Påskehilsen fra Landsbestyrelsen

 

Kære alle,

 

Lørdag 23. marts havde vi første bestyrelsesmøde i den nyvalgte bestyrelse.

 

Bestyrelsesmedlemmerne, som var på valg og var villige til at fortsætte, blev genvalgt ved generalforsamlingen 3. marts. Suppleant Torben Jensen blev valgt til bestyrelsen. Vi fik valgt to nye suppleanter, Tina Sørensen og Morten Holler. I Landsforeningen for efterladte efter selvmord deltager suppleanterne i bestyrelsesarbejdet på lige fod med den øvrige bestyrelse. (Kun i forbindelse med underskrifter og afstemninger skal de ikke deltage).

 

Bestyrelsen konstituerede sig med Ellen Bæk som formand, Mai Bakmand som næstformand og Hanne Tang Jensen som kasserer.

Bestyrelsen bliver præsenteret i næste nyhedsbrev der udkommer i løbet af april måned.

 

Vi har følgende tilbud i april måned:

 

  • 2. april – ”Sorgens ansigter” – Foredragsaften i Esbjerg
  • 7. april – Generalforsamling og ”Tiden efter tab til selvmord” foredragseftermiddag i Odense
  • 8. april – Caféaften med tema i Viborg
  • 9. april – Walk & Talk i Frederiksberg Have starter op efter vinterpause
  • 9. april – ”Når sorg forandrer familien” – Cafeaften med oplæg i Aarhus
  • 9. april – Caféaften med samtale i Næstved
  • 11. april – Generalforsamling og caféaften med samtale i Aalborg
  • 17. april – Stemningsfuld koncert – Støttekoncert med ME AND MARIA i Dorf Kirke. Køb billetter, hele billetindtægten går til arbejdet for efterladte efter selvmord.
  • 18. april – ”Hvordan lever jeg med sorgen og alle de følelser der er i den” – Foredragsaften i Thisted
  • 21. april – Temasøndag for unge efterlevende i Aalborg. Du behøver ikke at bo i Nordjylland for at kunne deltage
  • 23. april – Caféaften med samtale i København
  • 23. april – En efterladt fortæller – Caféaften med oplæg i Holstebro

 

Læs mere og tilmeld dig via link i opslaget: April måned 2024

 

HUSK at støtte op om de lokale aktiviteter. Der er frivillige, som har sammensat gode og oftest gratis arrangementer for efterladte efter selvmord.

 

God påske!

Mange hilsner

Landsbestyrelsen