Hej
Jeg er en pige på 19 år.
I dag er det 14 år siden min mor begik selvmord. Jeg var dengang kun 5 år.
Jeg husker ikke så meget af den dag, men alligevel nok til at det stadig
står printet fast i min hukommelse.
Jeg er den yngste i en søskendeflok på 4. Min mor fulgte mig og min yngste
storesøster i skole og børnehave, og så havde hun planlagt at jeg skulle
besøge min storesøster i hendes sfo om eftermiddagen.
Det blev mørkere og mørkere på eftermiddagen, og vi forstod ikke, at vi ikke
blev hentet.
Jeg kan huske at min mors kæreste kom og hentede os da sfo’en var ved at
lukke. Det forstod jeg ikke, da min mor havde lovet at hente os. Jeg kunne
se på min mors kæreste at han havde grædt. Da vi kom ud i bilen, fortalte
han at vores mor var død, og han brød helt sammen.
Jeg var nok lidt for lille til at forstå hvad det betød, men alligevel
vidste jeg godt at der ikke var noget der ville blive som det var før.
Hele den aften kørte vi rundt til familien, og fortalte den sørgelige nyhed.
Mine andre søskende er en del år ældre end mig, og de føler at de skal
beskytte mig for hvad der skete den gang. De har haft mange hemmeligheder
for mig, og det irriterer mig meget. Nu hvor jeg er teenager synes jeg jeg
har fortjent, og bevist at jeg ikke er den lille mere.
Jeg er i dag meget ked af det, og utrolig sur på min mor fordi hun gjorte
som hun gjorte den gang. Jeg kan ikke følge hendes tankegang, og ved ikke
hvordan det kan ende i selvmord. At midste så meget kontrol at man ikke kan
se anden udvej end at tage sit eget liv. Efterlade 4 børn som kommer til at
lide under det hele livet. Gå glip af deres opvækst, og se hvordan de klarer
sig i livet.
Jeg er sur over hun ikke kan se hvordan jeg klarer mig idag, at jeg lever et
godt liv, hvor jeg er ved at tage en uddannelse.
Et liv med nogle mennesker jeg holder af, men også et liv hvor jeg har et
hul i hjertet. Et hul som aldrig vil hele, for jeg lærte aldrig min egen mor
at kende.
Der er aldrig blevet taget billeder af mig da jeg var helt lille, der er
ingen der ved noget om min fødsel, hvor stor jeg var, hvornår jeg blev født,
og alt det der følger med.
Jeg er indebrændt, sur og skuffet over at en person skal have lov til at
såre så mange mennesker
Kærlig hilsen Den skuffede datter
du må gerne maile hvis du har kommentarer