Jeg har brugt lidt tid her i juledagene til at lytte til podcastserie: Jeg plejede at tro på for evigt.
Det kan varmt anbefales! De unge journalister der laver interviewene har selv mistet pårørende, de er gode til at stille spørgsmål, meget nærværende og eftertænksomme.
Link til serien: Podcastserie om at miste: Jeg plejede at tro på for evigt (livogdoed.dk)
Foreløbig har jeg hørt:
Preben Engelbrekt (særafsnit om julen) – Preben er stifter og direktør i Det Nationale Sorgcenter og herunder Børn, Unge og Sorg, som han stiftede for 20 år siden. Han har med andre ord brugt de sidste 20 år af sit liv på at snakke med folk i sorg og samle viden om, hvordan sorg påvirker mennesker.
Særafsnittene:
Lawand – der mistede sin mor som 13-årig
Maria – der mistede sin søn Daniel
Der er mange podcast at vælge imellem. Tryk på navnet og læs hvad den enkelte handler om.
Jeg skal høre nogle flere i løbet af juledagene. Nyd fridagene!
Mange hilsner
Ellen Bæk