Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Her på hjemmesiden kan du:
- Læse om baggrunden for foreningen
- Kontakte os
- Følge med i vore aktiviteter
- Læse vores nyhedsbreve
- Finde litteratur og links
- Læse personlige beretninger fra andre efterladte
- Se tilbud om hjælp til efterladte og læse om vores arrangement for efterladte
- Og selvfølgelig – blive medlem
En følelse af dobbelt svigt
I 2002, da Landsforeningen for efterladte efter selvmord blev stiftet, var antal selvmord i Danmark omkring 800. Selv om selvmordshyppigheden i Danmark er faldet gennem de senere år, er selvmord stadig et stort problem, og det er nødvendigt med en indsats for at forebygge selvmord.
I de seneste var der i Danmark omkring 600 selvmord. Efter hvert af disse selvmord vil der være 4-5 efterladte, som så må kæmpe med det traume det kan være og den sorg det er, når en af deres kære har taget sit eget liv. Det betyder, at der hvert år er mindst 3.000 mennesker, som oplever det traume det er, at en af deres nære har taget sit eget liv.
I 2024 blev der registreret 592 selvmord i Danmark. Det fordeler sig på 434 mænd og 158 kvinder. Til sammenligning blev 145 personer dræbt i trafikken samme år, (kilde: Dødsårsagsregisteret).
Mange efterladte står tilbage med følelsen af et dobbelt svigt – de føler sig svigtet af den døde, og de føler, at de selv har svigtet. Og mange isoleres i deres sorg, fordi selvmord stadigt er et tabu emne, og omgivelserne ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen.
På denne baggrund blev Landsforeningen for efterladte efter selvmord stiftet i november 2002.
Landsforeningen har lokalkredse mange steder i landet, se aktiviteter i kredsene under Landsforeningens aktiviteter.
Nyhedsbreve
Her kan du se foreningens nyeste nyhedsbrev
Her kan du se tidligere nyhedsbreve
Nyheder
21. januar 2026Sorggruppe for personer der har mistet partner/ægtefælle ved selvmord – Aarhus
Skal du med, der er tre ledige pladser? Gruppen starter torsdag d. 26. februar – 21. maj 2026. Forløbet vil strække sig over 7 gange, hvor I mødes hver 14. dag fra kl. 19-21. Gruppelederen vil være psykoterapeut Pia Engstrøm …..
18. januar 2026Indbydelse til årsmøde og generalforsamling søndag d. 1. marts 2026 – Odense
Oplæg om DR podcastserien “Marias arv”. Maria Lorentsen og Mette Willumsen fortæller om DR podcastserien: Da Maria Lorentsen mistede sin mor, savnede hun at kunne spejle sig i andres historier, og kiggede forgæves i medierne.
17. januar 2026Brinkmanns Briks 14. januar 2026 – Om sorg
Tænker Susanne stadig på Anders? Svend Brinkmann skriver: Det er snart fire år siden min ven Anders Petersen mistede livet. Jeg havde en særlig samtale med Anders kone, Susanne Sehested Petersen, for et par år siden. I dag har Susanne sagt ja til at fortælle om, hvordan sorgen har bevæget sig for hende de seneste år. Bliver det lettere eller er det stadig ubærligt?
11. januar 2026Ret til sorgorlov ved tab af barn over 18 år
Borgerforslag – Vi beder Folketinget ændre loven, så forældre på arbejdsmarkedet, der mister et barn over 18 år, får samme ret til sorgorlov som forældre, der mister et barn under 18 år. Sorgen stopper ikke, fordi barnet er blevet myndigt.
7. januar 2026Sorggruppen “Mistet søskende” – Aarhus
Skal du med, der er to ledige pladser? Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Aarhus, tilbyder sorggruppe for personer der har mistet søskende ved selvmord. Frist for tilmelding er søndag 11. januar.
30. december 2025Godt nytår
Vi ønsker alle et godt nytår! Året har været tilfredsstillende, og vi har gennemført en række aktiviteter i 2025. Der er igangsat nye lokale initiativer på Bornholm og i Aabenraa. Vi tilbyder nu lokale aktiviteter i ….
Se alle nyhederKalender
- 27. januar kl. 19:00 - 21:00
Caféaften med oplæg og samtale: Når mørket tager over – Aarhus
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Aarhus, inviterer til caféaften med oplæg og samtale: ”N�...
- 28. januar kl. 19:00 - 21:00
Caféaften med oplæg om sorgreaktioner – Rønne, Bornholm
Efterladte efter selvmord, Cafégruppe Bornholm, inviterer til caféaften, hvor vi sætter fokus på...
- 29. januar kl. 19:00 - 21:00
Caféaften med oplæg – Thisted
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Thy, inviterer til caféaften med oplæg: “Om at bære noget...
- 1. februar kl. 13:00 - 16:30
Cafémøde med skrive-workshop: At skrive sin sorg – Ringe
Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Fyn, inviterer til skrive-workshop: At skrive sin sorg, ledet ...
- 3. februar kl. 17:00 - 18:30
Walk & Talk – Frederiksberg Have
Har du lyst til at gå en tur sammen med andre som har mistet ved selvmord, og tale om livet som eft...
- 3. februar kl. 18:00 - 21:00
Cafémøde med samtale – Aabenraa
Efterladte efter selvmord, Cafégruppe Aabenraa, inviterer til cafémøde med samtale og erfaringsud...