og har gennem mange år fordybet sig fagligt i feltet mellem krop og psyke. Hun holder sig løbende opdateret gennem videreuddannelse inden for bl.a. BBAT, yoga, mindfulness, nada og traumeforløsende metoder.
Hun har stor erfaring med, hvordan traumer påvirker kroppen, og hvordan man gennem bevægelse kan lindre eftervirkningerne af svære livshændelser. Til daglig arbejder hun i Skive Kommune, hvor hun støtter borgere i at bruge kropslige redskaber til at mestre deres hverdag.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
NB! – Tilmelding senest søndag 24. maj kl. 18.00 via NemTilmeld: https://efterladte.nemtilmeld.dk/626/
Arrangementet er gratis. Der er plads til 25 deltagere.
Alle er velkomne!
- Til vore arrangementer møder du andre efterladte efter selvmord.
- Du får mulighed for at tale og dele erfaringer med andre i en lignende situation som dig. – I fortrolighed mellem deltagerne, naturligvis.
- Du får mulighed for et varmt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu.
- Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Vel mødt og venlig hilsen
Bestyrelsen Lokalkreds København / efterladte.dk
Senia Kragh Hansen, mobil: 2123 5988, mail: [email protected] – for evt. spørgsmål
Ingeborg Fangel Mo, Ulla Lidsmoes og Sofie Pedersen