Tanker efter min mosters død

Hejsa…
Jeg hedder Anja Friis. Jeg mistede min moster i januar 2005. Hun begik
selvmord den 15. om aftenen. Jeg var til fødselsdag hos en god veninde.
Forud for dette er der sket meget. Har i årenes løb hentet hende 2 gange i
min lejlighed, som hun lånte og sendt hende på sygehuset til udpumpning.
Dengang var der altid et brev, et varsel. Et råb om hjælp… De 2 gange
forinden var 2 ud af mange forsøg. Hun har i næsten 15 år været, det man
kalder, selvmordstruet. Har ofte set hende med ridser i håndledet, gemt
under et armbåndsur. Mit brev er ikke så langt og uddybbende nu. Da det er
første gang jeg tager hul på det. Måneden før hun døde var vi blevet
“uvenner”. Jeg havde udtrykt over for hende at jeg ikke kunne klare mere nu.
At jeg bare ønskede at hun da for pokker skulle gøre det… For det var så
opslidende. Hun skrev på en måde… -en dybfølt måde med smerte, beskrev
nogle følelser, som hun aldrig havde gjort før. At hun var “træt” nu… Og
ikke kunne mere. At næste gang…. Så var det uden at sige det til nogen
først. Jeg husker jeg græd den dag… Men lod det ligge. VILLE ØNSKE JEG
ALDRIG havde skrevet det… Det blev mine sidste ord til hende. Dagen før
nytårs aften blev hun gift. Jeg fik aldrig sagt tillykke. Ca. 14 dage efter
ringede min mor og fortalte at Susan var død… Hun blev 36 år. Jeg savner
hende ofte….
I må gerne bruge mit navn. Ønsker ikke at være anonym. Og ønsker også gerne
respons, hvis der skulle være det.
Vil gerne skrive mere på et senere tidspunkt.
MVH. Anja Friis
[email protected]
Tak for en god side.