Har ubeskriveligt brug for en budbringer til himmerig. Jeg har rygtevis erfaret at man efter det flygtige, forfløjne ophold på kloden, kommer i Paradis. Min elskede Henrik, jeg sætter min lid til at det er der du nu med din sjæl befinder dig. Håber du har fået fred, at Gud med sin suverænitet har befriet dig for dine altoverskyggende jordiske pinsler.
På sidelinjen betragtede jeg dit livs nedadgående spiral. Jeg så din svækkelse, overværede din tiltagende smerte og var vidne til et individ i forfald. Vi kunne have haft en begivenhedsrig fremtid sammen på godt og ondt. Men du afstod fra at vælge den byrdefulde vej, livet. Min elskede Henrik, gid du havde indviet mig i dine kvaler. Jeg ville have skreget og indprentet dig;” Kæmp Henrik, kæmp!”. Jeg ville have stået dig bi. Gennem uvejr, storm, regn og blæst og forhåbentlig med et lille solstrejf af og til. Nu kan jeg kun magtesløs se til og råbe til himlen og bede om godt vejr. Men der er for det meste overskyet og silende regn. Henrik, du har påført mig en smerte, sorg og skyldfølelse jeg ikke ville ønske skulle overgå min værste fjende. Jeg bærer din ring i en kæde om min hals. Du er stadig hos mig i mine tanker, i mit sind, i min bevidsthed. Jeg kan ikke give slip.
Sødeste skat, havde du taget bæltet fra min morgenkåbe til at hænge dig i hvis du havde vidst hvilken fortvivlelse og desperation du har forvoldt? Jeg er nødsaget til at lære at leve med din beslutning, men jeg tilgiver dig aldrig.
I dit samvær med mig havde du givet mig ubetinget kærlighed, bibragt mig håb, drømme og reelle forventninger. Men drømmen brast. På et splitsekund blev livet og virkeligheden et inferno, et helvede. For dig i timerne før du hængte dig og for mig efter din iscenesatte selvmords- aktion.
Præsten udtrykte og forkyndte;”Vi har alle et ansvar, men Gud tilgiver!”. Kære Vorherre, jeg folder mine hænder små, ikke for at blive tilgivelsen kvit, men for ydmygt at finde sandheden. Var vores, Henriks og min skæbne forseglet? I så tilfælde hvilken kyndighed og visdom er det der skal ytres? Skal et begået selvmord være lærerigt? Jeg begriber det ikke og kommer aldrig til det. Svarene må stå hen i det uvisse. Jeg står alene tilbage. Helt alene.