Efter aftale med psykoterapeut Esben Jensen, har vi aftalt at hjælpe med at formidle dette tilbud!
Samtalegruppe for voksne børn der har mistet forældre til selvmord
At miste en far eller mor til selvmord er en ubærlig sorg. Fra onsdag den 5. februar 2025 tilbyder Sankt Johannes Kirke i København en samtalegruppe for voksne børn, der har mistet. Gruppen ledes af to erfarne gruppeledere, der faciliterer samtalerne og støtter deltagerne.
Formål og metode: Deltagerne udveksler erfaringer, spejler sig i hinandens oplevelser og finder strategier til at håndtere sorgen. Gruppen består af 5-8 deltagere, og hver mødegang starter med, at deltagerne deler, hvad der tynger dem. Gruppelederen giver input til mestringsstrategier og psykoedukation.
Praktisk information: Gruppen mødes hver 14. dag i et forløb på 8 gange, onsdage fra 19.00-21.00 i Johannes på Torvet, Sankt Hans Torv 30 st., 2200 København.
Mødedatoerne er: 5. februar, 19. februar, 5. marts, 19. marts, 2. april, 16. april, 30. april og 14. maj 2025.
Gruppeledere: Esben Jensen, tidligere NEFOS-rådgiver og gruppeleder i København, Gruppeterapeut, Sarah Neuruf med gruppeerfaring (Efterladt voksent barn, stud.jur.) og Kim Hynek, psykoterapeut, med gruppeerfaring.
Tilmelding: Hvis du ønsker at deltage, send en mail til: [email protected]
For spørgsmål: Kontakt Esben Jensen, Mobil: 2831 4739
Bemærk, at gruppen ikke er en selvhjælpsgruppe eller et socialt mødested, men en struktureret samtale for dig, der har brug for hjælp til at leve med dit tab.
Vi anbefaler, at der går mindst 4-6 måneder, fra du har mistet, til du deltager i en samtalegruppe. Inden gruppen begynder, vil du blive inviteret til en forsamtale for at afklare dine behov og forventninger.
Med venlig hilsen
Esben Jensen
Tlf. +45 2831 4739