Ledige pladser til gratis psykologisk hjælp til efterladte og gratis foredrag

 

Vi har modtaget mail fra Enhed for Sorgforskning ved Aarhus Universitet, de skriver:

 

Aktuelt er der flere ledige pladser til gratis psykologisk hjælp til efterladte  

Vi har nu flere ledige pladser og er klar med 12 sessioners terapi til efterladte over 65 år med komplicerede sorgreaktioner. Vi forventer at starte en gruppe til april 2023. Terapien er evidensbaseret og tilbydes af erfarne psykologer ved Det Nationale Sorgcenter i København.

 

Behandlingstilbuddet bliver fulgt tæt af forskere fra Aarhus Universitet, som en del af et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på hvordan vi bedst hjælper ældre efterladte i sorg.

 

Hvis I kender til efterladte som har mistet for over et halvt år siden og som oplever vedvarende og komplicerede sorgreaktioner, så kan I henvise dem til Det Nationale Sorgcenter. Udfyld venligst kontaktformularen på denne hjemmeside eller indtal dine oplysninger på telefon:  33 766 799.

 

Hvis I har spørgsmål eller brug for vejledning til hvem der kunne være i målgruppen, så skriv [email protected]

 

Viden om sorg  

Enhed for Sorgforskning, Aarhus Universitet inviterer desuden til det gratis foredrag ’Sidste nyt om sorg fra Enhed for Sorgforskning’.

 

Foredraget finder sted tirsdag d. 21. marts 2023, kl. 19-21, Bartholins Allé 11, 8000 Aarhus C, Bygning 1343, Lokale 275.

 

Tilmelding sker ved at sende en mail til: [email protected] med information om, hvem og hvor mange, der ønsker at deltage. Du kan læse mere om foredraget her: https://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/enhed-for-sorgforskning/foredrag

 

Med venlig hilsen
Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet