Efterlysning fra psykologistuderende

Tid: 18-01-2016 12:00

Vil du hjælpe Freja?

 

Hej

Jeg er ved at skrive speciale i Psykologi og har valgt at fokusere på efterladte efter selvmord. Jeg er blevet meget rørt over de personlige historier, jeg har læst på efterladte.dk og ønsker at undersøge den oplevelse og de følelser, der er forbundet med det at være efterladt efter selvmord. Ved at fokusere på dette emne er det mit håb at udbrede viden samt nedbryde det tabu, mange oplever.

 

For at opnå dette har jeg brug for jeres hjælp. Jeg søger ca. 5 interviewpersoner, der har oplevet det at miste en kær til selvmord. Jeg lover selvfølgelig fuld anonymitet og går til opgaven med empati. Det er selvfølgelig tilladt at fortryde til enhver tid og trække sig fra interviewet.

 

Hvis du har lyst til og mod på at være interviewperson, må du meget gerne kontakte mig på tlf. 60 24 15 83 eller e-mail [email protected]. Henvendelse er ikke bindende, og det er tilladt at stille alle de spørgsmål, du har lyst til, inden du beslutter, om du vil deltage i projektet.

 

Mange hilsner

Freja