TrygFonden har doneret penge til Landsforeningen for efterladte efter selvmord, hvilket muliggør, at der kan tilbydes forløb for unge efterladte efter selvmord i alderen fra 16 – ca. 25 år.
Hjælp os med at sprede budskabet!
Mål med projektet
- At deltagerne møder andre unge, der har mistet nærtstående efter selvmord.
- At deltagerne kan dele erfaringer om selvmord og sætte ord og følelser på dette.
- At deltagerne får viden, der kan give indsigt og forståelse for egne reaktioner.
- At deltagerne oplever fællesskab med andre med lignende historier, og får ideer til, hvad der kan være hjælpsomt for hver især.
- At deltagerne skaber netværk, som rækker ud over mødet med andre efterladte på temasøndagene.
Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte
Det kan være meget ensomt at miste pårørende ved selvmord, og ofte er der ikke andre jævnaldrende, der har oplevet noget sammenligneligt. Med dette tiltag vil foreningen samle unge, som både får hjælp til at sætte ord på deres følelser og får mulighed for at danne relationer til hinanden.
Der er planlagt fire forløb á fire søndage i hver af de fire byer i 2025.
København: 14. september, 5. oktober, 26. oktober og 16. november 2025.
Gruppeledere: Psykoterapeut Annette Jarmer og psykolog Morten Jarmer.
Sted: Vi har lånt lokaler i uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro, Dannebrogsgade 53, 1660 København V.
Læs mere og tilmeld dig: https://efterladte.nemtilmeld.dk/494/
Ringe: 21. september, 26. oktober og 16. november 2025.
Har holdt en søndag i foråret.
Gruppeleder: Psykolog Louise Schmidt Seholt.
Sted: Foreningshuset Guldhøj, Floravej 11, 5750 Ringe (Der er mulighed for fællestransport fra Odense)
Læs mere og tilmeld dig: https://efterladte.nemtilmeld.dk/498/
Aarhus: 28. september og 16. november 2025.
Har holdt to søndage i foråret.
Gruppeleder: Psykoterapeut Pia Engstrøm.
Sted: Vi har lånt lokaler i Risskov Kirke, Solbakken 2, 8240 Risskov
Læs mere og tilmeld dig: https://efterladte.nemtilmeld.dk/486/
Aalborg: 21. september og 2. november 2025.
Har holdt to søndage i foråret.
Gruppeleder: Psykolog Anna Theresa Overvad-Sørensen.
Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 1. sal, 9000 Aalborg
Læs mere og tilmeld dig: https://efterladte.nemtilmeld.dk/483/
De fire søndage udgør et samlet forløb, men det er muligt at deltage i enkelte af dem, hvis det passer bedre ind i ens kalendere. Foreningen opfordrer dog til deltagelse i alle fire søndage, da dette giver bedst mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende og drage mest muligt udbytte af forløbet.
Selvom du ikke var med de første gange, er du velkommen til de sidste gange i forløbet. Der er tilmelding til de enkelte søndage.
Vel mødt og venlig hilsen
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Ellen Bæk, mobil: 2423 4475, mail: info@efterladte.dk – for evt. spørgsmål om forløbet.