Mit lille digt herunder er skrevet som et led i den bearbejdelse, som jeg i en lang periode gjorde ved at skrive dagbog, hvor jeg gennemgik mine følelser og frustrationer.
Min oplevelse er, at det er en meget ensom proces, man er ud over at være i en dyb sorg, “skræmt fra vid og sans”, og jeg har følt at mange mennesker har utrolig svært ved at vise deres medfølelse, hvilket opleves som om de undgår en.
Vi danskere har det svært med døden, specielt når der er tale om at mennesker giver op og tager sit eget liv.
Jeg synes, at der i ordet SELVMORD er indbygget en fordømmelse, mord er jo en forbrydelse man skal straffes for !!! Når et ulykkeligt mennesker, der ikke får den rette hjælp og livet er så smertefuldt, at det derfor kun ser en løsning: “at gøre en ende på sit liv”, har man ikke for at blive fordømt…. Ord har værdi og jeg mener at selvmord er så værdiladet, at det burde forkastes !!
Åbenhed, accept og menneskelighed er det vigtigste for som pårørende at komme videre med at leve sit eget liv !!
Gode tanker til alle som kender smerten … Marit
Tanker til min kære bror …
Han havde givet op – mistet håbet
Vi forstod det ikke – hørte ikke råbet
Han var fanget i sit indre tankespind
I hans inderste blev ingen lukket ind
Han tog sit eget liv – nu død og borte
Vi blev efterladt med tanker så sorte
Om den store smerte han i livet bar
Havde vi mange spørgsmål – intet svar
Hans liv var fyldt af skyld og skam
Overført af generationer før til ham
For sit værd han havde kæmpet
Først voldsomt – siden mere dæmpet
Han bad om hjælp – blev ikke lukket ind
Ladt alene i kampen med sit syge sind
Fandt det svært sine tanker andre at betro
Nat og dag alene – kunne ikke finde ro
Den sidste tid han gik så stille rundt
Isolation og ensomhed er ikke sundt
Vi der var ham nærmest det tydeligt så
Vidste dog ikke det så galt skulle gå
Vi så hans uro – hans indre kampe
Så han stod stille – nærmest i stampe
Han ville væk – havde alligevel livet kært
Han ville leve – men fandt livet for svært
På et tidspunkt må han have givet op
Gav slip på alt – for at tage det sidste hop
Alt håb var ude – der var slet intet lys
Skønne bror – jeg fik mit livs største gys
I lang tid efter stod tiden for mig stille
Døden er definitiv – var ikke det han ville
Ville ham gerne mod mørkets gru beskyttte
Dybest set forstod jeg ikke – kunne kun lytte
Hvad der den dag i dit hoved skete
Vi fik aldrig svar – vi gik rundt og ledte
Det chok han gav mig – jeg ham tilgive
Mest af alt ønsker jeg – han var her – i live