Landsforeningen har de sidste måneder afviklet ”Ungesøndage – Et fællesskab for unge efterladte”, et særligt tilbud til unge efterladte efter selvmord.
I København har vi, udover psykologen Annette Jarmer som leder, haft en kreativ afslutning på dagen ved kunstner Julie Andkjær Olsen. Julie har faciliteret et rum, hvor de unge fik skrevet, malet og lyttet indad.
Tovholderen sad med, i den fine stilhed, med pen, pensler, farver og papir, og blev inspireret.
Billederne her er Julies.
3 digte fra skrive- og male- og musik-stund under seminar for unge efterladte i KBH, oktober-november 2025.
Øjebliksbillede i 3 dele –
VERDEN VENTER: Opbremsning – Farver – Her
af frivillig Ingeborg Fangel Mo, 22. november 2025.
OPBREMSNING

Opbremsning
eftertanke
Pulsen falder.
Ingenting af nå.
Ingen at redde.
Redningsaktion mislykket.
Udånding.
Akkorden brydes
mellem mol og dur
stopper op – og triller ned
og strømmer op
og ned
ud
og ind
Mon de ser?
De tabte fædre
Ser de deres efterladte børn,
bøjet over papiret, pennen, sorgen
den uafsluttelige
udredning
rede – ud
rede
kan noget redes?
eller kun gives – op
op-gives
gives op til himlen,
til Gud, til evigheden?
Overgive sig
til afmagten
og mørket og døden –
Dødens Virkelighed
Redes fra det umulige
redes fra at bruge resten af livet
på døden
på den døde
på vreden
savnet
bitterheden
selvhadet –
Hvordan elske det
der blev tilbage?
Dig, der blev tilbage.
Hvordan elske dig,
der blev efterladt,
prisgivet,
valgt fra –
Hvordan selv vælge til?
Vælge dig selv, til,
vælge nye,
risikofyldte
uforudsigelige
u-udgrundelige mennesker
som kan dø
forlade
svigte
DØ.
Vi er
her
levende
mærker de andre
levende
kroppe
på de andre stole.
Er her
endnu.
NU.
FARVER

Farver der flyder ud
Knivskarp
blir til blodpletter
bliver til vand
i stride strømme
blir til små grønne dyr
blå fugle
til øjne
øjne der græder
eller ser de?
Ser de blodpletter
og fugle og fisk
og de skarpeste blå linjer?
Mildhed
Blødheden i det utydelige
Vig bort skarpe kniv
Kom hid, blødhed!
Lad blåt møde rødt
møde grønt
møde hvidt papir der
suger
og tar imod
uden forbehold
Nådefulde hvide papir!
HER

Her
Her er jeg
Med jer
NU
Lige før
Og nu.
Eller NU.
Stolen skraber
under en andens vægt
en andens liv
en andens byrder
Papiret mod pennen
en andens pen mod en andens papir
en andens liv
en andens sorg.
Flyder ud, ned, over,
gennem pennen
ind i ørene
Pennen
og musikken,
kradser, flyder, knitrer
Stopper op – fermat –
tremolo
Ny akkord
sammenstød og forbehold
en trille
– en venten –
En ren tone,
en skæv –
Et suk fra en,
fra en anden stol
Udånding.
Fermat, igen fermat,
ingen grundtone
Bøjede hoveder
på stolene,
kroppene på stolene,
hovederne bøjet,
over pennen, papiret, sorgen,
fuld eller tom,
overtegnet eller
blank
Den mistede
intenst fravær
intens sørgen
intens søgen
eller tomhed
Grundtone!
Der var
Grundtonen.
Verden venter –
Billeder: Julie Andkjær Olsen
Tekst: Ingeborg Fangel Mo
KBH d. 16/11 2025